Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fortvivlede minkavlere: - Vi ved ingenting om kompensationen

Konsekvenserne for de nordjyske minkavlere, der nu skal slå deres besætninger ned, kan blive rigtig store. Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvor stor kompensationen bliver. Og det kan betyde, at flere avlere må dreje nøglen om.

De nordjyske minkavlere frygter for fremtiden, efter Fødevareminister Mogens Jensen (S) i går meldte ud, at omkring 100 besætninger af mink skal slås ned - på grund af COVID-19.

- Det er frustrerende, for vi ved ingenting. Men hvis det er det, der skal til, så må det være sådan. Og så må vi komme videre igen, siger minkavler Bjarne Pedersen fra Sindal, der selv har 11.000 mink, der nu skal aflives.

Det er de smittede farme, dem, der er under mistanke og så også farmene i en radius af otte kilometer, der skal have slået deres besætninger ned.

Der er voldsom forskel på, om vi får en kompensation, som er rimelig dækkende.

Bjarne Pedersen, minkavler, Sindal

- Det er voldsomt, men det er åbenbart det, der skal til for at undgå, de smitter videre. Og det er vi selvfølgelig alle sammen interesserede i, siger formanden for Danske Minkavlere tage Pedersen.

Hos Fødevarestyrelsen, der dagligt opgør antallet af ramte minkfarme, påpeger man også alvoren.

- Det er jo en alvorlig situation, og derfor har politikerne lagt yderligere på den strategi, der ligger i forvejen, siger beredskabschef Nikolas Kühn Hove.

Borgmester: Mange kan miste deres job

Ifølge en ny opgørelse fredag eftermiddag, er der nu smittede farme i både Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommuner.

Alene i Frederikshavn er der 51 farme. Derfor er det potentielt mange, kommunen nu skal ind og hjælpe.

- Selvfølgelig har det effekt på os andre. For det handler måske om, at nogle, vi kender, mister deres livsværk og deres job. Vi mister måske skatteindtægter og skal til at omskole mennesker, siger borgmester Borgit S. Hansen.

På gaden er der delte meninger om, hvorvidt minkavl er en branche, der bør overleve.

- Min familie har haft mink i 100 år, så dem kan vi ikke undvære, siger Lars-Erik Jensen fra Aabybro.

- Førhen var det virkelig smukt at gå med en minkpels, men det er det jo ikke længere, siger Lis Thomsen fra Skovsgård.

- Det er jo en vare, Danmark har haft i mange år, og klimaet egner sig godt til det. Så hvorfor skulle vi ikke det, siger Anders Laursen fra Blokhus.

- Vi talte om det så sent som i går ude på Gjøl, hvor der er mange avlere. Så det er selvfølgelig tragisk, men dyrevelfærd frem for alt, mener Dorthe Rosenvænge fra Aabybro.

Forening: Minkavlerne skal nok overleve

Hos Nordjysk Pelsdyravlerforening tror formanden på, at minkavl som erhverv nok skal overleve. Men der vil formentlig blive færre.

- Nogle går måske og overvejer at stoppe med at producere. Andre, der er unge, har bygget noget op som deres fremtid, og de kan ikke forestille sig andet end at være pelsdyravler, siger John Elling, der er formand for Nordjyllands Pelsavlerforening.

Regeringen har endnu meldt ud, hvor stor kompensationen for avlerne bliver. Og det bekymrer avlerne:

- Der er voldsom forskel på, om vi får en kompensation, som er rimelig dækkende, siger Bjarne Pedersen fra Sindal.

Førhen var det virkelig smukt at gå med en minkpels, men det er det jo ikke længere.

Lis Thomsen, Skovsgård

Nordjyllands Pelsavlerforening vil kæmpe for så stor en kompensation som muligt for sine medlemmer.

- Det er klart, at jeg håber på, at man får forhandlet nogle gode kompensationsordninger igennem til os, så vi kan komme videre, siger John Elling.

Kommer der ikke en hæderlig kompensation til minkavlerne, kan det blive svært at holde sig økonomisk oven vande, spår TV2s finanskommentator Ole Krohn.

- Der er i hvert fald en risiko for at minkavlerne ikke kan klare det. Hvis vi kigger på året, der er gået, har vi set nogle af de store minkavlere gå konkurs. Omvendt er bankerne der ikke kun for virksomheder på den korte bane, lyder vurderingen.

I Sindal har Bjarne Pedersen i hvert fald ikke tænkt sig at stoppe som minkavler.

- Jeg skal have en ny besætning ind – det er jeg ikke i tvivl om. Det er min hobby, det er mit levebrød – jeg har ikke lyst til andet.

Nordjyllands Politi har fredag meldt ud, at man nu har oprettet en særlig beredskabsstab, så det bliver nemmere at koordinere indsatsen mod COVID-19 på de nordjyske minkfarme.

Flere myndigheder og kommuner er med i staben, der holder til på politigården i Aalborg.

Nordjysk minkavl i tal - opgjort 2. oktober 2020

  • 43 minkfarme i Nordjylland er smittet med COVID-19: 29 i Hjørring Kommune, 12 i Frederikshavn Kommune, 1 i Brønderslev Kommune og 1 på Læsø.
  • Omkring 20 minkfarme er derudover under mistanke for at have COVID-19.
  • Regeringen forventer, at omkring 100 minkfarme skal have slået sine besætninger ned.
  • Både de smittede minkfarme, dem hvor der er mistanke om smitte og så dem i en otte kilometers radius af de smittede farme skal have besætningen slået ned.
  • Det betyder, at omkring 1 million mink skal slås ned - altså aflives - i den kommende tid.
  • Minkene ville udgøre en samlet indtjening på knap 200 millioner kroner.
  • På landsplan er 6000 personer beskæftigede med minkavl, delt ud på små 1000 minkfarme.
  • En tredjedel af alle danske minkfarme ligger i Nordjylland. 


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.