Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange parker placeres i Nordjylland: - Jeg vil bare ikke have den jernmark

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Solcelleparker skal ikke ligge i jyske kommuner, mener Inger Støjberg (DD). Men forsker undrer sig, for kommunerne har selv valgt det.

Massevis af nye solcelleparker skal være med til skubbe Danmark over klima-målstregen inden 2030. Men ikke, hvis Danmarksdemokraterne har noget at skulle have sagt.

For langt størstedelen af solcellerne skal ligge vest for Storebælt, og det skal stoppe omgående, mener partiet, for det er himmelråbende urimeligt over for borgerne i de områder.

Det fortæller Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til TV 2.

- Vi foreslår et øjeblikkeligt stop for udbygningen af solcelleanlæg i de statslige energiparker. I stedet skal man stille og roligt finde ud af, hvor meget strøm vi skal bruge for at dække Danmarks behov, siger hun.

Foto: Kort: TV 2 Grafik Kilde: Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Hele 24 af de 26 udpegede arealer til mulige nye energiparker ligger i Jylland.

Det kan man ikke byde de mennesker, som bliver plaget af at se på en "jernmark" i stedet for en kornmark uden for vinduet, mener Inger Støjberg.

- Man skal være klar over, at der er mennesker, der bliver stavnsbundet, fordi de ikke kan komme af med deres hus til den samme pris, siger hun og retter en kritik mod "politikerne på Christiansborg".

Regeringens plan er, at energiparker skal producere 20 gigawatt strøm i 2030. Det svarer til 11 millioner husstande, fortæller Inger Støjberg, og det er unødvendigt meget.

Samtidig mener hun, at solcelleparkerne bliver trukket "ned over hovedet" på danskerne særligt i Jylland.

Kommuner har selv valgt parker

Men det er ikke Christiansborgs politikere, der har besluttet, at energiparkerne skal ligge i Jylland. Det er jyske kommuner selv eller virksomheder i områderne.

Det er "vigtigt" at slå fast, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet:

- Det kommer nedefra det her. Energiparkerne kommer ude fra lokalområderne. Det er ikke sådan, at man har siddet på Christiansborg eller i ministerierne og sagt "nu skal I gøre sådan og sådan". Det er altså omvendt, siger han.

Selvom energiparkerne er "statsligt udpegede", betyder det ikke, at staten har bestemt, hvor de skal ligge.

I 2022 blev Klimaaftale om grøn strøm og varme indgået. Den åbnede muligheden for, at kommuner og virksomheder i landet kunne melde sig, hvis de gerne selv ville have energiparker i deres områder.

Langt størstedelen af dem, der selv har valgt det, ligger i Jylland.

- De parker er blevet meldt ind fra forskellige områder i Danmark, og så har man vurderet, hvor elnettet er stærkt nok til at kunne bære det, siger Brian Vad Mathiesen.

Støjberg: De parker skal bare ikke op

Ifølge Inger Støjberg handler det om ret og rimelighed. Mange jyder oplever solcellerne som en "pestilens", som de aldrig havde ønsket sig.

Hvad placeringerne af dem angår, er det bare ikke Christiansborg, der har besluttet, at de fleste skal ligge i Jylland.

Inger Støjberg, er det så ikke kommunerne, der har trukket det ned over hovedet på borgerne, når de selv har budt sig til?

- Kommunerne ville jo ikke kunne placere parkerne, hvis ikke Christiansborg-politikerne havde vedtaget loven (klimaaftalen om grøn strøm og varme, red.), siger hun.

Nej, men kommunerne har jo sagt, at de godt kunne tænke sig at få de energiparker.

- Hvis jeg kom til at bo klos op og ned af en jernmark, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er kommunens politikere eller, om det er folketingspolitikere, der har truffet den beslutning. Jeg vil bare ikke have den jernmark, siger hun.

Hvordan vil I sørge for, at der sker et øjeblikkeligt stop?

- Sådan, som vi siger. De skal ikke sættes op de solceller. 

Foreslår I en lov?

- Det ville så være at sætte loven i bero. De solceller skal ikke sættes op. 

Men hvad er jeres forslag konkret møntet på?

- Der er blevet vedtaget en lov for, at de 26 parker kan sættes op. Det har man stemt om i folketingssalen. Den lov skal væk, så de solceller ikke bliver sat op. 

Er det ikke rimeligt nok at tilbyde parkerne, hvis kommunerne gerne vil have dem?

- Vi skal have fordelt byrden mere rimeligt, så dem, der bor i de store byer, også skal holde for, når byrden bliver fordelt. 

Læg dem på Københavns tage

Danmarksdemokraterne foreslår, at hovedstadsområdet tager en større del af byrden. Optimalt set burde solcellerne placeres på offentlige bygningers tage i København.

