Solcelleparker skal ikke ligge i jyske kommuner, mener Inger Støjberg (DD). Men forsker undrer sig, for kommunerne har selv valgt det.
Massevis af nye solcelleparker skal være med til skubbe Danmark over klima-målstregen inden 2030. Men ikke, hvis Danmarksdemokraterne har noget at skulle have sagt.
For langt størstedelen af solcellerne skal ligge vest for Storebælt, og det skal stoppe omgående, mener partiet, for det er himmelråbende urimeligt over for borgerne i de områder.
Det fortæller Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til TV 2.
- Vi foreslår et øjeblikkeligt stop for udbygningen af solcelleanlæg i de statslige energiparker. I stedet skal man stille og roligt finde ud af, hvor meget strøm vi skal bruge for at dække Danmarks behov, siger hun.
Hele 24 af de 26 udpegede arealer til mulige nye energiparker ligger i Jylland.
Det kan man ikke byde de mennesker, som bliver plaget af at se på en "jernmark" i stedet for en kornmark uden for vinduet, mener Inger Støjberg.
- Man skal være klar over, at der er mennesker, der bliver stavnsbundet, fordi de ikke kan komme af med deres hus til den samme pris, siger hun og retter en kritik mod "politikerne på Christiansborg".
Regeringens plan er, at energiparker skal producere 20 gigawatt strøm i 2030. Det svarer til 11 millioner husstande, fortæller Inger Støjberg, og det er unødvendigt meget.
Samtidig mener hun, at solcelleparkerne bliver trukket "ned over hovedet" på danskerne særligt i Jylland.
Kommuner har selv valgt parker
Men det er ikke Christiansborgs politikere, der har besluttet, at energiparkerne skal ligge i Jylland. Det er jyske kommuner selv eller virksomheder i områderne.
Det er "vigtigt" at slå fast, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet:
- Det kommer nedefra det her. Energiparkerne kommer ude fra lokalområderne. Det er ikke sådan, at man har siddet på Christiansborg eller i ministerierne og sagt "nu skal I gøre sådan og sådan". Det er altså omvendt, siger han.
Selvom energiparkerne er "statsligt udpegede", betyder det ikke, at staten har bestemt, hvor de skal ligge.
I 2022 blev Klimaaftale om grøn strøm og varme indgået. Den åbnede muligheden for, at kommuner og virksomheder i landet kunne melde sig, hvis de gerne selv ville have energiparker i deres områder.
Langt størstedelen af dem, der selv har valgt det, ligger i Jylland.
- De parker er blevet meldt ind fra forskellige områder i Danmark, og så har man vurderet, hvor elnettet er stærkt nok til at kunne bære det, siger Brian Vad Mathiesen.
Støjberg: De parker skal bare ikke op
Ifølge Inger Støjberg handler det om ret og rimelighed. Mange jyder oplever solcellerne som en "pestilens", som de aldrig havde ønsket sig.
Hvad placeringerne af dem angår, er det bare ikke Christiansborg, der har besluttet, at de fleste skal ligge i Jylland.
Inger Støjberg, er det så ikke kommunerne, der har trukket det ned over hovedet på borgerne, når de selv har budt sig til?
- Kommunerne ville jo ikke kunne placere parkerne, hvis ikke Christiansborg-politikerne havde vedtaget loven (klimaaftalen om grøn strøm og varme, red.), siger hun.
Nej, men kommunerne har jo sagt, at de godt kunne tænke sig at få de energiparker.
- Hvis jeg kom til at bo klos op og ned af en jernmark, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er kommunens politikere eller, om det er folketingspolitikere, der har truffet den beslutning. Jeg vil bare ikke have den jernmark, siger hun.
Hvordan vil I sørge for, at der sker et øjeblikkeligt stop?
- Sådan, som vi siger. De skal ikke sættes op de solceller.
Foreslår I en lov?
- Det ville så være at sætte loven i bero. De solceller skal ikke sættes op.
Men hvad er jeres forslag konkret møntet på?
- Der er blevet vedtaget en lov for, at de 26 parker kan sættes op. Det har man stemt om i folketingssalen. Den lov skal væk, så de solceller ikke bliver sat op.
Er det ikke rimeligt nok at tilbyde parkerne, hvis kommunerne gerne vil have dem?
- Vi skal have fordelt byrden mere rimeligt, så dem, der bor i de store byer, også skal holde for, når byrden bliver fordelt.
Læg dem på Københavns tage
Danmarksdemokraterne foreslår, at hovedstadsområdet tager en større del af byrden. Optimalt set burde solcellerne placeres på offentlige bygningers tage i København.
Det kan man godt, siger Brian Vad Mathiesen. Men det er nemmere sagt end gjort.
- Hvis man tager samtlige tage og ikke bare de offentlige, så er der ikke noget, der tyder på, at der ikke er plads til al den solcellestrøm, som vi kunne forestille os. Men det er dyrere, og det er ikke alle tage, der er egnet til det, siger han.
Inger Støjberg mener, at København skal komme ind i kampen og tage en del af ansvaret – om kommunen vil det eller ej.
Inger Støjberg, er tvang ikke netop dét, man har forsøgt at undgå ved at give kommunerne mulighed for at byde ind på energiparkerne?
- Så kunne Københavns Kommune jo tage deres andel, og så må Københavns Kommunes politikerne jo få lagt dem op på tagene. Det er ikke anderledes end, hvis det er en jysk kommune.
Nej, nej, men det har de så ikke ønsket.
- Og derfor siger jeg, at byrden skal fordeles mere ligeligt, end den er i dag. I dag er det i høj grad nogle jyder, der skal glo ind i jernmarker. Det har de aldrig haft en drøm om, gentager Inger Støjberg.
Hvordan foreslår I konkret, at man fordeler byrden mere ligeligt?
- Lægger solcellerne op på nogle af de offentlige bygninger i Københavnsområdet. Der er skoler, svømmehaller og offentlige institutioner. Så må solcellerne ligge på de tage, siger hun.
Hvis man siger til København, at kommunen skal bygge nogle solceller på tagene af de offentlige bygninger, hvad ændrer det så for de jyske kommuner, der allerede har sagt ja?
- De er jo ikke sat op, de her parker.
Det ved jeg, men kommunerne har jo selv sagt, at de gerne vil have dem.
- Så slipper borgerne i de områder for at kigge ind i en jernmark. Så kan de i stedet kigge på deres kornmarker.
Investorer har ret til at droppe projekter igen
At nogle danskere er plaget af solcelleparker står ikke til diskussion. Det er et faktum, som både Jyllands-Posten, Information og TV 2 har beskrevet.
Det er enormt vigtigt, at projekter for vedvarende energi har en folkelig opbakning, mener Brian Vad Mathiesen. Man skal være sikker på, at der både er interesse for projekterne, og at der kan være en lokal gevinst.
Bliver det overset her?
- Nej. Det kan man ikke sige, siger han.
Hvis kommunerne eller virksomhederne ønsker det, kan projekterne droppes igen, fortæller han.
- Det er ikke sådan, at når staten har udpeget en energipark, at man så er tvunget til at lave den. Sådan hænger det ikke sammen. Det vil afhænge af, om investorerne stadig synes, at det er en god idé eller ej, siger han.
