Indeklima på superskole gør Freja syg
Historien om Nordstjerneskolen i Frederikshavn startede nærmest som et eventyr. Superskolen til 200 millioner og omkring 1000 elever blev kåret til årets skolebyggeri, men siden har dårligt indeklima betydet massive problemer for elever og lærer på skolen. For nylig blev der fundet skimmelsvamp på skolen, og for nogle elever har skolens ringe indeklima så stor indflydelse på deres helbred, at de må skippe undervisningen.
Flere elever bliver syge af at opholde sig på Nordstjerneskolen i Frederikshavn på grund af dårligt indeklima.
Historien om Nordstjerneskolen i Frederikshavn startede nærmest som et eventyr. Superskolen til 200 millioner og omkring 1000 elever blev kåret til årets skolebyggeri, men siden har dårligt indeklima betydet massive problemer for elever og lærer på skolen.
For nylig blev der fundet skimmelsvamp på skolen, og for nogle elever har skolens ringe indeklima så stor indflydelse på deres helbred, at de må skippe undervisningen.
Freja er kronisk astmatiker, men siden hun for halvandet år siden startede på Nordstjerneskolen, fylder sygdommen mere og mere, og hun må flere gange blive hjemme fra skole, fordi hun er for syg til at deltage i undervisningen.
- Freja er blevet inaktiv. Hun er ellers en glad og udadvendt pige med mange veninder, men hun må nedprioritere socialt samvær med hendes veninder, fordi hun er træt, siger Frejas mor Vivi Sørensen, der ikke er i tvivl om, det er det dårlige indeklima på skolen, der er skyld i hendes datters forringede helbred.
- Som forældre vil du gerne give dine børn en hverdag, der er så tæt på normalen, og det føler vi ikke, vi har kunnet de sidste to år (på grund af den nye skole, red.), siger Vivi Sørensen.
Det er ikke kun Freja Sørensen, der på egen krop har mærket, konsekvensen af det dårlige indeklima. Flere af de øvrige elever føler sig også generet af de ringe forhold.
- Jeg har tit haft ondt i hovedet, og har flere gange måtte tage fri fra skole, fordi jeg har haft det rigtig dårligt, siger Emilia Reinert fra 6.a.
Tirsdag aften havde Frederikshavn Kommune indkaldt til informationsmøde om de indeklimaproblemer, der er på skolen, og du kan se reaktioner på mødet i videoen herover.