Klar til tur nummer 100: Martin sætter færge-rekord
Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord
Martin Christiansen på vej til sin tur nummer 100 til Oslo fra Frederikshavn.
Martin Christiansen fra Vester Hjermitslev sætter noget af en rekord, når Stena Saga i aften sejler fra Frederikshavn mod Oslo.
Det er nemlig hans tur nummer 100 i træk mellem Frederikshavn og Oslo, som han sejler ud på.
- Når jeg ser færgen, så glæder jeg mig til at komme ombord. Det er blevet mit hjem, siger Martin Christiansen, mens han står på kajen i Frederikshavn og kigger på Stena Saga.
Han begyndte d. 3. oktober sit usædvanlige rekordforsøg med at sejle frem og tilbage mellem Frederikshavn og Oslo, og når færgen onsdag morgen kl. 7.30 igen rammer Frederikshavn, så har han taget turen frem og tilbage 100 gange i træk uden at misse en eneste afgang.
Livet ombord på færgen har givet Martin Christiansen mange nye venner, og sågar også en kæreste. I slutningen af oktober mødte han Heidi Nilsen fra Oslo på dansegulvet på færgen. De ses hver tirsdag, når færgen har et længere stop i Oslo.
- Hun venter i Oslo i morgen, så kan vi mødes på en cafe, siger Martin Christiansen.
Martin Christiansen er hver aften at på dansegulvet på færgen. Her har han fast plads, og han har fået området omkaldt efter sig, så det nu hedder Martins Gade.