Grand Prix finale med nordjysk dominans
Når Dansk Melodi Grand Prix lørdag aften løber af stablen i Forum Horsens, er 23-årige Simon Mathew som er opvokset i Hirtshals favorit hos Danske Spil til at vinde finalen.
I hele tre af årets ti finalesange er det nordjyder, der står forrest på scenen i Forum Horsens på lørdag, når Dansk Melodi Grand Prix løber over skærmen.
Ægteparret Hassing & Hassing fra Aalborg åbner ballet i Horsens med ?Come on over?, lige bagefter er det Simon Mathew, der giver den fuld power med sangen ?All night long?. Som det sidste nordjyske islæt går Lars og Josefine på scenen med ?Sweet memories of you? som sang nummer otte i finalen.
Skal man tro Danske Spil får Nordjylland sin første grand prix vinder siden 1992, hvor Lotte Nilsson fra Snap Shots sammen med Kenny Luebcke vandt i Aalborghallen med sangen "Alt det som ingen ser".
Simon Mathew med stærke nordjyske rødder er nemlig favorit hos Danske Spil til at vinde på lørdag. Han giver kun pengene 3½ gang igen.