Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsker: - Undervisning i Holocaust kan begrænse hadske angreb mod jøder – men der skal mere til

Hærværk som denne i april 2021 skal undgås i fremtiden, mener regeringen.

Hærværket mod den jødiske kirkegård i Aalborg sidste år var blot en af de episoder, som regeringen nu ønsker at undgå – med sine nye handlingsplan på 15 initiativer til at bremse hadet mod jøder.

Forsker i diskrimination, racisme og ligestilling og adjunkt på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Mira C. Skadegård, hilser tiltaget velkommen. 

Hun tror på, at en kvalificeret og vidensbaseret indsats kan bidrage til at begrænse antallet af angreb mod jøder, men at vi alligevel aldrig helt vil kunne undgå dem i fremtiden.

- Der vil altid være ekstremister, for selv om de her tiltag kommer, så kan man aldrig lovgive sig væk fra de individer, der laver den slags angreb. For der vil altid være mennesker med ekstreme holdninger – eller en, der slår andre ihjel. Men sandsynligheden for, at de kommer så langt, mindskes selvfølgelig med tiltag som disse.

BOKS: Hvad er antisemitisme?

  • Antisemitisme er fordomme og had mod jøder som samlet gruppe.

  • Holocaust, hvor nazisterne forsøgte at udrydde alle Europas jøder, er det mest ekstreme udtryk for antisemitisme.

  • Antisemitisme ses dog stadig i dag – senest med en række antisemitiske hændelser, som hærværket mod de jødiske kirkegårde i Aalborg og Randers, overfald, chikane og terrorangreb.

  • Flere politikere og organisationer har gennem længere tid taget afstand fra angrebene og ønsket at få opprioriteret viden omkring antisemitisme for at komme den til livs.


Kilde: faktalink.dk

De 15 initiativer har til formål at sætte bredt ind mod antisemitisme. Der bliver blandt andet afsæt penge til obligatorisk undervisning i Holocaust i folkeskolen og gymnasiet, styrket undervisning af politibetjente for at forebygge radikalisering og øget fokus på miljøer, hvor antisemitisme er særligt udbredt.

- Antisemitisme er desværre blevet et større problem i Danmark over de seneste år. Vi ved fra europæiske undersøgelser, at nogle danske jøder undgår at bære genstande, der kan identificere dem som jøder, og at nogle oplever at blive chikaneret i skolen og på arbejdet, alene fordi de er jøder. Det kan og vil vi ikke acceptere, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) om aftalen.

Sådan så de løbesedler ud, som gerningsmanden efterlod under hærværket. Foto: TV2 Nord

Dialog er altafgørende

Ét af de vigtigste våben mod antisemitisme er dialog og viden om diskrimination mere bredt, mener Mira C. Skadegård.

- Min opfattelse er, at der er sindssygt stor mangel på dialog omkring tabubelagte emner. For meget refleksion sker igennem dialog, og at man taler om de svære emner. Så det er der et kæmpe behov for. Og dét skal man som underviser tage seriøst, råder hun.

Og netop her er ideen med at undervise børn og unge i folkeskolen og på gymnasiet, som Regeringen ønsker, et skrift på vejen, mener forskeren.

- Hvis man arbejder med antiracisme og anti-diskrimination bredt tidligt nok og får gode samtaler og refleksioner - og indholdet af undervisningen er god – så kan man komme langt. Antisemitisme skal ikke stå alene, men ses i sammenhæng med anti-diskrimination mere bredt. Ellers risikerer man at reproducere diskrimination ved kun at beskytte én religiøs gruppe, men overse diskrimination mod andre religiøse grupper.

Lærerne skal uddannes bedre

Men det er afgørende, at kvaliteten af undervisningen er høj nok, understreger hun.

