Søren Wormslev husker det tumultariske forløb op til, under og efter det historiske nordjyske bankkrak.
- Så gør vi det!, skal daværende skatteminister Ole Stavad (S) have sagt i telefonen natten mellem søndag og mandag, siddende på sengekanten hjemme i Brovst.
“Det” var at yde Spar Nord et skattefradrag på 173 millioner kroner.
Det - nåede man senere frem til - ubetingede fradrag var Spar Nords betingelse for at overtage en del af den lukningstruede Himmerlandsbank i Hobro. Med en overtagelse kunne kunderne holdes skadesløse, hvilket var vigtigt, hvis Hobro ikke, som det blev sagt igen og igen i de dage for nu 30 år siden, skulle gå i sort.
Banken havde gennem flere år kæmpet for at overleve. Der var frasolgt filialer og udstedt en særlig type obligationer. Men lige lidt hjalp det.
Venstre-høvding gik af
En enkelt aktionær, pelsdyravler Erik Ugilt Hansen, havde på generalforsamling efter generalforsamling kritiseret bankens ledelse for at tage for store risici. I reglen blev han buhet af eller tiet ihjel.
I weekenden op til mandag 23. august 1993 blev der endnu en gang kæmpet og forhandlet.
Denne gang var det virkelig alvor! Finanstilsynet, flere ministre, Spar Nord og flere andre var involveret.
Ingen andre provinsbanker var klar til at redde Hobro-banken. Det havde de gjort i en række andre, tidligere tilfælde, hvor banker i provinsen var truet af konkurs. Men Himmerlandsbankens økonomi var dem adskillige numre for broget.
I de sidste måneder af sit liv havde Himmerlandsbanken fået en ny bestyrelse. Den gamle, anført af byrådets Venstre-høvding Jørgen Højbjerg, var gået af og afløst af en gruppe lokale erhvervsfolk, heriblandt Erik Ugilt Hansen.
Han mente, at den ny bestyrelse havde kunnet redde banken som selvstændig bank, men at man ikke rigtigt fik chancen. Og han var forbandet over, at Spar Nord havde fået et ubetinget skattefradrag for at overtage kunderne og deres indeståender.
Obligationer, der var lige så sikre som 'penge i banken'
Overtagelsen betød, at banken kunne åbne mandag morgen, nu i Spar Nord-regi. Senere samme dag blev resterne af banken erklæret konkurs.
Kundernes indeståender var sikret. Så heldige var de, der havde indskudt penge i form af aktier og en særlig type bankobligationer, ikke. Særligt sidstnævnte var der strid om.
Medarbejderne i Himmerlandsbanken var i endnu et redningsforsøg udstyret med et papir med argumenter for, at kunder skulle veksle deres indestående til denne type obligationer, som det var, sagde de, lige så sikkert at investere i som at have pengene stående på en bankbog.
Det råd fulgte en del kunder. En af dem, en ældre kvinde, stolede blindt på sin bankrådgiver. Hendes søn førte - og vandt - efterfølgende en retssag.
Retten nåede frem til, at kvinden ikke havde vidst, hvad hun havde sagt ja til, og at handlen derfor ikke var gyldig.
Hoveder rullede helt i toppen
Nogen tid efter Spar Nords overtagelse fik offentligheden kendskab til det ubetingede skattefradrag. Det udløste en politisk storm mod særligt Ole Stavad, der endte med at forlade skatteministerposten.
Sagen om skattefradraget blev siden endevendt i en undersøgelsesret, hvor offentligheden i detaljer fik indblik i, hvordan slutspillet op til bankens endeligt havde været.
Flere embedsmænd måtte også forlade deres job, fordi konklusionen var, at det bevilgede ubetingede skattefradrag til Spar Nord var ulovligt.
Spar Nord beholdt ikke desto mindre fradraget.
Retten nåede frem til, at Spar Nord ud fra de førte forhandlinger havde en berettiget forventning om at kunne trække 173 millioner fra i skat, uanset hvilket tab håndsrækningen til de himmerlandske kunder måtte påføre sparekassen.
En tragedie
Hobro undgik at gå i sort. Men dramaet - både før, op til og efter konkursen - trak dybe spor i lokalsamfundet. Mange havde troet, at en bank var omtrent det sikreste, man kunne investere i, og havde sat deres pension i aktier eller bankobligationer. De penge var nu tabt.
For bankens mangeårige førstemand, Bent Hansen, var konkursen endnu en tragedie. Han og hustruen mistede tre år før bankens endeligt en datter, svigersøn og to børnebørn, der var med på færgen Scandinavian Star.
Også politisk var der adskillige runder af efterspil, anført af ikke mindst Ole Stavads nordjyske folketingskollega Kirsten Jacobsen.
De mange spørgsmål efterlod indtrykket af en regering, der havde været optaget af at undgå at skade det danske bankvæsens omdømme ved, at en hel bank krakkede.
Ingen andre end Spar Nord var tilsyneladende klar til at tage over - og derfor blev prisen den, sparekassens topfolk forlangte.
Der blev gjort flere forsøg på at antyde, at sparekassen havde handlet mod bedre vidende, men sparekassen fik rettens ord for, at den skulle have fradraget.
Uagtet at det havde været ulovligt at give.
Inspiration til kulturel nationalskat
Banken i Hobro hed før Banken for Hobro og Omegn og var en betydelig magtfaktor i lokalsamfundet. I flere årtier hed bankdirektøren Balling, og hans nevø, Erik, bekræftede senere, at ungdomsårenes mange sommerferier hos onklen i Hobro havde været en stor inspirationskilde for ham, da han skulle kreere Korsbæk Bank i tv-serien Matador.
Himmerlandsbanken - som banken hed til slut - er nu en saga blot og har været det i 30 år.
Ole Stavad blev siden minister igen og kan se tilbage på en lang politisk karriere, der udover folketingshvervet også har omfattet medlemskab af byråd og regionsråd.
Vi ved ikke, om han ville have gjort eller sagt noget andet hin tidlige morgentime. Med sit ja fik man afværget det, der var værre. Havde politikerne fået lige så megen kritik - eller mere - hvis de ikke havde formået at afværge den helt store katastrofe?
