Ingen adgang for børn: En ud af fem vælger børnefrit
Foto: Betina Garcia (scanpix)
Er der morgenmad med? Har vi altan? Der er mange valg og præferencer, når hotellet skal bestilles. Men hver femte nordjyde er godt klar over, hvad de går efter. Hotellet skal være børnefrit.
Børn elsker poolen, når de er på ferie. Det er der vist ingen tvivl om. Nu viser en ny undersøgelse, at rigtig mange nordjyder er ligeså lidt i tvivl om, at de helst er fri for de glade pool-pjaskende børn.
Hver tredje nordjyde er blevet irriteret over andres børn på ferien, mens næsten en femtedel af nordjyder helst checker ind på de børnefri hoteller.
Men selvom en del nordjyder ikke er glade for larmende og skrigende børn, så er der altså også en god portion, der sætter pris på de yngstes leg.
Hver femte nordjyder er glade for lidt liv omkring dem på hotellet. Til sammenligning er det kun lidt mere end hver tiende i hovedstadsområdet, der kan mønstre glæde over de livlige børn.
Om undersøgelsen:
Hotels.com har lavet en undersøgelse blandt deres brugere. 1.034 personer over 18 år fra hele landet har medvirket.