Forurenet jord på Mors udgør ikke nogen akut risiko for grundvandet.

Det slår en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS nu fast i en pressemeddelelse, som Morsø Kommune onsdag har sendt ud.

Men svaret bekymrer Frans Mattesen, der er medlem af Enhedslisten, og som bor på Mors.

- Jeg havde forventet, at man havde fundet og lagt en plan for, hvor skal jorden hen nu. Som jeg læser pressemeddelelsen, så træder man i vande, og man har ikke besluttet noget, man ved ikke rigtigt, hvad man vil gøre, forklarer han.

Den forurenede jord stammer fra en olieforurenet byggeplads i København, og det er Køge-virksomheden Scanfield, der har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors. Jorden, som blev fragtet til Mors fra Køge hen over sommeren, har dog vist sig at være væsentligt mere forurenet end oprindeligt oplyst.

- Jeg forstår ikke, at det ikke er lykkes at finde en løsning på halvanden måned. Når der ikke er lavet en plan, så kan man jo frygte, at jorden skal ligge her i flere år. Det synes jeg ikke virker betryggende, forklarer Frans Mattesen.

I pressemeddelelsen står der, at der at man inden for en flerårig tidshorisont – med de nuværende og midlertidige sikkerhedstiltag – kun kan forvente en minimal øget risiko for spredning af forureningen over de kommende år.

Ingen grund til bekymring

Spørg man formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Morsø Kommune, Meiner Nørgaard (Æ), så er der ingen grund til at tro, at de 24.000 tons jord skal ligge på Mors i årevis.

- Vi snakker ikke år, vi snakker inden for nærmeste fremtid. Der skal ske noget meget hurtigere. Så hvis du spørger mig om en måned, så tror jeg, at vi er meget klogere, siger udvalgsformanden.

Hvor sikre er I på, at der ikke skabes yderligere forurening ved, at jordbunken ligger i lang tid?

- Ud fra den rapport som Niaras har lavet, så er vi hundredeprocent sikre på, at der ikke sker noget. Det er det rapporten siger, og det er den, vi går ud fra, siger han og uddyber:

- Men vi snakker ikke år, vi snakker inden for den nærmeste fremtid.

Morsø Kommune oplyser, at det nu er op til Kingo Recycling Mors A/S, at lave en handlingsplan for, hvad der skal ske fremadrettet.

- Der var ikke noget at komme efter, og vi fik at vide, at der først var en plads i Mariager efter jul.

Sådan lød det fra Alexandra Kokholm i starten af oktober. Hun var frustreret over ikke at kunne få en plads til sit yngste barn Jonathan i Mariager. Det betyder, at de hver dag bruger 25 minutter på transport.

Men nu er der gode nyheder til børnefamilierne i Mariager.

- På den helt korte bane, er udfordringen løst, forstået på den måde at der er 10 familier, der har børnepasning uden for Mariager i dag, og de er alle blevet tilbudt en dagplejeplads i Mariager, siger Leif Skaarup (S), der er formand for børn- og familieudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Siden TV2 Nord skrev om dagplejeproblematikken i området, er der nemlig sket en udvikling. Det betyder, at den geografiske problematik er fikset, lyder det.

- Der er tre dagplejere, som har slået sig ned som private børnepassere, og de har taget en del af børnene. Så har vi fået ansat en dagplejer mere, så der er to dagplejere nu. Og så har vi en øget kapacitet i vuggestuen i Mariager, lyder det fra Leif Skaarup.

Derudover er udvalget i dialog med en tredje dagplejer, siger formanden. Men selvom alle kan få en plads nu, er udfordringerne ikke løst på længere sigt.

- Vi kommer til at have en udfordring i 2025 på børnehavepladser, og det er en udfordring, der skal løses i løbet af 2025. Det er der også taget hånd om, og det arbejder vi videre med i Børne- og Familieudvalget, udtrykker formanden.

De fysiske rammer er hovedudfordringen

Men i kommunen er man også på at kigge på, hvordan man vil skabe flere vuggestuepladser i Mariager. Det kan blandt andet ske ved, at man opretter pladser i Assens til de børn, der er derfra. Det vil frigive pladser i Mariager, såfremt Assens-forældre viser interesse i det.

Men da Mariager-distriktet kommer til at vokse markant i børnetal, så ser familieudvalget på en flere løsningsmodeller.

- Den model, der nok er den mest tillokkende lige nu, er at se på en tilbygning til en eksisterende børnehave. Det har vi plads til, og det har vi har råd til det, lyder det fra formanden.

Det er ofte de fysiske rammer, der begrænser.

- Vi kan have nok så meget personale, hvis ikke de har et sted at være, fortæller han.

Lokale tilbud er vigtige

Det er vigtigt med lokale tilbud, lyder det.

- Man vil være mere tilbøjelig til at vælge en skole i lokalområdet. For ellers er det lidt en bombe under skolen på længere bane, hvis man ikke bliver passet i lokalområdet, udtrykker Leif Skaarup.

Udfordringen med børnepasning skal løses, men der skal tænkes frem.