- Lærerne skal klædes ordentligt på, så de reelt kan undervise i emnet. Det gælder om at have en vidensbase og opbygge sine kompetencer, så man rent faktisk ved noget om det, man skal ud og fortælle de unge mennesker, siger hun og advarer regeringen:

- Hvis politikerne kun sender den her plan ud uden at bakke det op med seriøst kompetenceopbygning hos lærerne, så virker det som ren symbolpolitik: Vi synes, vi føler, vi mener – uden at det får en effekt, siger Mira C. Skadegård.

Regeringens handlingsplan lægger også op til, at lærerne skal uddannes bedre inden for området.

Vi skal vise, at det har alvorlige konsekvenser at diskriminere andre – vi skal vise tænder.

Mira C. Skadegård, forsker ved Aalborg Universitet

Den er blevet til i et samarbejdet mellem forskere og Det Jødiske Samfund i Danmark.

I forbindelse med præsentationen af de 15 initiativer understreger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S), at man ønsker at undgå tilfælde som hærværket mod den jødiske kirkegård i Aalborg:

- Antisemitisme er helt uacceptabelt og hører ingen steder hjemme. Vi har i nyere tid for eksempel også oplevet, at der var hærværk mod en jødisk gravplads. Det er vigtigt, at alle generationer lærer af historien, så den ikke gentager sig. Skolen er naturligvis det oplagte sted at starte, siger hun.

Jødehad eksisterer blandt os

For at kunne få fat i roden til antisemitismen her i Danmark, så skal vi tage emnet mere seriøst, end vi gør i dag, påpeger forskeren.

Først og fremmest skal vi anderkende, at det også eksisterer tæt på os.

- Her i Skandinavien har vi en forestilling om, at vi er gode mennesker, og at diskrimination og antisemitisme kun hører til hos far-out-typerne, for vi har andre værdier. Men det er ikke korrekt. Vi er vidensfattige, og så er det svært at gøre noget effektivt og ordentligt - og føre de nødvendige initiativer ud i livet. Vi skal have en reel interesse i at leve op til vores ønske om at blive bedre mennesker, siger hun.

Her er handlingsplanen dog et positivt skridt på vejen, fordi den er en anerkendelse af, at vi har en udfordring med antisemitisme i Danmark.

- Danmark er et pragtfuldt land, og vi har pengene og evnerne til at gøre en forskel på området. Vi skal vise, at det har alvorlige konsekvenser at diskriminere andre – vi skal vise tænder. Og gør vi det, så kan vi blive et forgangsland for andre, slutter Mira C. Skadegård.

Handlingsplanens 15 initiativer:

  1. Mere forskning om antisemitisme: Styrket monitorering af antisemitiske hændelser i Danmark, bl.a. på internettet
  2. Kortlægning af viden om og forskning i antisemitisme.
  3. Børn og unge skal kende til Holocaust og antisemitisme: Obligatorisk undervisning om Holocaust i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser.
  4. Undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab skal fremmes.
  5. Lærere skal klædes på til at undgå eksklusion i skolen.
  6. Ung-til-ung dialog mellem trosretninger skal udbredes
  7. Mere oplysning om jødisk liv og kultur i Danmark.
  8. Forebyggelse af antisemitisme i særlige miljøer: Specialiserede rådgivningsforløb om antisemitisme og forebyggelse.
  9. Styrket uddannelse til politiet i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.
  10. Beskyttelse af danske jøder og jødiske institutioner: Opretholdelse af fornødne sikkerhedsindsatser til beskyttelse af jøder og jødiske institutioner.
  11. Styrket fokus på bedre vejledning i forbindelse med antisemitiske hændelser på skoler og arbejdspladser: Udpegning af national koordinator til bekæmpelse af antisemitisme.
  12. Oprustning af tilsynsførende i Arbejdstilsynet om antisemitisme og krænkende handlinger over for andre religiøse minoriteter på arbejdspladsen.
  13. Udenrigspolitisk fokus på bekæmpelse af antisemitisme: Øget fokus på antisemitisme gennem i dialog med andre lande.
  14. Øget dansk engagement i IHRA-samarbejdet.
  15. International markering af 80-året for redning af de danske jøder.

    Kilde: Justitsministeriet

Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.