Friskole: - Vi kan få økonomien til at løbe rundt, så det undrer os, kommunerne ikke kan
De seneste 15 år har kommunerne lukket 85 nordjyske skoler – på grund af dårlig økonomi og faldende børnetal. Men med lokal opbakning og ildsjæle burde skolerne kunne bestå, mener friskoleleder.
Se Fokus om skolesammenlægningen i det østlige Aalborg torsdag aften klokken 19.45 eller nederst i artiklen her.
Da Overlade Skole blev lukket i 2016 som led i en sparerunde, frygtede den lille landsby, at det ville være dødsstødet til byen.
Men i stedet voksede en friskole frem fra lokalerne, og forleden kunne skolen, der huser både børnehave, vuggestue og skole, fejre sit barn nummer 100.
En milepæl for friskolen. Men faktisk ikke så svært at skabe, fortæller skoleleder Troels Bergholdt – der mener, at kommunen burde kunne gøre det samme.
- Selvfølgelig mangler der penge i kommunerne, det ved vi jo godt. Men jeg kan som friskoleleder se, at vi godt kan få det til at løbe rundt, selvom vi er en lille skole. Jeg skal jo ikke fortælle kommunerne, hvordan de skal få det til at løbe rundt – jeg kan bare se, at det kan vi godt, siger Troels Bergholdt.
Andre spilleregler i kommunen
Overlade Skole hører til Vesthimmerlands Kommune. Her har man de seneste 15 år lukket fem skoler – en af dem altså i Overlade. Der er 14 folkeskoler tilbage.
Men selvom det lyder nemt ’bare’ at lure friskolerne kunsten efter for at undgå, at skolerne må lukke, så er det ikke i praksis det samme, mener borgmester Per Bach Laursen (V).
Der er andre, stærkere kræfter på spil, som kommunen ikke er herre over.
- Det faldende børnetal udløser debatten i et byråd. Når der mangler børn, bliver det nogle utroligt små skoler, og kan man diskutere kvaliteten. Vores nuværende folkeskoler leverer alle sammen en rigtig god kvalitet, men når vi ’mister’ 100 børn om året på grund af faldende børnetal, så er det meget, siger Per Bach Laursen (V).
En anden energi
Rebild Kommune står i samme situation. Her har man også lukket fem folkeskoler siden kommunalreformen i 2007 – der er ni skoler tilbage.
Alligevel ser man heller ikke her, at man nemt kan overføre erfaringerne fra Overlade Friskole til kommunalt regi.
- I Ravnkilde har man mobiliseret sig med de kræfter og ildsjæle, man har, og det skaber en energi, gejst og motivation, så man får ressourcerne til at få det til at lykkes. Og det er ikke fordi, jeg siger, at man ikke bakker op om skolen, når den er kommunal, men man engagerer sig anderledes med en friskole, siger borgmester Jesper Greth (V).
Han peger på, at også forældrenes selvbetaling naturligvis er med til at gøre en friskole mulig.
Og så er det vigtigt for ham at understrege, at kommunen lige så gerne som forældrene ønsker lokale folkeskoler.
- Vi har som kommune en helt oprigtig interesse i at levere den bedste folkeskole som overhovedet muligt inden for de økonomiske rammer, vi har. Og det bestræber vi os på, og i dén ligning indgår der også noget, der hedder prioritering. Og det er dét, vi står med, når vi gør, som vi gør, siger Jesper Greth (V).
Oversigt
Siden kommunesammenlægningen i 2007 er 4 ud af 10 skoler lukket i Nordjylland.
Helt præcist er antallet af folkeskoler faldet fra 216 til 130 på 15 år.
Mest tydeligt er det i Hjørring og Frederikshavn Kommune, der har lukket skoler i stor stil.
Fra at have 27 skoler i 2007 har Hjørring Kommune kun syv folkeskoler tilbage i dag.
I Frederikshavn er tallet faldet fra 22 til fem folkeskoler.
Konsekvensen har været, at ca. hver 5. elev i gennemsnit går på friskole i de nordjyske landkommuner i dag.
Lukningen af de små landsbyskoler er dog langt fra overstået. I både Rebild, Vesthimmerland og Thisted Kommune barsler man lige nu med flere skolelukninger.
Tør ikke spå om fremtiden
De nordjyske kommuner har tilsammen lukket 85 skoler – siden kommunalreformen i 2007. Værst ser det ud i Hjørring og Frederikshavn Kommuner.
I Hjørring har man lukket 20 ud af 27 skoler. I Frederikshavn er 17 ud af 22 skoler lukket ned de seneste 15 år.
Selv om borgmestrene i Rebild og Vesthimmerlands Kommuner helst ser sig fri for at følge dé eksempler, så tør de ikke love, hvad fremtiden bringer.
- Men vi skal aldrig ud i, at børnene kommer i klemme, fordi tilbuddet ikke er godt nok. Så jeg er utrolig glad for, at selv om der sidder flere partier i byrådet, så er de enige om, at vi skal have et varieret udbud, og der skal være plads til både de små og store skoler, siger Per Bach Laursen (V), der vil ”strække sig langt” for at holde hånden under de små folkeskoler.
Se torsdagens udgave af Fokus om skolesammenlægningen her: