Mette Ratzer oplevede i en periode på 25 dage ikke at måtte besøge sin bror på Aalborg Universitetshospital. Brorens professionelle værge havde nemlig nedlagt besøgsforbud.
Efter TV2 Nord i knap et år har afdækket værgesager, bliver loven nu lavet om. Det vækker glæde og overraskelse hos pårørende.
- Man føler det, som om man er i et dybt hul, og man tænker på det både nat og dag og kan sådan set ikke få det ud af hovedet.
Sådan siger Jette Okholm om den tid, hvor hendes svigerinde Birthe havde en professionel værge.
For selv efter, Jette Okholm er blevet værge for sin svigerinde, har det ikke været muligt for Jette Okholm og hendes mand Flemming at få svar på helt centrale forhold om Birthes forhold.
Nu vil justitsminister Peter Hummelgaard (S) lave værgemålslovgivningen om, så kontrollen bliver skærpet, og så der også kommer en øvre grænse for, hvor mange værgemål, professionelle værger må have.
Og den melding gør nærmest Jette Okholm benovet.
- Jeg havde aldrig regnet med, at vores sag kom helt til ministerens bord, men jeg må sige, at jeg er utrolig overrasket og glad. Det betyder, at det har været til nytte, det vi har gjort. Jeg håber, lovgivningen bliver lavet om, så andre ikke skal ende i vores situation, siger hun.
Jettes søster, Birthe Okholm, har nemlig haft en professionel værge.
En værge der ikke fik meldt det til forsikringen, da Birthe Okholm faldt baglæns ud af et køkkenvindue i 2021, og som sendte hende afsted mod Gug Plejehjem i marts 2022 uden indbo og kun med en taske.
Birthes indbo - herunder sølvtøj og kongeligt porcelæn - havde den professionelle værge solgt forinden helt uden at kunne fremvise bilag.
Professionel værge havde 72 andre værgemål
Justitsministeren bad allerede i september Civilstyrelsen lave en redegørelse på baggrund af TV2 Nords dækning af sagen, og den redegørelse danner nu grundlag for en revision af værgemålslovgivningen.
Også Mette Ratzer er tilfreds med, at justitministeren kigger på lovgivningen.
I tre år kæmpede hun for at blive værge for sin egen bror, Hans, i en sag, hvor brorens professionelle værge havde 72 andre værgemål.
Noget den professionelle værge tjente en formue på.
På tre år betalte Hans Ratzer 90.000 kroner til værgen, selvom Mette Ratzer ville påtage sig at være værge for sin bror helt gratis.
- Det er dejligt, at der er nogen, der lytter til det, vi har oplevet. Det har virkelig været hårdt og umenneskeligt på mange måder. Vores historie er så voldsom, at når man hører den, tænker folk, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, siger Mette Ratzer.
Udover sagens økonomiske aspekt har Mette Ratzer også oplevet at få forbud mod at besøge sin bror i en periode på 25 dage, mens han var indlagt på Aalborg Universitetshospital på foranledning af den professionelle værge.
Et besøgsforbud der var ulovligt, som TV2 Nord har kunnet fortælle.
- Det giver håb for, at der ikke er andre, der i fremtiden ikke skal stå i det, vi har stået i. Der er i hvert fald nogle ting, der har undret meget undervejs og gjort, at den tillid, man har haft som almindelig borger, er blevet rystet , siger Mette Ratzer og fortsætter:
- Det er selvfølgelig svært, når man står her med de skrammer, vi som familie har fået og se tilbage. Men vi er også nødt til at se fremad, og på den baggrund er det jo vældigt positivt - også for dem der kommer efter os.
Civilstyrelsen vurdering
(Det fremgår blandt andet, at Civilstyrelsen mener, at der er behov for at se på dele af lovgivningen på værgemålsområdet).
Civilstyrelsen har ikke ud fra udviklingen i antal afgørelser, inkl. klagesager, hos Civilstyrelsen, der som nævnt ovenfor er steget med 25 procent fra 2015 til 2022, mens antal værgemål med en fast værge i samme periode er steget med 72 procent, haft indikationer på, at der skulle være problemer vedrørende de faste værgers varetagelse af deres hverv. De klagesager, som styrelsen har behandlet, har heller ikke vist et generelt mønster, som kunne begrunde særlig opmærksomhed for Civilstyrelsen på området, herunder i forhold til Familieretshusets sagsbehandlingstider. De årlige rapporteringer fra Familieretshuset vedrørende tilsynet med de faste værger har heller ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra Civilstyrelsen.
De oplysninger, som Familieretshuset er kommet med i notatet af 20. december 2023 til brug for denne redegørelse, må selvsagt give anledning til, at Civilstyrelsen som tilsynsmyndighed må udtrykke stor bekymring for situationen på værgemålsområdet i Familieretshuset.
Familieretshuset oplyser, at der for en række sagsområder er ventetider på op til 2,5 år, som betyder, at den værgede selv eller den værgedes pårørende i praksis ikke kan disponere over den værgedes indtægt eller formue til f.eks. hjælpemidler eller ferie. Familieretshuset beskriver også deres tilsyn som helt utilstrækkeligt, idet tilsynet kun foretages i helt særlige risikosager. Samtidig er det Familieretshusets beregning, at antallet af indkomne sager på værgemålsområdet vil stige fra 25.788 sager i 2022 til 36.425 sager i 2027. Ved udgangen af 2022 var der en opgjort ”sagspukkel” på 2.606 sager.
Det er på den baggrund Familieretshusets vurdering, at en konsolidering af værgemålsområdet vil kræve tilførsel af en merbevilling fra 1. januar 2024 i form af dels en to-årig bevilling til afvikling af sagspuklen, dels en stigende løbende bevilling baseret på forventningen til den fremtidige sagstilgang. Familieretshuset vurderer, at merbevillingen vil være aktuel, indtil der måtte være gennemført en analyse af den langsigtede administration af området og eventuelle afledte ændringer af den 30 år gamle værgemålslov er gennemført.
Civilstyrelsen vurderer, at det henset til udviklingen i antallet af værgemåls-sager ikke er tilstrækkeligt alene at øge bevillingen til området. Det er styrelsens vurdering, at der også er behov for at se på dele af lovgivningen på værgemålsområdet, jf. pkt. 4 nedenfor, med henblik på at undersøge, om området med fordel kan struktureres anderledes.