Det kan man godt, siger Brian Vad Mathiesen. Men det er nemmere sagt end gjort.

- Hvis man tager samtlige tage og ikke bare de offentlige, så er der ikke noget, der tyder på, at der ikke er plads til al den solcellestrøm, som vi kunne forestille os. Men det er dyrere, og det er ikke alle tage, der er egnet til det, siger han.

Inger Støjberg mener, at København skal komme ind i kampen og tage en del af ansvaret – om kommunen vil det eller ej.

Inger Støjberg, er tvang ikke netop dét, man har forsøgt at undgå ved at give kommunerne mulighed for at byde ind på energiparkerne?

- Så kunne Københavns Kommune jo tage deres andel, og så må Københavns Kommunes politikerne jo få lagt dem op på tagene. Det er ikke anderledes end, hvis det er en jysk kommune.

Nej, nej, men det har de så ikke ønsket. 

- Og derfor siger jeg, at byrden skal fordeles mere ligeligt, end den er i dag. I dag er det i høj grad nogle jyder, der skal glo ind i jernmarker. Det har de aldrig haft en drøm om, gentager Inger Støjberg.

Hvordan foreslår I konkret, at man fordeler byrden mere ligeligt?

- Lægger solcellerne op på nogle af de offentlige bygninger i Københavnsområdet. Der er skoler, svømmehaller og offentlige institutioner. Så må solcellerne ligge på de tage, siger hun.

Hvis man siger til København, at kommunen skal bygge nogle solceller på tagene af de offentlige bygninger, hvad ændrer det så for de jyske kommuner, der allerede har sagt ja?

- De er jo ikke sat op, de her parker. 

Det ved jeg, men kommunerne har jo selv sagt, at de gerne vil have dem. 

- Så slipper borgerne i de områder for at kigge ind i en jernmark. Så kan de i stedet kigge på deres kornmarker. 

Investorer har ret til at droppe projekter igen

At nogle danskere er plaget af solcelleparker står ikke til diskussion. Det er et faktum, som både Jyllands-Posten, Information og TV 2 har beskrevet.

Det er enormt vigtigt, at projekter for vedvarende energi har en folkelig opbakning, mener Brian Vad Mathiesen. Man skal være sikker på, at der både er interesse for projekterne, og at der kan være en lokal gevinst.

Bliver det overset her?

- Nej. Det kan man ikke sige, siger han.

Hvis kommunerne eller virksomhederne ønsker det, kan projekterne droppes igen, fortæller han.

- Det er ikke sådan, at når staten har udpeget en energipark, at man så er tvunget til at lave den. Sådan hænger det ikke sammen. Det vil afhænge af, om investorerne stadig synes, at det er en god idé eller ej, siger han.


Kræftramte Inga kom slemt til skade: Blev ikke spændt ordentlig fast

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Inga Larsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker, hvad der skete i minibussen.

77-årige Inga Larsen fik et kæmpe chok, da hun for nylig skulle køres hjem efter et af sine mange besøg på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med sin kræftsygdom.

Hun sidder i kørestol og har ikke mange kræfter tilbage i kroppen. Derfor bliver hun kørt til og fra hospitalet af en minibus, hvor der er plads til hendes kørestol.

Men denne tur blev anderledes.

Inga Larsen fortæller, at hendes forhjul på kørestolen ikke blev spændt fast, som man ellers skal.

Så da chaufføren kørte, gik det galt, fortæller hun.

- Da han sætter fart på, ryger jeg bagover og knalder hovedet mod døren. Jeg får en lang flænge og en bule i hovedet. Og det blødte, siger Inga Larsen.

- Knæet gik også i stykker, tilføjer hun, mens hun peger ned på knæet, der stadig er bundet ind.

Efter uheldet vendte minibussen om og kørte tilbage mod hospitalet. Men ifølge Inga Larsen var chaufføren tydeligt irriteret over, at han nu skulle vende om med den stærkt forslåede kræftpatient.

Inga Larsen er svagelig grundet sin sygdom. Hun er afhængig af minibussen for at komme på hospitalet. Hendes problem er bare, at hun nu er bange for at køre med taxaselskabet, der varetager transporten, efter ulykken.

- Jeg ser det (ulykken, red.) for mig hele tiden. Jeg er traumatiseret, siger hun.

Taxa-direktør lukker i

Minibussen, som Inge Larsen bliver transporteret i, er fra Terndrup Taxa og Turistbusser. Selskabets direktør, Kenny Thygesen, vil ikke stille op til interview med TV2 Nord.

Han henviser i stedet til Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har det overordnede ansvar for transporten. Men her vil man kun tale om sagen i generelle vendinger.

