Første hold paramedicinere i Nordjylland
16 reddere begynder i dag deres efteruddannelse til paramedicinere på en ny uddannelse i Nordjylland.
Vigtig uddannelse til Nordjylland
I dag begynder 16 reddere på uddannelsen som paramediciner. Uddannelsen er en ny mulighed i Nordjylland, og er et samarbejde mellem Professionshøjskolen University College Nordjylland og Anæstesien Nordjylland. De 16 reddere bliver altså de første paramedicinere med nordjysk afskygning.
En paramediciners job
Paramedicinere foretager mere komplicerede ambulancebehandlinger. De rykker ud med deres eget udrykningskøretøj, og behandler de mere kritiske patienter som for eksempel en person med hjertestop.
Godt for Nordjylland
- Uddannelsen af paramedicinere her i regionen er et flot eksempel på, hvad vi kan i Nordjylland ved at arbejde sammen. Vi har et stærkt college og i regionen har vi et anæstesi- og akutberedskab, der besidder en række spidskompetencer og er helt i front på landsplan. Derfor har vi fået den vigtige uddannelse til Nordjylland, siger regionsrådsformand Ulla Astman i en pressemeddelelse.