Hver 10. student får ikke en uddannelse: Nu skal de ind i byggebranchen
Foto: Johnni Isaksen
Mange unge kommer ikke videre med deres uddannelse, når de først har fået studenterhuen på. Nu vil den trængte byggebranche have fingrene i studenterne.
Hver 10. ung med en studentereksamen er endnu ikke i gang med en uddannelse fem år efter, at de har fået stukket eksamenspapirerne i hånden.
I stedet er de enten arbejdsløse eller arbejder som ufaglærte. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som har kigget på, hvor stor en andel af de unge, der fik studenterhuen på i 2009, der stadig ikke i 2014 er kommet videre med deres uddannelse.
Samtidig er byggebranchen under hårdt pres. Her mangler de kvalificeret arbejdskraft til industrien, hvor der eksempelvis lige nu efterlyses 50 maskinsnedkere til programmering i produktionen alene i Nordjylland.
Det har fået Dansk Byggeindustri, som er et branchefællesskab under Dansk Byggeri, til at forsøge at slå to fluer med et smæk. De vil have nogle af de studenter, der endnu ikke har fundet den rette uddannelse, ind i byggebranchen.
- Når der er de her ti procent, der ikke kommer videre, så synes vi, at det er en skam. Der er nogle unge, der har haft kompetencer til at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse, som så senere aldrig får en uddannelse bygget ovenpå. Det kunne vi godt tænke os, at de kunne gøre indenfor vores forskellige brancher, fortæller formand for Dansk Byggeindustri, Martin Søgaard.
Fra studenterhue til erhvervsuddannelse
Derfor har Dansk Byggeindustri taget initiativ til et nyt projekt, der skal få de studenter, der ikke bruger deres eksamen til noget, til at overveje at springe ud i en erhvervsuddannelse. De bliver tilbudt et såkaldt trainee-forløb i en af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, hvor de får mulighed for at prøve sig selv af i et håndværksfag.
Der er nok nogen, der følger med på gymnasiet, fordi det er forventningen, eller fordi det er det, deres kammerater gør.
Martin Søgaard, formand, Dansk Byggeindustri.
Tilbuddet begynder som et pilotprojekt i Nordjylland, fordi det i særligt høj grad er i denne del af landet, at det kniber med at få nok unge ind på erhvervsuddannelserne. Men målet er, at projektet på sigt skal breddes ud til hele landet. I Dansk Byggeri mener de nemlig, at der er stort potentiale i de unge, der i sin tid valgte gymnasiet, men måske senere har fortrudt.
- Der er nok nogen, der følger med på gymnasiet, fordi det er forventningen, eller fordi det er det, deres kammerater gør. Det var måske på det tidspunkt det nemme valg, fordi man ikke vidste, hvad man ville. Så er gymnasiet jo det, der har flest åbne døre bagefter. Men for nogle sker der nok en modningsproces i løbet af de tre år, hvor de finder ud af, at universitetet ikke er for dem, siger Martin Søgaard.
Bred opbakning til projektet
I Dansk Byggeindustri har de arbejdet på at få projektet sat i søen i snart et år. Nu har de opbakning fra Arbejdsmarkedskontoret og uddannelsesinstitutionerne i Region Nordjylland. Samarbejdet med uddannelserne betyder, at de studenter, der gennemfører det fem måneder lange trainee-forløb hos en virksomhed, kan få skåret 20 uger af deres uddannelse, hvis de efterfølgende beslutter sig for faktisk at tage en erhvervsuddannelse.
Noget folkene bag projektet i den grad håber, at de vil gøre.
Udover Dansk Byggeindustri er det nordjyske folketingsmedlem Søren Gade også en del af projektet. Han fungerer som ambassadør.
- Det betyder meget for din livsindkomst at blive faglært. Det betyder meget for virksomhederne at have det antal faglærte, de skal bruge. Så hvis vi bare kan få en lille procentdel af de mange unge, der står til ikke at få en uddannelse, til at få det, så sikrer vi dem en livsindtægt og virksomhederne noget kvalificeret arbejdskraft, lyder det fra Søren Gade.
Ifølge Dansk Byggeris egne beregninger, vil det forbedre de offentlige finanser med op til 310 millioner kroner om året, hvis bare fem procent af de unge med en studentereksamen, som ikke er i gang, kommer i uddannelse.