- Vi kæmper jo stadigvæk for at være sikker på, at vi ikke bare har en løsning nu og her, men også en der løser udfordringen på den lange bane. Det gør vi alt for at få til at lykkedes, lyder det fra Leif Skaarup.

AnaMariia Joulié, Formand Finn og Fjolle-Kjeld.

Det er bare nogle af karaktererne fra reportageserien 'Balladen om kolonihaven', der i gennemsnit fængslede en million seere, når afsnittene blev sendt på TV 2's kanaler.

Serien viser generationskløften blandt de 172 medlemmer i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens minde i Aalborgs Vestby. For mens de gamle beboere vil have nærvær med banko, bajere sirligt klippede græsplæner, mens de unge vil finde roen på egen hånd i fritvoksende haver.

Og nu vender serien tilbage med en sæson to, hvor Formand Finn gør et uventet comeback, hvilket ikke er til udelt begejstring blandt de andre medlemmer i kolonihaveforeningen.

I spidsen for en ny, ung bestyrelse forsøger regelrette Finn at få skik på reglerne, men også på samhørigheden, der kan være gevaldigt udfordret.

Og uden at afsløre for meget, kommer det hele til at slå gnister, og sæsonens helt store spørgsmål bliver, om Finn kan redde fællesskabet, eller om det hele går galt.

Følg med i den nye sæson af 'Balladen om kolonihaven'. Serien er i fire afsnit og har premiere tirsdag 5. november på TV 2 og TV 2 Play.

Ifølge Morsø Kommune udgør den forurenede jord, som virksomheden Kingo Recycling Mors A/S har modtaget, ingen risiko for grundvandet.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse, hvor det fortælles, at der er blevet foretaget en risikovurdering.

Rapporten viser, ifølge pressemeddelelsen, at jordforureningen ”kun i begrænset omfang vil øge den miljøgodkendte påvirkning af den underliggende jord og grundvandet.”

Dermed forventes kun en minimal øget risiko for spredning af forureningen i de kommende år.

- Jeg er lettet over, at rapporten bringer en vis ro. Den giver os den nødvendige tid til at træffe de rette beslutninger for den fremadrettede håndtering af jorden, udtaler Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune.

Den forurenede jord stammer fra en olieforurenet byggeplads i København, og det er Køge-virksomheden Scanfield, der har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors. Jorden har dog vist sig at være væsentligt mere forurenet end oprindeligt oplyst.

TV MIDTVEST har tidligere beskrevet sagen, som flere borgere er utilfredse med.

Morsø Kommune oplyser, at man har oprettet en side, hvor man kan få svar på spørgsmål om sagen. Den kan findes via Morsøs Kommunes hjemmeside.

Hanstholm er efterhånden blevet et mekka for surfere. Der er intet andet sted, hvor bølgerne er så gode som dér. Hele området trækker også turister og tilflyttere til. 

Eller det gjorde det. 

Borgerne i Hanstholm mener, at byen er blevet delt op i to sider. 

Der er industrien med fiskeriet og alle følgeerhverv, og så er der surferne og turisterne. 

Thisted kommune vil nemlig ikke tillade, at der kommer andre aktiviteter på havneområdet, som ikke har noget med industrien at gøre. 

En ærgerlig besked for borgerne, som havde håbet på at skabe et aktivt miljø på havnen.

- Turismen er ved at mase sig på her. Uanset hvad vi gør, så vil de komme her. Der er ved at opstå et surfmiljø, lyder det fra Finn Jørgensen, der er medlem af den projektgruppe der arbejder for, at skabe mere liv på havnen. 

Ikke plads til både havn og turister 

Finn Jørgensen har selv boet i Hanstholm i 45 år. Da han flyttede til byen dengang oplevede han en helt anderledes by. 

- Havnen og byen var ét, men det er ved at dø, siger han. 

Derfor er han sammen med tre andre lokale gået sammen i projektgruppen om at lave deres eget forslag til, hvordan man kan bruge havnen. 

Stod det til dem, så burde der være plads til både caféer og et fælles hus, hvor der er plads til at både byen borgere og udøvere af vandsportsaktiviteter kan komme forbi og bruge huset. 

I løbet af et år har projektgruppen arbejdet sammen om, at lave deres egen plan for, hvordan havnen kunne bruges. 

Det glæder også forperson for Hanstholm Surfklub.

- Vi savner et mødested, hvor vi kan være og mødes både turister og surfere, siger Stine Marie Bøttern. 

Konsekvensen for dem er lige nu, at de kun har et midlertidigt klubhus, hvor de kan være. 

Der er dog lange udsigter til, at både klubhus og caféer kan etableres lige foreløbig. 

Fra formand for økonomiudvalget, lyder der dog et nej. Det kan ikke lade sig gøre. Havneområdet kan kun rumme industri. 

- Det kan ikke lade sig gøre på havnearealet, hvis vi skal forrente og afskrive havnen, siger Niels Jørgen Pedersen. 

Thisted kommune har en halv milliard i gæld efter havneudvidelsen og byrådet mener, at der skal fokuseres på industri, for at kunne afskrive gælden.