Har du husket det? Disse love og regler træder i kraft i dag
Måske du alligevel skulle have brugt årets sidste dag på at tanke benzin? Arkivfoto.
En afgiftstigning på benzin og diesel, buejagt og barsel til nærtstående. Det er bare nogle af de regler og love, som træder i kraft i dag. Bliv klogere her.
Nordjyder er kendt for at være prisbevidste og altid glade for et godt tilbud.
Så hvis du ikke brugte årets sidste dag på at tanke din bil, kan det godt være, du bliver en smule irriteret på dig selv nu.
For fra i dag stiger afgiften på benzin med 41 øre, mens det for diesel stiger med 27 øre.
Årsagen til stigningen skal findes i en 14 år gammel skattereform, hvor størrelsen på afgiften følger prisudviklingen i samfundet. Det var den såkaldte Forårspakke 2.0 fra 2009, der blandt andet skulle forbedre miljø, klima og sundhed.
Andre love og regler, der træder i kraft
Sorte penge i detailhandlen skal til livs
En ny lov om kasseapperater træder i kraft i 2024. Det betyder at alle cafeer, grillbarer, isbutikker, købmænd, kiosker, restauranter, værtshuse, diskoteker, som har en omsætning på under 10 millioner kroner om året skal have et digitalt kasseapperat, der skal registrere alle salg.
Barnets lov skal styrke barnets rettigheder
1. januar får børn og unge i Danmark deres egen lov. Den skal blandt andet styrke børns rettigheder. Men derudover siger loven også, at hvis et barn bliver anbragt på grund af omsorgssvigt, så skal alle børn under 18 i en familie undersøges.
Nye værktøjer mod narkokriminalitet
Nu er det muligt for politiet at indføre såkaldte skærpede strafzoner, hvor der skal være en dobbeltstraf for handel med og besiddelse af narko.
Det betyder at både narkosælgere og brugerer risikerer højere straffe, når de handler narko. Købere ville i udgangspunktet skulle straffes med fængsel allerede anden gang, de bliver taget i en skærpet strafzone.
Og besiddelse af selv små mængder hash kan medføre høje bøder. Som det er i dag får man en bøde på 2000 for besiddelse af små mængder hash, men i en skærpet strafzone lyder den bøde på 4000 kroner.
En helligdag mindre i 2024 (måske)
En af de ting, der måske har skabt mest debat i 2023, var afskaffelsen af store bededag. Og det er altså i år, at det sker.
De betyder, at store bededag ikke længere er en helligdag, men i stedet en ganske almindelig arbejdsdag.
Det vil dog stadig være muligt for arbejdsmarkedets parter at indgå aftaler om, at lønmodtageren fortsætter med at have fri på store bededag.
Hvornår lønmodtageren skal arbejde ekstra, er helt op til arbejdsgiveren, ligesom det også er op til arbejdsgiveren, om lønmodtageren overhovedet skal arbejde en ekstra dag.
Bedstefar på barsel
I 2024 bliver det også muligt for bedsteforældre eller søskende at tage barsel.
En betingelse for at tage barsel sammen med en soloforælder er, at man som bedsteforælder ikke må være gået på pension.
Og det gælder også for LGB+ familier, hvor barnets retlige forældre, ægtefælle eller samlevende kan overføre ikke-øremærket barsel til sociale forældre.
Det vil sige den retlige forælders ægtefælle, en samlevende, som har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder i mindst to år, en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet, eller den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet.
Kan du huske frimærket? Nu stiger portoen
Fra nytårsdag træder den nye postlov i kraft. Det er en lov, der skal være med til at sikre den frie konkurrence på postmarkedet.
Og det er en lov, der ophæver den såkaldte befordringspligt, som Post Danmark har varetaget i 400 år. Det betyder blandt andet, at der ikke længere vil være omdeling til enkelte huse i sommerhusområder. I stedet skal der opsættes centralt placerede brevkasseanlæg.
Og det betyder også, at portoen stiger. Et almindeligt brev på 0-100 gram stiger til 25 kroner, og eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på grund af nye momskrav.
Gyldige frimærker, som er købt i 2022 og 2023, kan mod et gebyr byttes til nye postmærker frem til 30. juni 2024.
Pensionister modregnes ikke længere
Og så er der godt nyt til landets folkepensionister. For fra 2024 vil arbejdsindtægt ikke længere blive modregnet, hvis den overstiger 122.004 kroner. Det betyder, at der ikke længere er loft over, hvor meget man må tjene på en folkepension.
Og lovændringen betyder også, at din ægtefælle eller samlevers indtægt ikke længere modregnes i folkepensionen.
Og selvom loven først træder i kraft i dag, så er den med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Så dem, der er blevet modregnet af en arbejdsindtægt i 2023, får altså pengene igen i begyndelsen af 2024.
Træt af jobcentret? Så er der godt nyt
Hvis du er arbejdsløs, skal du ikke længere forholde dig til både jobcenter og a-kasse, hvis du bliver ledig.
For i følge de nye dagpengeregler, som træder i kraft i dag, overtager a-kassen kontakten med medlemmerne i første del af deres ledighedsperiode.
Det betyder at den ledige først skal have kontakt med jobcentret efter 410 timer ledighed.
Flere Robin Hoods i de danske skove
Efter at have tilladt jagt på hjortevildt med bue og pil i en forsøgsordning, har miljøministeren nu gjort det permanent.
Det betyder, at det fra 1. januar 2024 er tilladt at tage på buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt.
- Vi er glade for at kunne imødekomme de mange buejægere, som gerne vil på buejagt efter det store hjortevildt i denne jagtsæson, lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Jens Skovager Østergaard.