Julen bliver dyr: Priserne på varer slår igen rekord
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Det ser ikke ud til, at priserne falder frem mod jul.
Priserne på dagligvarer banker igen i vejret og tangerer nu en 40 år gammel rekord.
Torsdag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik nemlig, at forbrugerpriserne i oktober steg med 10,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
For at finde et lignende prischok skal vi helt tilbage til november 1982, hvor stigningen var priæcis den samme.
Det tyder altså på, at inflationsbølgen langt fra er ovre endnu. Tværtimod.
- Det er forfærdelige tal. Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den højeste hastighed i 40 år, siger Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre, i en skriftlig kommentar.
Så meget er priserne steget:
Oversigt over forskellige kategoriers stigning fra oktober 2021 til oktober 2022.
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer: 15,7 procent
Elektricitet og Opvarmning: 14,2 procentFaktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseOversigt over forskellige kategoriers stigning fra oktober 2021 til oktober 2022.Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer: 15,7 procentElektricitet og Opvarmning: 14,2 procentMøbler og husholdningsudstyr: 10,7 procentTransport: 10,6 procentRestauranter og hoteltter: 8,8 procentAlkohol og tobak: 8,5 procentAndre varer og tjenester: 4,8 procentBeklædning og fødtøj: 4,7 procentFritid og kultur: 3,7 procentKommunikation: 3,4 procentKilde: Danmarks StatistikFarvearrow_drop_down
Fold ind
Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down
Møbler og husholdningsudstyr: 10,7 procent
Transport: 10,6 procent
Restauranter og hoteltter: 8,8 procent
Alkohol og tobak: 8,5 procent
Andre varer og tjenester: 4,8 procent
Beklædning og fødtøj: 4,7 procent
Fritid og kultur: 3,7 procent
Kommunikation: 3,4 procent
Kilde: Danmarks Statistik
Det er især fødevarer, som banker forbrugerpriserne i vejret. Ifølge Danmarks Statistik er 'Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer' steget med hele 15,7 procent siden oktober sidste år.
Også elektricitet og opvarmning trækker prisindekset op. Her hedder prisstigningen 14,2 procent på et år.
- Forbrugerprisinflationen er simpelthen banket i vejret i et tempo vi kun tidligere har set i forbindelse med verdenskrigene, Korea-krigen i 1950 og under oliekriserne i 1970’erne, siger Tore Stranger, cheføkonom hos Dansk Erhverv.
Ser man udelukkende på prisændringerne fra september til oktober, blev det 1 procent dyrere at være dansker.