Kofoeds Skole hver torsdag
Foto: Iben Hedemann
Koefods Skole åbner dørene op hver torsdag for ledige og socialt udsatte.
Hver torsdag eftermiddag åbner Kofoeds Skole for alle ledige og socialt udsatte.
Hidtil har Kofoeds Skole været et sted for socialt udsatte grønlændere, men nu er der hver torsdag åbent for alle. Her vil der være undervisning, fællesspisning og socialt samvær. Cirka 30 frivillige hjælper til ved arrangementerne. Indtil nu har hjemløse ikke haft et sted at være, inden natvarmestuerne åbner klokken 22. Men det har de nu - i hvert fald på torsdage.
- Man har ikke nogen penge, fordi det er rigtig dyrt at være hjemløs. Fordi det man gør, det er, man bor rundt omkring ved forskellige og skal betale de forskellige steder, hvor man bor. Det er ligesom det, der forventes, siger sektionsleder i Kofoeds Skole Helle Rønn Christensen til TV2/Nord.
Selvom der ikke er alternativer, så er det kun om torsdagen, de kan bruge Kofoeds Skole - indtil videre.
- Hvis folk har brug for det, så har jeg også frivillige nok til at vi kan give tilbuddet flere dage. Men vi starter ud med en torsdag, så ser vi, siger Helle Rønn Christensen til TV2/Nord.