Ulovlig besiddelse af et skarpladt jagtgevær på offentligt sted koster i sig selv som udgangspunkt to års ubetinget fængsel.

Det venter der således mindst en 43-årig mand, når han efter planen møder i Retten i Hjørring tirsdag.

Offeret sammen med børn

Han sidder faktisk allerede bag tremmer, for han blev varetægtsfængslet efter episoden, der fandt sted 1. april om morgenen i år i Brovst.

Her er manden tiltalt for at have rettet et kaliber 12-jagtgevær mod sagens offer, som sad i sin bil 10-20 meter fra manden. Med i bilen var ifølge sagens oplysninger også offerets to børn.

Skarpe patroner og ulovlig riffel

Politiet fandt senere manden i besiddelse af seks patroner til haglgeværet, ligesom der også blev fundet en ulovlig salonriffel.

Det fremgår ikke før sagens start, hvad baggrunden for det voldsomme optrin var, eller hvad relationen er mellem den 43-årige og offeret, som kørte med børnene i bilen.

Manden har som nævnt været varetægtsfængslet siden april og har alene på grund af gevær og patroner udsigt til meget længere tid bag tremmer. Det er uvist, hvad manden siger politiets anklager. Det ventes at komme frem som noget af det første, når sagen starter.

Tømrermester Laurits Knudsen fra Øster Hornum købte for godt tre år siden en ejendom lidt uden for byen.

Han havde planlagt at nedrive det gamle stuehus og bygge et nyt bagest på grunden, men det kan blive mere end svært. Det viser sig, at der ligger en gravhøj på grunden - klods op ad det sted, hvor det nye hus skal ligge.

- Vi troede det bare var en jordbunke fra dengang ejendommen blev opført i 30'erne. Nu har den udviklet sig til et mareridt, for vi har fået nej til at bygge på grunden, siger Laurits Knudsen.

Ifølge den uheldige huskøber anede sælgeren af ejendommen heller ikke, at der var tale om en gravhøj. De to er i øvrigt gode venner og havde aftalt pris og vilkår, inden de fik en advokat til at ordne papirerne.

Det kommer bag på Venstres retsordfører, tidligere advokat og ekspert i boligssager, Preben Bang Henriksen, at advokaten ikke advarede imod gravhøjen.

- Advokater og ejendomsmæglere har normalt et rådgiveransvar, når de som professionelle medvirker i en ejendomshandel. Reglerne på området beskytter i høj grad forbrugeren, så jeg vil opfordre Laurits Knudsen til at indbringe sagen for Advokatankenævnet - eller alternativt få advokathjælp via sin forsikring, til at få retten afgørelse på, om den første advokat har svigtet sit rådgiveransvar og er erstatningspligtig, siger Preben Bang Henriksen.

Udført opgaven, som han var hyret til

TV2 Nord har talt med den ansvarlige advokat, som ikke ønsker at stille op til interview. Vi har valgt ikke at offentliggøre hans navn, da hverken Advokatankenævn eller en domstol endnu har kritiseret ham i sagen.

Han udtaler til TV2 Nord:

”Jeg mener, at jeg har udført den opgave, som jeg er blevet hyret til. Jeg har hverken optrådt som rådgiver for sælger eller køber, som på forhånd havde aftalt vilkårene for handlen. De har betalt mit honorer med halvdelen hver, så jeg mener ikke, at jeg har rådgiveransvar”, siger advokaten.

Ikke en hemmelig gravhøj

Den glemte gravhøj i Øster Hornum er nu slet ikke så hemmelig endda. Den optræder på adskillige databaser, som er fuldt tilgængelige for alle.

Torben Birk Sarauw Kulturarvschef og afdelingsleder for Arkæologi, Nordjyske Museer opfordrer folk til at kontakte museet, hvis de er i tvivl om de har et fredet fortidsminde i nærheden af deres ejendomme.

- Vi henviser typisk til Slots og Kulturstyrelsens hjemmeside. Her giver portalen Kulturarv.dk og fanen fund og Fortidsminder en masse informationer om de fredede ting, der optræder på et kort. I tilfældet her er der tale om en meget velbeskrevet gravhøj, som er kortlagt allerede i 1800-tallet og som f.eks. optræder på luftfotos tilbage fra 1954, siger Torben Sarauw.

Laurits Knudsen ærgrer sig over, at han ikke kendte til gravhøjen, før han købte sin ejendom - og nu frygter han at han hænger på den.

- Jeg har forsøgt at sælge ejendommen endda med et stort tab, men der er ingen der vil købe en grund de ikke må bygge på, siger Laurits Knudsen.

