Formand for Erhvervsudviklingsrådet i Rebild Kommune advarer mod planerne om ny naturnationalpark
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Formand for Rebild Kommunes Erhvervsudviklingsråd, Brith Lund Jørgensen, frygter at planerne om den nye Natur-nationalpark, kommer til at have store konsekvenser for erhvervet i området.
Det skaber bekymring i Rebild Kommunes Erhvervsråd, at Rold Skov er i spil til at blive natur-nationalpark, og det har både skabt debat og bekymring hos byrådet i Rebild kommune.
Rold Skov er i spil til at blive et at de 10 områder, regeringen vil udpege som Naturnationalparker. Det vil formentlig få store konsekvenser for brugen af området, der blandt andet skal indhegnes med et 42 kilometer langt hegn.
Det har skabt stor uro både blandt borgere, i byrådet og hos Rebild Kommunes Erhvervsråd, der advarer mod de store forandringer i brugen af det store skovområde.
Et meget, meget vigtigt erhverv som vores turisme kan blive berørt af at lave Rold Skov om til en naturnationalpark,
Brith lund Jørgensen, som er formand for erhvervsudviklingsrådet i Rebild kommune.
Rold Skov er en stor turistattraktion
Udover at tiltrække masser af nordjyder og turister til gåture og andre fritidsaktiviteter, har skoven hidtil haft en afgørende rolle for både turismen og andre erhverv, lyder det fra Brith Lund Jørgensen, som er formand for erhvervsudviklingsrådet i Rebild Kommune.
- Planerne om at gøre skoven til en naturnationalpark kan få stor indflydelse på erhvervslivets skæbne, siger hun.
- Det, vi kan se, er, at meget af vores erhverv bliver berørt af, at skoven bliver til en Natur- nationalpark. Det handler især om, at der vil være nogle områder, som vil blive hegnet ind af et 42 km hegn, så det vil begrænse noget aktivitet som bl.a. løb og cykling i området, siger Brith Lund Jørgensen.
En række af skovens faste brugere er også utilfredse med planerne og frygter, at det kan betyde, at de ikke længere kan bruge skoven som de hidtil har gjort.
Hoteller kan blive nødt til at lukke
Turister, der besøger skoven både for naturoplevelser og for at lave aktiviteter, benytter sig også tit af de to hoteller nær skoven. Det kan få alvorlige konsekvenser for at dem, hvis turisterne bliver væk, fortæller Brith Lund Jørgensen.
- I værste tilfælde kan det være, at et af dem kan blive nødsaget til at lukke. De har jo allerede været hårdt ramt på grund af den tid, de har haft lukket, siger Brith Lund Jørgensen.
Udover hotellerne kan også bosætningen og de øvrige erhverv bliver påvirket, hvis adgangen til Rold Skov bliver forandret, menter erhvervschefen.
Naturstyrelsen har inviteret til møde i skoven
Onsdag eftermiddag holdt Naturstyrelsen møde i skoven med repræsentanter for en lang række af de foreninger, der bruger Rold Skov i dagligdagen. Der kunne deltagerne høre mere om planerne for skovens fremtid og stille spørgsmål.
Se historien fortalt som tv-indslag her: