Fra skraldespanden til pengepungen
Hvad mange ikke er klar over, så er der penge at tjene, hvis man indsamler sine tomme øl- og sodavandsdåser fra Tyskland
Hvad mange ikke er klar over, så er der penge at tjene, hvis bare man gider at indsamle sine tomme øl- og sodavandsdåser fra Tyskland - selv om de er uden pant.
Hvis en aluminiumsdåse ryger til genbrug - og altså ikke i skraldespanden med husholdningsaffaldet -, så sparer man 90 procent af den energi, det koster at lave en ny.
- Idéen er der med at bruge det igen og igen og igen - og det kan vi med aluminium, siger Bjarne Vestergaard , Hjørring Produkthandel, til TV2/Nord.
Lige nu er aluminiumsprisen 2,5 kr pr kg. - det er omkring fire øre per dåse.
Hver måned får skrothandleren i Hjørring 50.000 dåser indleveret, i enten store eller små mængder ad gangen.