Han overvejer nu, om han skal indbringe sagen for advokatankenævnet eller føre sag mod sin tidligere advokat.

Der er kommet en nyt bud ind som borgmesterkandidat i Frederikshavn Kommune, og det bliver Christina Lykke Eriksen, som er byrådsmedlem for SF.

Det oplyser SF i Frederikshavn i en pressemeddelelse.

TV2 Nord har også fået en snak med den nyslåede borgmesterkandidat.

- Jeg håber og tror på, at jeg kan samle alle byrådets partier - for jeg synes egentlig, at alle partier er relevante, når vi skal drive en kommune. Vi skal dæleme også samarbejde om den kommune, vi har meldt os til og kærer os om, fortæller hun og fortsætter:

Vi trænger til at få lavet et arbejdsmiljø i byrådet, hvor alle rent faktisk kan samarbejde om det, vi er valgt. Jeg tænker, at vi er valgt til at være uenige, men vi er også valgt af borgerne, for borgerne. Og det er vi simpelthen nødt til at have til at gå hånd i hånd. Og det har ikke lykkes i lang tid, de to ting. Vi er nødt til at have respekt for, at vi er uenige.

På nuværende tidspunkt sidder Christina Lykke Eriksen på posten som formand for Børn- og Ungdomsudvalget i kommunen, og da hun blev valgt som borgmesterkandidat, var det uden en modkandidat.

Lige nu sidder SF kun på ét mandag i byrådet, men hun mener, at SF er et godt sted lige nu, og at de er klar til at gå efter borgmesterposten.

- Jeg synes, vi har fundet et rigtig godt leje. Jeg kan også se mig selv politisk, der hvor SF har placeret sig i dag i det store politiske landskab, og det, mener jeg ,faktisk er bæredygtigt til at gå efter borgmesterposten den her gang, siger hun.

Frederikshavn Kommune har været igennem en turbulent periode i det sidste stykke tid og har endda lige fået ny borgmester i form af Karsten Thomsen (S). Han er blevet borgmester, da Birgit S. Hansen stoppede og fik nyt job i KL.

For Socialdemokratiet er det dog Anders Brandt Sørensen, som er borgmesterkandidat, mens det for Venstre er Jon Andersen, som er blevet det.

Men det er et byråd, som er splittet, og som har og har haft store problemer med Frederikshavn Havn. Christina Lykke Eriksen tror på, at hun kan samle dem.

- Jeg tror på, at alle skal have lov at komme til ord, og alle har nogle kompetencer med inde i byrådet. Befolkningen vælger sammensætning af byrådet, og det betyder, at de 29, der kommer ind, skal være med i opgaveløsningen. Det kan ikke nytte noget, at nogen er udenfor, eller nogen ikke føler sig hørt, eller hvordan det nu kan opleves, fortæller hun.

SF i Frederikshavn tror også på, at hun har det, der skal til.

"Christina Lykke er SF's borgmesterkandidat, og hun vil være et særdeles godt bud på en politiker, der efter det kommende valg vil kunne samle byrådet med henblik på i fællesskab at fremme Frederikshavns interesser. Christina har alle de nødvendige kvalifikationer til at kunne bestride denne post", skriver SF Frederikshavn.

I Aalborg ligger Nordjyllands eneste skole med en international linje i form af Skipper Clement Skolen.

Her går der ganske mange elever, men skolen er faktisk alt for lille til at imødekomme udbuddet. For skolen har som den eneste i Nordjylland en international linje og må hvert år afvise ganske mange ansøgere på grund af pladsmangel.

Det er dog ikke kun for børnenes skyld, at der skal udvides på skolen - en udvidelse, der koster 50 millioner kroner. Udenlandsk arbejdskraft fravælger nemlig Aalborg, når de ikke kan få deres børn i skole.

Den pladsmangel skader det nordjyske erhvervsliv, men nu kommer der en hjælpende hånd til en udvidelse af skolen.

Energi-virksomheden Centrica Energy har nemlig valgt at donere fem millioner kroner til en udvidelse af skolen.

- Det er da bundærgerligt, fordi vi har en by, som gerne vil være international. Lige om lidt åbner vi et nyt supersygehus. Jeg tror, vi alle sammen gerne vil have, at der er kvalificerede læger. Jeg tror, vi alle sammen gerne vil have, at der er kompetente undervisere på universitetet, siger Peter Würtz, der er rektor på Skipper Clement Skolen.

