Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

I den lille by Flade på Nordmors tager Georg Kristensen glad i mod, da vi kigger forbi. Han vil meget gerne vise rundt på det sted, hvor han boet i 23 år. Han er i sælgerhumør.

Efter lange overvejelser har han nu besluttet, at han skal af med sit livsværk, som han kalder det.

- Jeg bliver ældre. Det er sådan set det. Børnene synes ikke, at de magter det, siger den 77-årige pensionist.

Det er da også noget af en mundfuld, han nu sætter til salg. Der er i alt 786 kvm med bolig og erhverv, men det er ikke mursten, tag og grund, der fylder mest hos morsingboen.

Det er indholdet i bygningerne.

For det var lige her, at han fra 1993 til 2003 drev Morsø Radiomuseum, der var en udstilling med flere end 1500 gamle radioer og pladespillere. Alt sammen noget, han har samlet siden han var 18 år.

Hvor nem en beslutning har det været, at sætte det hele til salg?

- Den har ikke været så nem. Det har den ikke, men nu er den taget, siger radioentusiasten, der har taget opstilling mellem gamle lakplader, bakelit-radioer, tragthøjtalere og grammofoner så store som kommoder.

Det er Georg Kristensens kone, der i de senere år har presset på, for at han skulle få sparket gang i salget.

Svært at finde salgsprisen

Nu er det store spørgsmål: Hvad kan 786 kvm bygninger med en hel samling af gamle radioer koste?

Radiosamleren har kontaktet ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen fra Nykøbing Mors, der indrømmer, at han er lidt på udebane.

- Det er første gang, at jeg skal sælge en radiosamling, siger han med et kæmpesmil om munden.

Peter Schertiger Laustsen er indehaver af 360° Mæglerne og er kommet på noget at en opgave med at finde den rigtige pris, for han ved mest om huse og meget mindre om samlinger.

Ejeren Georg Kristensen er overbevist om, at det hele skal koste i omegnen af 1,3 millioner kroner, og mægleren er da også optimistisk, men han ved ikke, om det lykkes at sælge det hele på en slutseddel.

- Men det kunne være sjovt at sælge huset med radioerne og så møde en, der har samme entusiasme som Georg, siger ejendomsmægleren.

Guld eller ragelse?

Georg Kristensen er sikker på, at han skal få solgt.

For dig er det jo guld du har på hylderne. Der kan jo komme en køber, der synes, at det noget gammelt ragelse. Hvordan vil du have det med det?

- Så må man jo tage den derfra og så sælge det andre steder. 

- Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg regner med at have mange år foran mig, siger Georg Kristensen, mens han er på vej hen for at vise endnu en gammel pladespiller fra 1930’erne, som han altså håber på snart at få solgt sammen med sit hus.

Georg Kristensen flyttede fra Flade omkring sommerferien i år. Han bor nu sammen med sin kone i Tødsø, der ligger få kilometer fra det tidligere radiomuseum.