Kort Nyt

Historisk: Dommen er faldet over Hanne Withs morder

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sagen har stået uopklaret i 34 år.

54-årige Henrik Krogh Rasmussen er kendt skyldig i drabet på Hanne With.

Det er netop blevet meldt ud ved Københavns Byret.

Dermed er navneforbuddet i sagen også ophævet, hvorfor TV2 Nord og andre medier også oplyser navnet på den dømte mand.

DERFOR BRINGER VI GERNINGSMANDENS IDENTITET:

TV2 Nord har valgt at offentliggøre navnet på gerningsmanden i sagen om drabet på Hanne With, efter han blev kendt skyldig i drab.

Baggrunden for at bringe mandens identitet er, at TV2 Nord som udgangspunkt bringer dømtes navn, hvis personen har fået over to års fængsel. Dette vil være tilfældet, når gerningsmanden dømmes for drab.

Henrik Krogh Rasmussen idømmes 11 år og seks måneders fængsel. Han rystede på hovedet og så derefter ned i bordet, da dommen blev afsagt, skriver TV 2.

Selvom drabet, der er opklaret på baggrund af DNA-spor og dermed historisk, foregik i København, blev den østjyske mand anholdt på slagteriet Himmerlandskød i Aalestrup tilbage i februar i år - 34 år efter drabet, hvor dengang 23-årige Hanne With blev kvalt og stukket ihjel i sin og kærestens lejlighed tidligt nytårsmorgen i 1990.

Politiet fandt frem til gerningsmanden ved hjælp af en ny efterforskningsmetode.

Det var ved hjælp af såkaldt dna-slægtsforskning, politiet kunne slå til mod manden.

Sagen har vakt opsigt, fordi den nu åbner for at et væld af andre uopklarede drabssager måske - endelig - kan opklares.

TV2 Nord har tidligere besøgt Fjerritslev, hvor Kent Klemmensen har fulgt interesseret med i drabssagen fra København. 

Det er nemlig aldrig blevet opklaret, hvem der dræbte hans søster Conny Birgitte Svendsen på Bornholm i 1997.

Den 54-årige har i øvrigt været forsvaret af advokat, Mette Grith Stage, som også var forsvarer i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Mette Grith Stage er også hyret til at forsvare den, nu 18-årige, sigtede mand i sagen om drabet på en 13-årig pige i Hjallerup fra marts i år. 

FAKTA OM DRABET PÅ HANNE WITH

  • Hanne With var 23 år, da hun blev fundet dræbt i en blodpøl i sin lejlighed på Fensmarkgade på Nørrebro.

  • Hun tjente penge som prostitueret og var taget med en kunde hjem til lejligheden i Fensmarkgade nytårsnat 1990. Det var hendes kæreste, der efterfølgende fandt hende dræbt med adskillige knivstik.

  • Tirsdag 6. februar anholdt politiet en 53-årig slagter fra Djursland på hans arbejdsplads i Nordjylland. Om onsdagen blev manden varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Københavns Byret.

  • Københavns Politi fortalte onsdag morgen, at den anholdte er fundet ved hjælp af en såkaldt slægtskabssøgning i politiet dna-register.

  • Da retsgenetikerne søgte i registret dukkede et navn frem. Man kunne fastslå, at dna-spor fra gerningsstedet ikke stammede fra personen bag navnet. Til gengæld var de med en betydelig sandsynlighed afsat af personens biologiske far, den 53-årig slagter fra Djursland.

Greenpeace skal have bøde på en halv million, siger anklager

Anklageren fra Fyns Politi procederede tirsdag i Retten i Svendborg for, at Greenpeace skal i dømmes den historisk høje bøde for aktionen i Kattegat ud for Frederikshavn 31. marts 2022.

Aktionen er en af fem aktioner i marts 2022, hvor Greenpeace ved Retten i Svendborg er tiltalt for blandt andet at have bragt sikkerheden til søs i fare.

Bøden på 500.000 kroner, som anklagemyndigheden vil have organisationen idømt, er større end nogen anden bøde som Greenpeace i Danmark nogensinde er idømt.

Kravet fra Anklagemyndigheden fik hårdt modspil af organisationens forsvarer, som mener bødestørrelsen er ude af proportioner.

- Det var en hård pille at sluge, at anklagemyndigheden kræver så hård en straf. Vi er vant til at man takserer den slags til under 50.000 kroner. Det ændrer vores eksistensgrundlag og mulighed for at demonstrere, hvis det bliver den nye norm at demonstrationer skal takseres så hårdt, fortæller Sune Scheller, kampagneansvarlig ved Greenpeace Denmark til TV2 Fyn.

Flere skilte og mere afspærring efter ulykke med jordskred

Hos Museum Mors tager man ingen chancer efter søndagens jordskred, hvor en 10-årig dreng blev fastklemt.

Det skriver TV Midtvest.

Siden ulykken søndag har molergraven været spærret af, mens der også er blevet spærret af andre steder, hvor museets geologer vurderer, at der er risiko for skred.

- Vi kan jo ikke hermetisk lukke graven, for den er offentlig tilgængelig, påpeger Anders Have Espersen, der er museumsdirektør.

Men museet vil også kigge på bedre skiltning, for det var en tysk dreng, der kom til skade under jordskreddet, men skiltene i molergraven er udelukkende på dansk.

- Det her er et wakeupcall for os. Der er ting, vi skal til at være mere opmærksomme på, siger han til mediet.

Søvnekspert i chok over vanvittigt rekordforsøg

Søvn er livsvigtig for, at vi kan præstere optimalt hver dag.

