Jod i salt gavner folkesundheden
Dansk salt skal være tilsat jod. Og ifølge et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, så er det en rigtig god idé.
Når du køber et kilo dansk husholdningssalt, så er det lovbestemt, at det skal være tilsat mineralet jod. I følge forskere fra Aalborg Universitetshospital, så er det rigtig godt for folkesundheden. De har lavet et nyt studie, der nu for første gang viser, at antallet af patienter med svært forhøjet stofskifte er halveret siden man begyndte at komme jod i husholdningssalt.
Allan Carle er ekspert i stofskiftesygdomme. Han er en af forskerne bag studiet, der viser at jod i salt har en stor gavnlig effekt.
- Jeg synes, det er en bragende succes. Det må man sige.
Siden år 2000 har det været et lovkrav at dansk husholdningssalt skal tilsættes 13 milligram jod per kilo. Undersøgelser viste nemlig, at danskerne led af jodmangel. Det har ført til, at mange danskere lider af svært forhøjet stofskifte og forstørret skjoldbruskkirtel.
- Det giver komplikationer i form af hjerteflimmer, hjertevigt og knogleskørhed med mulige brud til følge, og i enkelte tilfælde kan det også give øget dødelighed, forklarer Allan Carle til TV2 Nord.
Det er især ældre jyske kvinder, der har fået gavn af jod i salt. Det nemlig mindre jod i undergrunden i Jylland end på Sjælland, og kvinder dem, der oftest får problemer med skjoldbruskkirtlen.
Studiet omhandler 300.000 nordjyder. Hvert år er der nu 200 færre patienter med svært forhøjet stofskifte i den gruppe, og det er altså en halvering. Til gengæld er der en stigning på 10 unge i gruppen med for lavt stofskifte i svær grad.
Fra 1. juli i år blev det et lovkrav at mængden af jod i salt skulle sættes yderligere op til 20 milligram per kilo salt. Det sker fordi undersøgelser har vist at gravide stadig ofte lider af jodmangel. Det kan have alvorlige konsekvenser for hjerneudviklingen hos et foster.
Små producenter som Læsø Salt og importeret salt fra Middelhavet behøver at tilsætte jod, fordi det er en nicheproduktion.