I fængsel for påsat brand
To unge mænd skal i fængsel for at sætte ild til Markedshallen i Brønderslev.
To yngre mænd skal i fængsel for en påsat brand i Markedshallen i Brønderslev.
To nordjyske mænd på 19 og 24 år er blevet idømt ubetingede fængselsstraffe for en påsat brand og hærværk i Markedshallen i Brønderslev i maj måned. De to mænd skal desuden betale erstatning for de skader, de har forårsaget.
Den 19-årige mand blev idømt et halvt års ubetinget fængsel, og den 24-årige mand er idømt syv måneders ubetinget fængsel. De skal betale 150.000 kroner i erstatning til forsikringsselskabet og yderligere 5000 kroner i erstatning til Markedsudvalget i Brønderslev.