Når du sover, falder dit blodtryk og aflaster dit hjerte, mængden af stresshormoner mindskes, og dine celler genoplades.

Men dén luksus får ultraløber Stine Rex ikke i de seks døgn, hun forsøger at sætte ny verdensrekord. Hun har planlagt kun at holde pause i maksimalt 16 timer under de seks døgn, hun er i gang.

Og en lang nats søvn er helt udelukket. Hun vil kun powernappe i tyve minutter ad gangen – i hvert fald i de første dage.

Men det er langt fra uden risiko, oplyser søvnvejleder Mikael Rasmussen.

- Hendes risiko for skader stiger betydeligt, fordi musklerne ikke når at regenerere, og både hendes fysiske, mentale og emotionelle formåen falder, siger han.

Mere skimmelsvamp på supersygehus end først antaget

Byggeriet af supersygehuset i Aalborg Øst har fra dag et været ramt af en række uheldige sager.

I marts i 2023 kom det frem, at der flere hundrede steder var trængt vand ind i facaden i så store mængder, at der lå synligt vand på gulvene på grund af en utæt facade.

I kølvandet på det, blev der sat undersøgelser om skimmelsvamp i værk, og nu kan Region Nordjylland fortælle, at der er fundet spor af skimmelsvamp flere steder, end der blev annonceret på det pressemøde, som blev afholdt i juni.

- Hvis omfanget af skimmel havde været stort, havde det ikke været særlig godt. Den vækst, vi finder nu, kan håndteres, og det er det, jeg fokuserer på. Vi har et problem, som vi kan håndtere, lyder det fra manden i spidsen for byggeriet, Asger Schou, der er projektdirektør.

Og når det kommer til, hvad det vil koste at udbedre problemerne med skimmelsvamp, er det ikke anderledes. For det skal sendes i udbud.

- Det jeg reelt sagde på sidste pressemøde, var 25 millioner. Og det er det tal, vi først kender præcist, når vi engang får nogle udbudspriser ind, siger projektdirektøren.

Mere skimmelsvamp end først antaget - regningen er ukendt

Der er fundet mere skimmelsvamp i supersygehuset, men 'kun lidt' og kun ved ydervæggene.

Byggeriet af supersygehuset i Aalborg Øst har fra dag et været ramt af en række uheldige sager.

I marts i 2023 kom det frem, at der flere hundrede steder var trængt vand ind i facaden i så store mængder, at der lå synligt vand på gulvene på grund af en utæt facade.

I kølvandet på det, blev der sat undersøgelser om skimmelsvamp i værk, og nu kan Region Nordjylland fortælle, at der er fundet spor af skimmelsvamp flere steder, end der blev annonceret på det pressemøde, som blev afholdt i juni.

- Hvis omfanget af skimmel havde været stort, havde det ikke været særlig godt. Den vækst, vi finder nu, kan håndteres, og det er det, jeg fokuserer på. Vi har et problem, som vi kan håndtere, lyder det fra manden i spidsen for byggeriet, Asger Schou, der er projektdirektør.

I juni kom det frem på et pressemøde, at der var fundet skimmel under gulvet på baggrund af 118 prøver, der blev taget udvalgte steder i byggeriet.

Siden er der taget 32 nye prøver fra borekerner fra gulve, der altså også påviser skimmel under vinduerne. Noget som politikerne i regionen blev orienteret om tirsdag.

Men det giver ikke anledning til panderynker hos projektdirektøren, at der er fundet skimmel flere steder.

- Der er heldigvis ikke fundet fugt. Og det vil sige, der ikke er noget benzin til bålet. For at skimmel, der altid er i luften skal udvikle sig til noget grimt, altså skimmelvækst, så kræver det, at der bliver tilført fugt. Det har vi heldigvis ikke. Men vi kommer stadig ikke udenom, at der er vækst., siger Asger Schou.

Intet at være bekymret over

Og den vurdering deler Henrik Nielsen, der er klinisk professor og overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han er på ingen måde bekymret over fundet, men han har dog ikke set prøvesvarene.

- Smittevejen for skimmelsvamp er gennem luften og det vi indånder, og når det er lukket inde bag gulv og beton, så er det ikke i kontakt med os. Så er der også det, at skimmelsvamp er mange ting, og det er jo ikke alt skimmelsvamp, som er farligt, siger han.

For det er skimmelsvamp i mange ting, og det er ikke ensbetydende med, at det er farligt.

- Skimmelsvamp er der mange forskellige typer af, og det er en del af vores naturlige omgivelser i høj grad. Og det skal vi ikke bekymre os om, siger Henrik Nielsen.

Det har længe været en ukendt størrelse, hvad det vil koste at udbedre det murværk, der er årsagen til problemerne med skimmelsvamp.

Og når det kommer til, hvad det vil koste at udbedre problemerne med skimmelsvamp, er det ikke anderledes. For det skal sendes i udbud.

- Det jeg reelt sagde på sidste pressemøde, var 25 millioner. Og det er det tal, vi først kender præcist, når vi engang får nogle udbudspriser ind, siger projektdirektøren.

Og der kommer ikke til at være et hospital, der åbner, hvor der er skimmel?

- Det er helt sikkert. Nu siger jeg jo, det er helt sikkert. Og så griner jeg lidt, fordi der er aldrig noget, der er helt sikkert. Men det er stensikkert, at vi kommer til at blive ved og ved og ved med at undersøge det. Og sikre, sikre, sikre. Og når vi er færdige som byggefolk, så tager hospitalet selv over med deres folk og undersøger, undersøger, undersøger, slutter Asger Schou.

TV2 Nord har ikke selv haft lejlighed til at se prøvesvarerne, inden interviewet med projektdirektøren.