- Det er absolut et område, som vi er uhyldig opmærksomme på, fordi det jo selvfølgelig ligger også dybt på sinde, at det her foregår sikkert og forsvarligt, siger Erik Frederiksen, driftschef i NT.

Hænder det, at Nordjyllands Trafikselskab laver kontroller med, om chaufførerne nu fastspænder handicappede i kørestol korrekt?

- Vi har en kontrolindsats på flere områder. Udover at vi selvfølgelig sidder og følger op på alle kundeklager, så har vi også ansat personale, der er ude og kontrollere bilerne og sikre sig, at de har det rigtige udstyr og lever op til kravene på området. Herudover er vi også ude på uvarslede kontroller, siger Erik Frederiksen.

Nordjyllands Politi efterforsker nu sagen, men har ikke nogen kommentarer, mens efterforskningen pågår.


Historisk spisested til salg: Her er den særlige historie bag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et af Aalborgs historiske spisesteder skal have ny ejer efter 106 år i samme familie.

Duus Vinkælder har ligget på Østerågade 9 i Aalborg i 106 år. Historien er unik, og navnet på restaurationen klinger bekendt i de fleste aalborgenseres ører.

Men nu er det historiske spise- og udskænkningssted i Aalborg sat til salg.

- Man håber selvfølgelig på en køber, der har hjertet med i forretningen og har lyst til at værne om det historiske i det, siger Peter Kragh, der ejer stedet i dag, til TV2.

Det var hans farfar Niels Kragh, der i 1918 startede vinkælderen sammen med kompagnonen Duus.

Men familiedynastiet stopper her, for næste generation er ikke interesseret i at overtage forretningen.

Peter Kragh håber dog, at stedet lever videre uden en Kragh som ejer.

Duus Vinkælder summer nemlig af historie. Under besættelsen elskede tyskerne stedet, men det brød farfaren sig ikke om.

Derfor opfandt Niels Kragh og kompagnonen Duus foreningen Christian Den Fjerdes Laug, som kun danskere kunne blive medlem af.

- Så lukkede de forretningen og restauranten og sagde, at nu er det her et laugslokale. Det er for medlemmer. Kun danskere kunne blive medlem. Så stod der en vogter op ved døren og kontrollerede, at det kun var medlemmer, der kom ind, fortæller Peter Kragh.

Det fik den tyske værnemagt op i det røde felt, og en nat raserede en bombe vinkælderen i Aalborg.

I Duus Vinkælder hænger avisartiklen fra krigstiden stadig på væggen.

- Her kan man se, hvordan bomben sprang vinduet og det hele ud af bygningen, siger Peter Kragh, mens han kigger på den store avisforside i rammen på væggen.

Men farfaren var ikke sådan at slå ud, så hovedindgangen blev lukket. I stedet skulle danskerne nu gå gennem en løngang på bagsiden uden at vække tyskernes opmærksomhed.

Historien holder ved

Christian Den Fjerdes Laug eksisterer den dag i dag, og det anses som en særlig aalborgensisk heder at blive medlem. Duus Vinkælder bærer på nordjysk historie, og spørger man gæsterne, er håbet da også, at en ny ejer vil ændre så lidt som muligt.

- Vi håber, der kommer en ny, god ejer, der vil videreføre det, som Duus Vinkælder er, siger Poul Steen Jensen, der er en af de mange tilbagevendende gæster.

Hvis nu der kommer en og tænker, at det her ville være et godt sted at lave en natklub med høj musik?

- Så tror jeg nok, at hele Aalborg vil protestere, lyder svaret.


Foto: Tommy Hald

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny miljøafgift på lastbiler træder i kraft fra det nye år til stor frustration for nordjysk direktør.

Regeringens nye miljøafgift rammer skævt og risikerer at underminere nordjyske virksomheder.

Det mener Jesper Kjær Andersen, der er direktør hos Gear Up Green i Thisted, som leverer toiletter og andet til festivaler i hele landet.

Efter nytår træder en ny kilometerafgift i kraft. Det betyder, at lastbiler over 12 tons skal betale omkring en krone i afgift, per kilometer de kører, og 50 øre oven i for hver kilometer i byernes miljøzoner.

Den afgift kommer ifølge direktøren til at ramme Nordjylland mere end resten af landet.

- Jo længere afstande jo større afgifter skal der betales. Det rammer skævt, hvis du har en virksomhed i Nordjylland, siger direktør Jesper Kjær Andersen og understreger, at han gerne vil den grønne omstilling.

- Det er jo altafgørende i dag, at vi prøver at skabe et bedre klima, siger direktøren.

