Frygt for at prisgrænse vil gøre ældremad dyrere
Mange ældre nordjyder i plejeboligere, risikerer at skulle betale mere for deres mad på grund af den nye prisgrænse, som Folketinget har fastsat. Det mener nordjyske politikere.
Prisgrænse kan give bagslag
At ældre, der bor i plejeboliger fremover maksimalt må betale 3000 kroner for deres mad, synes at lyde som en god nyhed. Sagen er bare den, at der kun er tre kommuner i Nordjylland, hvor manden rent faktisk overstiger den grænse. Og det vil betyde, at prisen på maden i de resterende otte kommuner vil stige.
Det forudser Borgmester Egon Plleidrup (S) fra Morsø. Han mener, at grænsen vil medføre, at priserne generelt bliver højere.
- Al erfaring viser, at når man nationalt sætter en maksimumgrænse, så anser man i kommunerne det for normen, også selv om Folketinget opstiller en masse detaljerede krav til udregningen. Sådan er det gået med taksterne for børnepasning og meget andet, siger Egon Pleidrup til nordjyske.dk
Politisk enighed
Knud Kristensen (K), der er byrådsmedlem i Vesthimmerland og folketingsmedlem, er af samme opfattelse som Morsø borgmesteren:
- Det er helt rigtigt, at en maksimumgrænse meget hurtigt bliver det normale, siger Knud Kristensen, der er enig i målet: At sikre de ældre mad til en fornuftig pris.
Det skriver nordjyske.dk.