Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han holdt kun 23 dage: Formand var advaret om nyvalgt nordjydes konkurser

Kristian Klarskov kaldte sig i valgkampen "serie-iværksætter". Nu kan han også kalde sig forhenværende folketingsmedlem efter en af de korteste parlamentariske karrierer nogensinde.

Da et særligt udvalg, nedsat af det nyvalgte folketing, forleden skulle gennemgå valgresultatet og indstille, om tinget skulle godkende valget, sad Kristian Klarskov med ved bordet. 

Han var nemlig af sit parti, Moderaterne, udpeget som medlem af udvalget.

Når udvalget mødes næste gang, bliver det uden Kristian Klarskov som medlem - men indirekte med ham på dagsordenen. 

Udvalget skal nemlig godkende, at han på Christiansborg som nordjysk folketingsmedlem erstattes af Mohammad Rona.

Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord. Foto: Mick Knive Anderson

Det sker efter en af de historisk set korteste karrierer i Folketinget. 23 dage blev det til. På Folketingets hjemmeside er 47-årige Kristian Klarskov allerede opført som "fhv. folketingsmedlem".

Han får løn for de 23 dage, men ikke mere. Når et medlem forlader Folketinget, får han eller hun ofte et såkaldt eftervederlag. Men da Kristian Klarskov går frivilligt og ikke gør det på grund af sygdom, har han ingen ret til eftervederlag.

Erhvervsmandens fald

Kristian Klarskov begrunder på Facebook sin beslutning med hensynet til familien, efter at flere medier har gravet i hans erhvervsmæssige aktiviteter og konkluderet, at han ikke var helt så succesrig iværksætter, som det lød til. 

"Serie-iværksætter" kaldte han sig selv, og det var sådan set ikke forkert. Dét, han satte i værk, gik bare ikke altid så godt!

Når man stikker næsen frem, går pressen én efter i sømmene. Det oplevede Søren Pape Poulsen, da han annoncerede sit kandidatur som statsministerkandidat - og det oplever Kristian Klarskov nu efter sit valg til Folketinget.

1. november blev han, som det ny parti Moderaternes spidskandidat i Nordjylland, nyvalgt til Folketinget med 1772 personlige stemmer. Næstflest stemmer, 1062, fik Mohammad Rona, der nu overtager mandatet.

Nordjysk formand blev advaret

Partiet havde frem mod et landsdækkende opstillingsmøde i juni talt med alle, der havde meldt sig under fanerne som mulige folketingskandidater. 

Der var også lagt op til, at bestyrelsen i partiets regionale organisationer skulle screene kandidaterne - altså føle dem på tænderne og måske tage lidt ekstra oplysninger på dem lokalt. Det skete ikke - i hvert fald ikke i Nordjylland.

Derfor var det først godt en uge inde i valgkampen, at Eva Lund Eriksen, der frem til sommerferien havde været sekretær i storkredsbestyrelsen og fortsat er medlem af Moderaterne, fra en kunde i sit job fik et hint om, at spidskandidaten måske i et vist omfang smykkede sig med lånte fjer.

Hun sendte 10. oktober en mail til formanden for Moderaterne i Nordjylland, skibsreder Rasmus Larsen fra Skagen, hvori hun beskrev sin bekymring for, om spidskandidaten var, hvad han gav sig ud for. 

Eva Lund Eriksen fik aldrig noget svar. 

Det har ikke været muligt at træffe formanden, og næstformanden, tømrermester Jørn Kamstrup Pedersen fra Nykøbing Mors, vil ikke udtale sig om, hvorvidt han eller andre i bestyrelsen har haft kendskab til mailen fra Eva Lund Eriksen.

Og spørgsmålet er, hvad en formand kunne gøre på dette tidspunkt med tre uger til valget? Hvis der var lig i lasten og skulle reageres på det, skulle det være sket langt tidligere.

Ingen advarselslamper blinkede

Når et parti - nyt som gammelt - påtænker at opstille nogen til et politisk hverv, tjekker man normalt vedkommende, men man tager i reglen også en potentiel kandidats egne ord for gode varer, med mindre noget lyder helt hen i skoven. 

I Kristian Klarskovs tilfælde lød - og lyder - han som præcis dén type kandidater, partistifter Lars Løkke Rasmussen gerne ville have: "Rigtige mennesker" med "stærke kompetencer inden for nogle felter, som de har en erhvervserfaring med".

Der var ingen alarmklokker, der ringede, da Kristian Klarskov bragte sig i spil som kandidat - snarere tværtimod.

Vi ved ikke, om han i samtalerne med partiet nævnte de mindre vellykkede erhvervsprojekter. Men i sig selv er det ingen forbrydelse at være gået konkurs og kan sagtens bibringe de involverede nyttige erfaringer.

Vi ved heller ikke, om man i Moderaterne vurderede, om Kristian Klarskov var robust nok til i givet fald at modstå dé udfordringer og dén modvind, enhver folkevalgt fra tid til anden oplever. At han så hurtigt kaster håndklædet i ringen, tyder ikke ligefrem på det.

Havde Moderaterne spurgt i et andet parti, hvor Klarskov tidligere havde været medlem og folketingskandidat, havde svaret ikke givet grundlag for bekymring:

Kristian Klarskov, der er født i Skagen, var nemlig, da han dukkede op som spidskandidat for Moderaterne, ikke noget helt ubeskrevet blad i nordjysk politik. I 2011 stillede han op som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti - uden at blive valgt, men også uden at sætte sig nogen form for negative spor i partiet, som han nogle år senere meldte sig ud af.

Ny nordjyde på tinge

I valgkampen i år, hvor han altså kandiderede for Moderaterne, var Kristian Klarskov ikke så synlig trods sin status som spidskandidat. På en lang række store vælgermøder var det andre kandidater - ikke mindst Mohammad Rona - der repræsenterede Moderaterne.

Med sidstnævnte som repræsentant på Christiansborg får Nordjylland ikke kun et folketingsmedlem med en aktiv erhvervskarriere som it-chef, men også en indvandrer (han er født i Afghanistan), der som sin mærkesag har en udlændinge- og integrationspolitik, der er "klog og fornuftig", og som snarere end hårde ord præges af "en mere innovativ og meningsfuld retning, når borgere skal integreres".

Eva Lund Eriksen var aktiv i valgkampen til støtte for Mohammad Rona, som nu overtager mandatet i Folketinget.

Og hun satte uden tvivl ekstra fut i diskussionen om Kristian Klarskov og udløste muligvis ligefrem hans farvel til Folketinget, da hun - efter de første medieomtaler af hans ikke altid lige vellykkede erhvervskarriere - skrev på Twitter, at det måske ikke kun var vælgerne i Nordjylland, der var blevet ført bag lyset, men også Moderaterne.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.