Utrolig vigtigt med lokalt kendskab

Skolen skal nemlig udvides til at kunne rumme dobbelt så mange internationale elever i fremtiden. Skolen har selv finansieret de 30 millioner kroner, men leder nu efter de sidste 20 millioner kroner.

Fem af de millioner er dog netop dumpet ned i skolekassen fra Aalborg-virksomheden Centrica Energy . Virksomheden er nemlig på 27 internationale markeder verden over, og det stiller særlige krav til medarbejderne.

- Det er utroligt vigtigt, at vi selvfølgelig har et lokalt kendskab til alle de her markeder, vi handler i, i forhold til udbud og efterspørgsel, der bare er nogle af de helt store parametre - men også sprogkundskaber i de enkelte markeder er utroligt vigtigt. Det er derfor, vi har behov for en international medarbejderbase, siger Nanna Damgaard Glad, Chief Marketing og Strategy Officer hos Centrica Energy.

Virksomheden har en milliardomsætning hvert år, men de håber stadig på, at flere nordjyske virksomheder vil støtte op og donere til Skipper Clement Skolen.

- Vi er overbevist om, at det kommer til at gavne hele Nordjylland. Det er den eneste internationale skole i hele Nordjylland, så den er rigtig vigtig for hele regionen. Den er også vigtig for mange af de andre virksomheder i Nordjylland, som måske ikke har den samme investeringskraft, som vi har, men som stadigvæk efterspørger specialkompetencer, som man ikke lige kan hente lokalt, siger Nanna Damgaard Glad.

- Der er ingen tvivl om, at det er langt mere vanedannende og langt mere indgribende end andre former for rusmidler.

Sådan lyder det fra Tina Maria Larsen, som er centerchef for Center for sociale indsatser i Aalborg Kommune.

Centeret får dem ind, som har fået et misbrug af opioider ind, og det er svært at komme af med sit misbrug.

Hun fortæller også, at det hovedsageligt er unge mennesker, der har et misbrug med opioider, men at det også ofte er mennesker, der har andre udfordringer i livet, og som derfor bruger rusmidler. Men det kan være alle, der falder i, tilføjer hun.

- Vi hører det så ofte, at man ikke har været opmærksom på, hvor indgribende et opioidmisbrug faktisk er, og hvor alvorligt det er, og hvor svært det er at komme af med igen. Vi ser nogen, der faktisk ikke har været klar over, hvor voldsomt det er, og som måske har brugt det som festaktivitet eller noget andet.

Nemt at få fat på

En søgning, som TV2 Nord har foretaget på sociale medier, viser, at det er ganske nemt at finde frem til nogle, der sælger opioider. Tina Maria Larsen har også hørt, at opioider som morfin og tramadol desværre ikke er særlig mange klik væk.

- Hvis man har en Facebook -profil eller noget andet. Så vil man ret hurtigt kunne bestille noget og faktisk også få det bragt til døren inden for ganske kort tid, siger hun.

I et land som USA er udfordringerne med opioider stukket helt af flere steder, men helt så galt er det ikke gået i Aalborg.

Til dags dato i år har eller er 108 personer i behandling i Aalborg, mens det var 110 i 2023, og 130 i 2022. Tina Maria Larsen ser derfor ikke nogen bekymrende udvikling i tallene, men hun er bekymret for, at det kan ske.

- Vi ved, at rusmiddelbrug skifter over tid. Så vi vil jo rigtig gerne fange det rigtig hurtigt, hvis det er, at vi ser nye tendenser, fortæller hun.

Vil teste spildevandet

På grund af bekymringen har regeringen mandag foreslået, at man i blandt andet i Aalborg tester spildevandet for misbruget af opioider.

Det vækker begejstring hos centerchefen.

Jeg håber, den viser, at vi faktisk er ret godt fast i de unge, i og med at vi har det nære samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Men hvis ikke det gør det, så vil det da være en god læring for os, fortæller hun.

Netop uddannelsesinstitutionerne arbejder de sammen med i en forebyggende indsats - både for at glæde de unge på, men også de lærere som er sammen med dem til hverdag.

Hos Jes Lunde (RV), rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, giver det god mening at teste spildevandet.

- Det, synes jeg, er en rigtig god idé. Fordi jo mere præcist vi kender billedet, hvor problemet er, jo bedre kan vi jo forebygge det, siger han og fortsætter:

- Det er et farligt misbrug. Rigtig farligt misbrug. Men hvis vi ved lige præcis, hvor udfordringerne er størst - det kan for eksempel være på en bestemt kollegie - kan vi jo gå meget mere målrettet ud. Så jeg synes altid, det er godt at få mere viden.