Hård pollensæson er over nordjyderne, og det har større konsekvenser, end vi tror
Foto: Pressefoto/Astma-Allergi Danmark
Tre ud af 10 nordjyder lider af pollenalligi, viser ny undersøgelse.
Solen og det spirende forårsvejr har de seneste dage sat fuld gang i birkepollen-sæsonen, der i år ventes at blive hårdere end normalt.
Og snart er det græspollens tur til hele sommeren at genere de 29 procent af den voksne befolkning i Region Nordjylland, der lider af pollenallergi.
Men hvad de færreste ved er, at pollenallergien kan have store konsekvenser, hvis sæsonen rammer ekstra hårdt.
Søvnløshed, koncentrationsproblemer, sygefravær, nedsat produktivitet på arbejdet er bare nogle af de følgevirkninger, som pollenallergien kan medføre.
- Der er ingen tvivl om, at pollenallergien rammer folk på flere parametre, men mange går nok for længe og har for mange symptomer og er underbehandlede” siger Howraman Meteran, læge og Ph.d. på Hvidovre Hospital.
- En kronisk sygdom
I en ny undersøgelse fra Voxmter svarer halvdelen af de nordjyske allergikere, at pollenallergi betyder, at de har flere sygedage.
- Pollenallergi bør i højere grad ses som dét, det er, nemlig en stærkt udbredt kronisk sygdom i immunsystemet. Desuden er der grund til at understrege den tætte sammenhæng mellem pollenallergi og astma, siger Howraman Meteran.
Pollenalagien kan lindres med tabletter, næsespray og øjendråber eller ved at undgå ting, de ikke kan tåle.
Men faktisk kan danskere, der virkelig kæmper med pollenallergi, også blive vaccineret.
- Vaccination er særligt relevant, hvis man har ukontrolleret pollenallergi, hvilket mange har – selv med symptombehandling, siger Howraman Meteran.
Ikke velkontrolleret pollenallergi betyder, at man har symptomer og nedsat livskvalitet på trods af symptombehandling, og over halvdelen af Nordjyllands pollenallergikerne tilkendegiver, at lidelsen påvirker deres livskvalitet negativt.