Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forkvinde kæmper for kolleger: - I mine sidste år på intensiv begyndte det at skride

Kærligheden til sygeplejefaget og ønsket om at sikre sine kolleger bedre arbejdsforhold fik Christina Windau Hay Lund til at gå ind i det faglige arbejde.

Hør Christina Windau Hay Lund fra Dansk Sygeplejråd fortælle mere om, hvad det koster på det personlige plan altid at stå til rådighed for sine medlemmer og pressen - i ”Indblik” nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto mandag klokken 19.50.

Christina Windau Hay Lund har været uddannet sygeplejerske i 24 år og arbejdet både på endokrinologisk afdeling og intensivafdelingen for børn.

Hun mærker tydeligt, at sundhedsvæsenet har ændret sig meget henover årene.

- Da jeg startede på intensiv og gik ind ad døren om morgenen, tænkte jeg: Gad vide, hvad jeg skal i dag - det bliver spændende. Jeg tvivlede aldrig på, om vi var nok på arbejde – eller de rigtige på arbejde, fortæller forkvinden for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland i denne uges udgave af ”Indblik”.

Det er jo et kæmpe problem i dag, at alt for mange steder er der ikke tid til at fordybe sig i det faglige

Christina Windau Hay Lund, forkvinde i Kreds Nordjylland, Dansk Sygeplejeråd

Christina Windau Hay Lund understreger, at hun altid har elsket jobbet som sygeplejerske. Men pludselig visnede arbejdsglæden mere og mere.

- De sidste år, jeg var på intensivafdelingen, begyndte dét at skride. For det betyder noget at have den gode, erfarne kollega ved siden af, som jeg altid kan trække på, fortæller hun til TV2 Nords Pia Beltoft.

Sygeplejerskerne skulle pludselig løbe stærkere.

- Der er kommet hurtigere patientforløb på sygehusene, og ude i kommunerne er det blevet meget mere komplekst. Hvor man før i højere grad kom hjem, når man var færdigbehandlet, bliver man i højere grad udskrevet til færdigbehandling i hjemmet, og det stiller højere krav til hjemmesygeplejen.

Presset blev for stort

Netop ønsket om at ændre på den travlhed og svigtende faglighed, der følger med, når der skal løbes stærkt på gangene, var grunden til, at den nordjyske forkvinde i sine tid gik ind i det faglige arbejde.

- Der er en stolthed ved det arbejde, vi udfører, men det er jo et kæmpe problem i dag, at alt for mange steder er der ikke tid til at fordybe sig i det faglige og tit oplever man, at man må gå på kompromis med nogle ting – at man ikke synes, man gør det godt nok, fortæller hun om den hverdag, mange sygeplejersker oplever.

Vi har fået det til at lykkes og gå op i en højere enhed

Christina Windau Hay Lund, forkvinde i Kreds Nordjylland, Dansk Sygeplejeråd

Christina Windau Hay Lund har været en del af den nordjyske kredsbestyrelse siden 2013, og hun har siddet ved bordenden som forkvinde i snart to år.

- Siden jeg begyndte at mærke, at hverdagen ændrede sig, og der kom et større pres, blev jeg nødt til at gøre noget. For der er behov for at arbejde for bedre vilkår og løn, så man kan se sig selv blive i faget, som jo er rigtigt godt og byder på rigtig mange nuancer. Men der skal gøres noget, for at vi kan blive i det, mener hun.

Hun understreger, at patienterne ender med at blive de store tabere, hvis ikke man sørger for at skabe bedre forhold for sygeplejerskerne.

- Ellers får vi et sundhedsvæsen, hvor man ikke kan give den behandling, pleje og omsorg, som alle egentlig ønsker at give, men også som alle nordjyder forventer.

Historisk opgave

Som forkvinde i Dansk Sygeplejeråd har Christina Windau Hay Lund siddet igennem et hav af forhandlinger og stået på gaden med banner og brandtaler et utal af gange.

Nu ser hendes indsats endelig ud til at give pote. Om kort tid går de historiske trepartsforhandlinger i gang, der kan sikre sygeplejerskerne højere løn og bedre arbejdsforhold.

- Det bliver en kæmpestor opgave. Det er jo historisk fra regeringen, at man fra regeringens side har peget på nogle faggrupper, der skal være en del af det her, og på den måde afsætter lønmidler ved siden af en overenskomst, siger hun til TV2 Nords Pia Beltoft.

