Ismejeri frygter regeringens skatteudspil
Vebbestrup Flødeis arbejder normalt med søde sager. Men nu er der kommet sure miner frem. Regeringen foreslår nemlig at hæve afgifterne på blandt andet is. Mejeriet frygter, det vil koste omsætning og ansatte.
I forbindelse med den nye skattereform foreslår regeringen at hæve afgifter på is, chokolade og slik med 25 I forbindelse med den nye skattereform foreslår regeringen at hæve afgifter på is, chokolade og slik med 25 procent. Afgiftspakken vil give 1,5 milliarder kroner ekstra i statskassen.
- Det hører ingen steder hjemme. Det må være en joke. Det kan ikke passe, at det er en borgerlig regerings politik, siger daglig leder på Vebbestrup Flødeis, Leif Christensen og tilføjer:
- Vi er afgiftsbelagt nok i forvejen. Når du køber en liter is, betaler du i dag 3 kroner og 40 øre i afgift. Og oveni kommer momsen. Så er der ekstra afgifter, hvis der for eksempel bliver puttet chokolade i isen. Og alt det vil stige.
Stiger afgifterne, må Vebbestrup Flødeis også hæve sine priser, og det kan påvirke salget.
- Det kan nemt ske, at det kommer til at koste arbejdspladser. Og det er paradoksalt, når man lige nu kæmper for at få hænder i gang. De 25 procent kan måske betyde en 2-3 mand for vores vedkommende, hvis de skal fyres vel og mærke. Og det er jeg da ked af, siger Leif Christensen.
Regeringen vil også hæve afgifterne på cigaretter, rulletobak og fedt. Men indtil videre er de forhøjede afgifter kun et forslag. Derfor håber den daglige leder på Vebbestrup Flødeis, at regeringen kan nå at trække forslaget tilbage.