Ikke råd til at få børn
Det er dyrt at have børn, men nu er det også blevet dyrt at få dem. Siden 1. januar i år har barnløse par selv skullet betale for at blive kunstigt befrugtet - og det har fået mange nordjyder til at opgive eller udskyde drømmen om at få børn.
Siden 1. januar i år har barnløse par selv skullet betale for at blive kunstigt befrugtet, og det har fået mange nordjyder til at opgive eller udskyde drømmen om at få børn.
Mange nordjyske par har ikke råd til at betale for forsøg med kunstig befrugtning. En opgørelse fra Dronninglund Sygehus over antallet af fertilitetsbehandlinger i årets første fem måneder tyder på, at den nye brugerbetaling får mange til at opgive eller udskyde drømmen om at blive forældre.
På Dronninglund Sygehus, der foretager de offentlige fertilitetsbehandlinger i Nordjylland, foretog man i perioden januar til juni sidste år 478 fertilitetsbehandlinger. I samme periode i år har man foretaget 409 behandlinger. Der er således sket et fald i antallet af behandlinger på 14 procent. Det svarer til en nedgang på en syvendedel.
Tallene giver således også et fingerpeg om, hvilke konsekvenser det vil få, at regeringen og Dansk Folkeparti indførte brugerbetaling på fertilitetsbehandling fra 1. januar i år. På Dronninglund Sygehus oplever personalet stor frustration hos patienter, der må opgive behandlingen, fordi de ikke har råd.
- Det er en skam, for det betyder, at parrene udskyder behandlingen, og det gør chancerne for at blive gravid ringere, jo ældre man bliver, siger overlæge på Fertilitetsklinikken Michael Aasted.
55.000 kroner for tre forsøg
En af de nordjyder, der har valgt at udskyde fertilitetsbehandlingen, er Daisy Mathiasen fra Gøtrup. Hun fik for lidt over to år siden sin søn Lucas sammen med sin mand. Daisy havde to år forinden fået fjernet sine æggeledere, fordi de var groet sammen, og derfor kan hun ikke få børn uden fertilitetsbehandling. Daisy Mathiasen vil gerne gøre Lukas til storebror, men efter at der er indført brugerbetaling på kunstig befrugtning, har parret måtte udskyde drømmen. Nu skal de nemlig selv betale hormonbehandlingen. I alt kosvil det koste dem knap 55.000 kroner for tre befrugtningsforsøg, og det er penge, de ikke har:
- De skide penge. Det er så forfærdeligt, at det er penge, der skal afgøre, om vi skal have et barn mere eller ej. Og det er så frustrerende, at økonomien nu bremser os i at få vores store drøm opfyldt, siger Daisy Mathiasen.
For Daisy Mathiasen, der snart fylder 34 år, tikker det biologiske ur. Hun har ikke meget til overs for politikernes beslutning om brugerbetaling.
- De sparker på folk, der allerede ligger ned. Jeg har ikke valgt, at mine æggeleder skulle sno sig sammen, og at jeg skulle blive steril. Jeg har ikke levet uhensigtsmæssigt for at blive steril, siger hun.
Samfundet kommer til at mangle børnene
Mere end 8 procent af de cirka 60.000 børn, der årlig fødes i Danmark, kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og de børn kommer til at mangle i det danske samfund, hvis barnløse par ikke længere har råd til behandling, lyder det fra Lene Tøllbøll Blenstrup, der er sociolog på Aalborg Universitet.
- Konsekvensen for samfundet kan blive, at vi kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet og folk, der bidrager til statskassen, siger hun.
Man vurderer, at der på landsplan vil blive født 400-500 færre fødte børn om året på grund af den indførte brugerbetaling.
På Dronninglund Sygehus blev der i 2010 produceret 265 børn ved hjælp af kunstig befrugtning.
Se indslag klokken 19.30 søndag i TV2/Nord.