Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Har du husket det? Disse love og regler træder i kraft i dag

Måske du alligevel skulle have brugt årets sidste dag på at tanke benzin? Arkivfoto.

En afgiftstigning på benzin og diesel, buejagt og barsel til nærtstående. Det er bare nogle af de regler og love, som træder i kraft i dag. Bliv klogere her.

Nordjyder er kendt for at være prisbevidste og altid glade for et godt tilbud.

Så hvis du ikke brugte årets sidste dag på at tanke din bil, kan det godt være, du bliver en smule irriteret på dig selv nu.

For fra i dag stiger afgiften på benzin med 41 øre, mens det for diesel stiger med 27 øre.

Årsagen til stigningen skal findes i en 14 år gammel skattereform, hvor størrelsen på afgiften følger prisudviklingen i samfundet. Det var den såkaldte Forårspakke 2.0 fra 2009, der blandt andet skulle forbedre miljø, klima og sundhed. 

Andre love og regler, der træder i kraft

Sorte penge i detailhandlen skal til livs

En ny lov om kasseapperater træder i kraft i 2024. Det betyder at alle cafeer, grillbarer, isbutikker, købmænd, kiosker, restauranter, værtshuse, diskoteker, som har en omsætning på under 10 millioner kroner om året skal have et digitalt kasseapperat, der skal registrere alle salg.

Barnets lov skal styrke barnets rettigheder

1. januar får børn og unge i Danmark deres egen lov. Den skal blandt andet styrke børns rettigheder. Men derudover siger loven også, at hvis et barn bliver anbragt på grund af omsorgssvigt, så skal alle børn under 18 i en familie undersøges.

Nye værktøjer mod narkokriminalitet

Nu er det muligt for politiet at indføre såkaldte skærpede strafzoner, hvor der skal være en dobbeltstraf for handel med og besiddelse af narko.

Det betyder at både narkosælgere og brugerer risikerer højere straffe, når de handler narko. Købere ville i udgangspunktet skulle straffes med fængsel allerede anden gang, de bliver taget i en skærpet strafzone.

Og besiddelse af selv små mængder hash kan medføre høje bøder. Som det er i dag får man en bøde på 2000 for besiddelse af små mængder hash, men i en skærpet strafzone lyder den bøde på 4000 kroner.

En helligdag mindre i 2024 (måske)

En af de ting, der måske har skabt mest debat i 2023, var afskaffelsen af store bededag. Og det er altså i år, at det sker. 

De betyder, at store bededag ikke længere er en helligdag, men i stedet en ganske almindelig arbejdsdag. 

Det vil dog stadig være muligt for arbejdsmarkedets parter at indgå aftaler om, at lønmodtageren fortsætter med at have fri på store bededag. 

Hvornår lønmodtageren skal arbejde ekstra, er helt op til arbejdsgiveren, ligesom det også er op til arbejdsgiveren, om lønmodtageren overhovedet skal arbejde en ekstra dag.

Der var mange demonstrationer, da regeringen løftede sløret for, at de ville afskaffe store bededag. Arkivfoto. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Bedstefar på barsel

I 2024 bliver det også muligt for bedsteforældre eller søskende at tage barsel. 

En betingelse for at tage barsel sammen med en soloforælder er, at man som bedsteforælder ikke må være gået på pension. 

Og det gælder også for LGB+ familier, hvor barnets retlige forældre, ægtefælle eller samlevende kan overføre ikke-øremærket barsel til sociale forældre. 

 Det vil sige den retlige forælders ægtefælle, en samlevende, som har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder i mindst to år, en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet, eller den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet.

De nye barselsregler er et stort skridt for ligestillingen hjemme hos familierne selv, men i dén grad også på arbejdsmarkedet, mener formand. Foto: TV2 Nord

Kan du huske frimærket? Nu stiger portoen

Fra nytårsdag træder den nye postlov i kraft. Det er en lov, der skal være med til at sikre den frie konkurrence på postmarkedet.

Og det er en lov, der ophæver den såkaldte befordringspligt, som Post Danmark har varetaget i 400 år. Det betyder blandt andet, at der ikke længere vil være omdeling til enkelte huse i sommerhusområder. I stedet skal der opsættes centralt placerede brevkasseanlæg.

Og det betyder også, at portoen stiger. Et almindeligt brev på 0-100 gram stiger til 25 kroner, og eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på grund af nye momskrav. 

Gyldige frimærker, som er købt i 2022 og 2023, kan mod et gebyr byttes til nye postmærker frem til 30. juni 2024.

Foto: Lone Vad Dam

Pensionister modregnes ikke længere

Og så er der godt nyt til landets folkepensionister. For fra 2024 vil arbejdsindtægt ikke længere blive modregnet, hvis den overstiger 122.004 kroner. Det betyder, at der ikke længere er loft over, hvor meget man må tjene på en folkepension. 

Og lovændringen betyder også, at din ægtefælle eller samlevers indtægt ikke længere modregnes i folkepensionen. 

Og selvom loven først træder i kraft i dag, så er den med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Så dem, der er blevet modregnet af en arbejdsindtægt i 2023, får altså pengene igen i begyndelsen af 2024.

Træt af jobcentret? Så er der godt nyt

Hvis du er arbejdsløs, skal du ikke længere forholde dig til både jobcenter og a-kasse, hvis du bliver ledig. 

For i følge de nye dagpengeregler, som træder i kraft i dag, overtager a-kassen kontakten med medlemmerne i første del af deres ledighedsperiode.

Det betyder at den ledige først skal have kontakt med jobcentret efter 410 timer ledighed. 

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Flere Robin Hoods i de danske skove

Efter at have tilladt jagt på hjortevildt med bue og pil i en forsøgsordning, har miljøministeren nu gjort det permanent.

Det betyder, at det fra 1. januar 2024 er tilladt at tage på buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt.

- Vi er glade for at kunne imødekomme de mange buejægere, som gerne vil på buejagt efter det store hjortevildt i denne jagtsæson, lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Jens Skovager Østergaard. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.