Jammerbugt Kommune skal ikke kridte streger
Jetsmark Idrætsforening fik ikke medhold i deres klage over Jammerbugt Kommune. Statsforvaltning Nordjylland finder ikke, at kommunen er forpligtet til at sørge for kridtstreger omkring fodboldbanerne.
Jetsmark IF
Jetsmark IF mente, kommunen havde ansvaret for, opkridtningen af fodboldbanerne, mens kommunen mener, det er klubbernes eget ansvar.
Jammerbugt Kommune traf i 2007 beslutning om vedligeholdelse og opkridtning af fodboldbaner samt procedurer for tildeling af mål og net samt vedligeholdelse af lysanlæg.
Statsforvaltning Nordjylland har færdigbehandlet henvendelsen.
I den forbindelse siger Klaus Josefsen fra Statsforvaltningen Nordjylland:
Statsforvaltning Nordjylland har ikke fundet, at den generelle beslutning, kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har truffet den 24. maj 2007, er ulovlig (vedr. opkridtning, græsslåning, net m.v.).
Jammerbugt får medhold
Statsforvaltning Nordjylland giver Jammerbugt Kommune medhold, kommunen foretog sig intet ulovligt
I udtalelsen fra Statsforvaltning Nordjylland hedder det bl.a.:
- Statsforvaltningen finder ikke, at den generelle beslutning, Jammerbugt Kommune traf d. 24.5.07 angående opfyldelsen af forpligtelserne efter folkeoplysningsloven er ulovlig.
- Der kan således ikke ? udover de i loven opremsede ydelser ? udledes krav om en eksakt indretning af udendørsanlæg og de serviceydelser, der knytter sig hertil.
Fornødent udstyr og serviceniveau
Kommunen kan selv fastsætte fornødent udstyr og serviceniveauet:
- Der må således tilkomme kommunalbestyrelsen en ganske vid skønsmargin til ? også efter de lokale forhold og ønsker ? at fastsætte, hvad der er fornødent udstyr i tilknytning til konkret typer af anlæg. Sammenhængende hermed bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter serviceniveuaet i forbindelse med benyttelse af sportshaller og udendørsanlæg.
Undervisningsministeriet bakker Jetsmark op
Undervisningsministeriet havde ellers i en vejledende udtalelse, bakket Jetsmark IF op:
- ? skal Undervisningsministeriet vejledende udtale, at det bl.a. fremgår af folkeoplysningslovens §§ 21 og 22, at ledige udendørsanlæg, der tilhører kommunen, vederlagsfrit skal anvises til folkeoplysende foreningers virksomhed inden for lovens område, i det omfang de pågældende anlæg findes egnede til det anviste formål og den aktivitet, der skal finde sted.
Udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når de bruges til deres primære brug, og de skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes til f.eks. folkeoplysende virksomhed.
Dette indebærer efter Undervisningsministeriets opfattelse, at det påhviler kommunen at iværksætte og opretholde den fornødne banekridtning, og at det er kommunen, som fastsætter serviceniveauet herfor.
Undervisningsministeriet undsagt
Denne opfattelse vandt ikke gehør hos Statsforvaltning Nordjylland, som finder Kommunalbestyrelsens beslutning i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven:
- Statsforvaltning Nordjylland finder herefter ikke ? uanset Undervisningsministeriets udtalelse ? at folkeoplysningsloven og forarbejderne hertil er så klare, at der er grundlag for at fastslå, at den generelle beslutning, kommunalbestyrelsen i den nye Jammerbugt Kommune traf den 24.5.07 angående vedligeholdelse og opkridtning af fodboldbaner og øvrige procedurer for tilvejebringelse af faciliteter i tilknytning til fodboldanlæg i den nye kommune, er ulovlig.