Den nye afgift er en overgangsordning. Fra 2027 kommer afgiften til at gælde for alle biler over 3500 kilo, uafhængig af hvor de kører. Den løsning havde direktøren foretrukket allerede nu.

- Efter 1. januar er det meget forskelligt, hvordan du skal afregne, afhængig af bilens vægt og hvor i landet du bor. Vi havde gerne set, at det her havde ventet, til alle var med. Så var det ens for alle, siger Jesper Kjær Andersen.

I første omgang rammer afgiften den enkelte vognmand, men ifølge direktøren ender regningen hos forbrugeren.

- For vores vedkommende så bliver det jo på festivalbilletten eller på mad og drikke på festivalen, hvor den almindelige festivalgæst kommer til at betale for det her. Det kan ikke være anderledes – desværre, siger Jesper Kjær Andersen.


Kalenderkaos: - Lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne

Foto: Jesperhus

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere skuffede børn forsøgte forgæves juleaftensdag at komme videre i et spil.

Juleaftensdag startede for flere børn skuffende, da de skulle åbne sidste låge i Jesperhus Ferieparks julekalender. 

I julekalenderen gemmer sig koder til ferieparkens spil-app. Et spil, hvor børn kan spille og komme videre med koderne fra kalenderen. Men koderne i nogle af julekalenderne var ugyldige, og derfor var flere børn skuffede juleaftensdag.

Det beretter flere forældre om i kommentarfeltet på et Facebook-opslag, Jesperhus Feriepark har delt.  

- Det var godt nok to skuffede børn, der tastede deres koder i går, skriver en forælder onsdag morgen.

 - Jeg synes godt nok også, det var lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne, da de endelig kunne trykke koden. Og min søn havde sagt, den kode har vi da brugt før, skriver en anden skuffet forælder i en kommentar.

Problemet er ved at blive løst

De skuffede forældre kan dog glæde deres børn med, at der igen er udsigt til at spille i appen. Det fortæller administrerende direktør, Henrik Munksgaard.

- Det er dybt ærgerligt, men det har trods alt kun givet nogle forsinkelser på et par timer, fortæller Henrik Munksgaard og tilføjer:

- Det, de har mistet, er måske, at de ikke er kommet videre i spillet.

De manglende koder har ikke betydet noget tab for familierne. Koderne skal kun bruges til at komme videre i spillet, og børnene har derfor ikke mistet noget af værdi.

I alt drejer problemet sig om 200-300 kalendere ud af i alt 32.000 julekalendere i omløb.

Direktøren glæder sig over, at folk med ubrugte koder har været hjælpsomme i kommentarfeltet, ligesom at Jesperhus Feriepark selv har udgivet nye koder, som folk kan bruge. 

- Jeg vil mene, problemet er løst nu, fortæller direktøren.


Foto: Ib William Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Juleferier i nordjyske sommerhuse har i år været populært.

Julen 2024 er en arbejdstagerjul.

1. og 2. juledag falder onsdag og torsdag, og derfor nyder mange med blot en enkelt feriedag en lang juleferie.

Det har man særligt bemærket hos Sol og Strand, hvor antallet af overnatninger i december har været 24 procent højere end sidste år. Direktør Per Dam forklarer, at sommerhusgæsterne særligt har haft en ting for øje.

- Der er den dejlige afslappede fornemmelse ligesom på skiferie, hvor man kan tænde op i brændeovnen, og gå i det tøj man vil. Det bliver lidt mindre formelt, når man mødes i et feriehus. Det er vi selvfølgelig glade for, siger Per Dam.

Mens fremgangen på landsplan er 24 procent, har Sol og Strand lokalt i Nordjylland oplevet større spring.

I Løkken med 38 procent flere overnatninger i december, Hals med 62 procent flere og højdespringeren Skagen med 71 procents fremgang.

Svigtende sommervejr betød nedgang i sommergæster, men til gengæld oplever Sol & Strand, at flere gæster booker feriehuse udenfor højsæsonen.

- Samlet set har vi i 2024 en lille fremgang i antal overnatninger. Jeg synes, det er imponerende, når vi har haft to år i træk med regn i juli måned. Typisk har det en afsmittende effekt.

- I år var sidste uge i juni og de første uger i juli våde, og derfor var der færre, som har booket i sidste øjeblik, men så har vi fået flere udenfor højsæsonen, forklarer Per Dam.

Nordjysk fremgang i december

Skagen: 71 procent flere overnatninger

Hals: 62 procent flere overnatninger

Løkken: 38 procent flere overnatninger

Lønstrup: 35 procent flere overnatninger

Blokhus: 30 procent flere overnatninger

Landsplan: 24 procent flere overnatninger

Kilde: Sol & Strand - overnatninger i december 2024 sammenlignet med december 2023