Helikoptereftersøgning af ældre mand
Foto: TV2/Nord
Politiet satte både patruljevogne, hunde og en helikopter ind for at finde en ældre mand med hjerteproblemer.
Politiet satte både patruljevogne, hunde og en helikopter ind for at finde en ældre mand med hjerteproblemer i Hou, der var blevet væk på en cykeltur.
Den 78-årige mand plejede normalt at cykle i skoven i området, og søndag middag valgte at køre en tur fra Lyngtoftegård i Hou, hvor han bor.
Han kom bare aldrig hjem, og mandens familie blev bekymret og fik politiets hjælp til at finde manden omkring klokken 18.
Den 78-årige havde tidligere haft problemer med hjertet, så familien var bange for, at det var derfor, at han ikke kom hjem.
Omkring klokken et natten til mandag blev manden dog fundet på Akærvej i hou, hvor han var forvirret, men i god behold.
Det oplyser Nordjyllands Politi.