Helt gak-gak: - Det er sikrere for os at gå ude på vejen
- Det er virkelig livsfarligt at gå på det her.
Claus Madsen og hans hustru Pia tør ikke bevæge sig ud på fortovet foran deres bolig i Nørresundby.
- Der er rigtigt, rigtigt glat herude i dag. Der er jo mange, der ikke har saltet i dag (lørdag, red.), lyder det fra nordjyden, der derfor har taget et drastisk valg.
- Vi mener faktisk, det er sikrere for os at gå ude på vejen end at gå på fortovet, siger han.
Weekendens tøvejr har nemlig haft en uheldig slagside. For så snart sneen begyndte at smelte, flød vandet henover fortov og veje og gjorde dem spejlglatte mange steder.
Lørdag morgen og formiddag modtog Nordjyllands Politi mange opkald via 112 fra borgere, der var faldet i det glatte vejr.
- Der er hamrende glat derude på fortovene, så man skal virkelig passe på, lød advarslen fra vagtchefen.
Der er jo mange, der ikke har saltet i dag
Claus Madsen, Nørresundby
Alle gode gange tre
Selv var Claus Madsen ude på fortovet foran sit hus og salte hele tre gange lørdag morgen, før det havde en effekt.
- Det kræver virkelig noget salt, lyder det.
Opfordringen til alle andre nordjyder med egen bolig og derfor også et ansvar i glat vejr, er da også klar:
- Kom nu ud og salt fortovet, siger han - mens han håber på plusgrader i de kommende dage, der vil gøre saltningsopgaven mere overskuelig.
VIDEO: Se parrets kamp mod det glatte fortov: