Hver syvende nordjyde drikker for meget
En ny undersøgelse viser, at nordjyderne indtager for meget alkohol. [b]Se her, om du også drikker for meget. [/b]
En ud af syv nordjyder drikker så meget alkohol, at der er tegn på alkoholafhængighed. Det viser en ny undersøgelse for Region Nordjylland, hvor cirka 24.000 nordjyder har svaret på spørgsmål vedrørende deres sundhed. Der er klart flere mænd end kvinder, der viser tegn på afhængighed af alkohol.
Man definerer alkoholafhængighed ud fra det såkaldte CAGE - C spørgeskema, som kan ses i faktaboksen i denne artikel.
Lidt under hver tiende borger drikker så meget, at de har et højrisikoforbrug af alkohol. Det betyder, at kvinder drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande.
Der er flere mænd end kvinder, der har et højrisikoforbrug af alkohol.
Andelen, der har et højrisikoforbrug, er størst blandt de 16-24-årige unge mænd og kvinder.
Drikker du for meget?
1.Har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug?
2. Er der nogen, der indenfor det sidste år har “brokket” sig over, at du drikker for meget/ f.eks. samlever, børn, chef, arbejdskolleger, venner og bekendte?
3. Har du indenfor det sidste år følt dig skidt tilpas eller skyldig pga. dine alkoholvaner?
4. Har du indenfor det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at “berolige nerverne” eller blive “tømmermændene” kvit?
5. Hvor mange dage om ugen bruger du alkohol?
6. Drikker du alkohol udenfor måltiderne på hverdage?
Hvis der svares positivt på mindst 2 af spørgsmål 1-4 og 6 eller et positivt svar i spørgsmål 1-4 og 6 samt har har svaret, at man drikker minimum 4 dage eller mere om ugen er der tegn på alkoholafhængighed.