Forkvinden er klar på sidelinjen i Nordjylland, når hendes kolleger om kort tid går i forhandlingslokalet med regeringen og arbejdsgiverne, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

- Jeg skal holde kommunikationen og dialogen med vores medlemmer i det omfang, vi kan, for forhandlingerne foregår jo i et fortroligt rum. Jeg skal høre dem, hvad de siger i forhold til at blive en del af det her – eller ikke, fortæller hun.

Jeg har ikke helt så mange cafébesøg med mine veninder som tidligere

Christina Windau Hay Lund, forkvinde i Kreds Nordjylland, Dansk Sygeplejeråd

Arbejder allerede på fuld tid

Sygeplejerskerne er allerede blevet lovet en lønstigning. Regeringen har meldt ud, at fire faggrupper skal have mere i lønposen: Udover sygeplejerskerne, er det det sosu’er, pædagoger og fængselsbetjente.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at vi bliver nævnt, for vi har kæmpet for det. Men der er jo ingen, der gør det alene i sundhedsvæsenet – vi er jo alle sammen med til at løfte det. Så jeg kan godt forstå, at der står nogen og undrer sig over, de ikke er blevet nævnt, siger forkvinden.

Regeringens modkrav for at give sygeplejerskerne højere løn er, at de skal arbejde på skæve tider af døgnet og gå op på fuld tid. I dag er omkring halvdelen ansat på deltid.

Ofte tager de dog så mange ekstravagter, at det reelt får dem op på tilnærmelsesvis fuld tid.

En ny analyse, som HBS Economics har udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd, viser at sygeplejersker i gennemsnit arbejdede 33,8 timer om ugen i 2021.

Til sammenligning arbejdede resten af befolkningen i gennemsnit 33,5 timer ugentligt.

10 skarpe om de kommende trepartsforhandlinger

  1. Trepartsforhandlinger er en del af den danske model og bruges, når der er brug for en større og mere krævende aftale end normalt.

  2. Forhandlingerne involverer regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

  3. Arbejdsgiverne repræsenteres af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

  4. Andre eksempler på treparter i nyere tid er, da man i 1987 indførte arbejdsmarkedspensionerne.

  5. SVM-regeringen har lagt op til en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 og stigende til tre milliarder i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

  6. Særrammen skal finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration.

  7. Trepartsforhandlingerne er så småt gået i gang med det indledende sættemøde onsdag 27. september.

  8. Her har regeringen inviteret Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne.

  9. Selve overenskomstforhandlingerne begynder i efteråret med udveksling af krav og kulminerer i begyndelsen af 2024 med de reelle forhandlinger.

  10. Forhandlingerne skal være afsluttet i god tid, inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område får i gang i 2024.

Kilde: Regeringens arbejdspapir ”Ansvar for Danmark”, december 2022, Beskæftigelsesministeriet.dk og regeringen.dk

Bliver ofte stoppet på gaden

Men det har ikke været helt uden ofre, at Christina Windau Hay Lund har været med til at sikre sine sygeplejerskekolleger de forbedrede arbejdsforhold, de har skreget på i årevis.

- Jeg har ikke helt så mange cafébesøg med mine veninder som tidligere, og det er sværere at nå at få set så meget til familien, som jeg ellers gerne ville. En gang tog jeg også en forhandling på bagsædet af bilen, mens vi kørte på familieferie til Italien, fortæller hun.

Men selv om prisen har været høj, så gjorde hun det hele om igen i morgen.

- Der har heldigvis været en stor forståelse fra min familie og mine venner. Vi har fået det til at lykkes og gå op i en højere enhed.

For det er hårdt at være ”på” nærmest konstant. For sygeplejersker er nogle, vi alle har et forhold til og en mening omkring. Og derfor oplever Christina Windau Hay Lund ofte at blive stoppet.

- Jeg skulle selvfølgelig vænne mig til i starten, at nogle morgener når radioen at ringe før mit vækkeur (for at bede om et interview, red.) men nu tænker jeg faktisk ikke over det længere, siger hun.

Trepartsforhandlingerne er så småt gået i gang med det indledende sættemøde onsdag 27. september.

Selve overenskomstforhandlingerne begynder i efteråret med udveksling af krav og kulminerer i begyndelsen af 2024 med de reelle forhandlinger.

Hør Christina Windau Hay Lund fortælle mere om, hvorfor hun har valgt at engagere sig i fagbevægelsen – i ”Indblik” herunder eller på TV2 Nord Salto mandag klokken 19.50:


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.