Hund angreb chihuahua: Politi efterlyser ejer
Foto: freeimages.com/criswatk (modelfoto)
Nordjyllands politi efterlyser ejeren af chihuahua, som blev angrebet mandag.
Mandag eftermiddag blev en lille hund - muligvis en chihuahua - angrebet af en større hund ved shelterpladsen på Ørnedalsvej i Østerskoven i Hobro.
En kvinde og hendes søn var sammen med den lille hund ude at gå, da den større hund løb mod dem og bed den lille hund i nakken. Det lykkes dog kvinden at få trukket den lille hund til sig og få løftet den op, hvorefter den større hund, løber fra stedet. Nu efterlyser Nordjyllands Politi så ejeren af den angrebne hund.
Mandag aften tog Nordjyllands Politi nemlig ud til stedet for at lede efter hunden, der stak af. Kort efter ankomsten, fandt de hunden. Den løb mod dem, gøende og knurrende, men en betjent med hundetække fik dog hunden til at slappe af. Ved at bukke sig ned og række hånden frem, fik han hunden til at nærme sig nysgerrigt, men ud af det blå snappede hunden efter betjenten, der kun undgår at blive bidt, fordi han når at skubbe den væk fra sig.
Nordjyllands Politi efterlyser chihuahuaens ejer for at finde ud af hvad hun kan tilføje til sagen mod den store hunds ejer. Hende og hunden har politiet nemlig styr på, og tirsdag blev hunden afhentet hos ejeren med hjælp fra et internat.
Er du ejer af den lille hund, der blev angrebet, eller kender du hende? Giv Nordjyllands Politi besked på telefon 114.