Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fond anbefaler fem nordjyske naturnationalparker

Rebild Bakker er et af de områder, WWF Verdensnaturfonden foreslår som naturnationalpark.

WWF Verdensnaturfonden foreslår regeringen, at fem af de 13 nye naturnationalparker skal ligge i Nordjylland.

Regeringen og støttepartierne offentliggjorde for nylig planerne om at etablere 13 naturnationalparker med i alt 60.000 hektar urørt skov - en natur- og biodiversitetspakke til 888 millioner kroner,

Der var ikke sat navn på, hvilke områder der kunne komme på tale, men WWF Verdensnaturfonden har kigget på, hvor de nye naturnationalparker kunne ligge og har lavet en liste med 15 specifikke anbefalede placeringer. Områder der med naturfaglige briller kan give størst mulig værdi for både biodiversiteten og danskerne.

Og fem af de områder, som WWF Verdensnaturfonden anbefaler, ligger i Nordjylland.

Der er tale om: Skagens Odde, Læsø Klitplantage, Tranum Klitplantage, Hanstholm Vildtreservat, Rebild Bakker/Rold Skov.

Ifølge den nordjyske naturjournalist og forfatter Søren Skov er der tale om fem udmærkede forslag til områder i Nordjylland, der kan udlægges til naturnationalparker.

- Jeg synes dog, at der er for lidt fokus på havet. For eksempel området ved Hirsholmene, som er et internationalt vigtigt område for fugle, siger Søren Skov.

Naturnationalparkerne er sammenhængende naturområder af urørt skov. I områderne skal der udsættes store planteædende dyr som for eksempel køer og heste, og ifølge Søren Skov kan det give problemer blandt andet fordi områderne skal indhegnes.

- Alt efter hvordan hegnene udformes, kan man forestille sig, at jægerne vil være bekymrede for, om vildtet kan vandre frit, siger Søren Skov.

WWF Verdensnaturfondens fem nordjyske forslag:

Skagens Odde: På Skagens Odde kan der udlægges i alt 3.400 hektar som naturnationalpark i to områder, hhv. 1.750 hektar i nord med Skagen Klitplantage og en del af Huslig Hede, samt 1.650 hektar i syd med Bunken Klitplantage, Råbjerg Mile, Milesøerne og Råbjerg Hede. Skagen Klitplantage er allerede planlagt som urørt statsskov, men først med etablering i 2066. Områderne rummer ifølge biodiversitetsforskerne særlige biodiversitets- og naturmæssige værdier tilknyttet nåleskov i Danmark og er prioriteret som urørt skov i 2016. Skovfyr dominerer og tillader, at meget lys kommer ned gennem kronerne, og skovbunden har derfor et rigt plante- og insektliv. Skoven består af en del gamle bevoksninger af bjergfyr. Her trives mange og flere sjældne lav-arter. Desuden findes sjældne ynglefugle som tinksmed, trane og natravn. Græsning med store pattedyr – og gerne europæisk bison samt vildheste – vil på sigt kunne sikre en dynamik og mosaiknatur, der mangler i Danmark.

Læsø Klitplantage: Læsø Klitplantage rummer en række værdifulde og gamle skovfyrsområder, samt ældre birke-bevoksninger og en del områder med bævreasp. Området er Natura 2000-habitatområde med bl.a. skovnaturtyperne skovbevokset tørvemose og skovklit. Desuden findes naturmæssigt særlig værdifuld skov (§ 25-skov). Der er ligeledes mange arter af mosser og laver, bl.a. etagemos, skæglav, snekruslav og islandsk kruslav. En mindre del af skoven er græsset med galloway-kvæg, og det fremmer den lysåbne skov med lysninger og giver en rig flora og fauna, som her tænkes udvidet til i alt 1.150 hektar, eventuelt suppleret med andre store græsædere som de hårdføre hesteracer exmoor eller konik. Fremover kan der gennem græsning og naturlig dynamik genskabes større arealer med skovfyr og birk ved naturlig opvækst samt en mosaik af skov og lysåben natur med tørre og våde partier. Der findes en række truede og sjældne arter i skoven ligesom skoven rummer en del skovbevoksede tørvemoser.

Tranum: Tranum Klitplantage og klitheder er et stort sammenhængende statsejet naturområde med stort potentiale som naturnationalpark. Området rummer i dag truede sommerfuglearter som hedepletvinge samt en række sjældne plantearter. Med mere end 3.000 hektar sammenhængende natur er det den 4. største naturnationalpark i WWF Verdensnaturfondens forslag. Området rummer i dag store naturværdier i og omkring de mere kystnære vådområder og klitheder, mens skovområderne bærer præg af at være ensartet driftsskove med nål, hvor der skal ske målrettet naturgenopretning gennem fjernelse af de mørke nåletræer. Hvis dette gennemføres, suppleret med netop græsning med store pattedyr er der kæmpe potentiale for biodiversitet, naturoplevelser og friluftsliv – samt ikke mindst for turisme og dermed jobs.

Hanstholm Vildtreservat: Hanstholm Vildtreservat er Danmarks største sammenhængende naturområde, ejet af Staten og forvaltet af Naturstyrelsen og en del af Nationalpark Thy. Noget af det tætteste vi kommer vildmark (wilderness) i Danmark. Områdets natur og biodiversitet rummer mange sjældne og rødlistede arter, men trues på sigt af statsskovdrift, afvanding samt tilgroning på grund af for lavt græsningstryk. Den nuværende bestand af krondyr kan ikke opretholde et tilstrækkeligt græsningstryk, og Naturstyrelsens udlejningsjagter på krondyrene modvirker naturformålene i området. Forskere anbefaler genskabelse af sammenhængende klithedenatur og forøget græsningstryk. Området har et kæmpe potentiale som stort og vild klithedenatur af international betydning, og det kan tiltrække turisme og friluftsliv.

Rold Skov og Rebild Bakker: Området er EU-beskyttet Natura 2000 habitat- og fuglebeskyttelsesområde med skovhabitatnaturtyperne bøg på muld og ege-blandskov udpeget, samt arterne fruesko, grøn buxbaumia, kildevældsvindelsnegl og sortspætte er på udpegningsgrundlaget. De lysåbne naturtyper kildevæld og rigkær findes i Nørreskov, og Rebild Bakker er et stort hedelandskab. Danmarks største koncentration af gammel bøgeskov over 200 år findes i Rold Skov – herunder den kendte ”Urskov”, hvor bøgene er over 300 år gamle, samt talrige små lysåbne naturtyper. I Rold Skov lever der 8 forskellige arter af flagermus ud af de 17 arter, der er fundet i Danmark: syd-, brun-, langøret, dam-, vand-, frynse-, dværg- og brandts flagermus. I Nørreskov er den kalkrige jordbund levested for den meget sjældne orkide fruesko, der kun findes ganske få steder i Danmark. Ligeledes vokser den sjældne orkide rød skovlilje her. Nørreskov er samtidig en unik svampelokalitet, hvor der vokser den truede sortfodet stilkporesvamp og orangebrun troldhat. Stop for skovdrift, dvs. urørt skov, reetablering af naturlig hydrologi samt ekstensiv helårsgræsning i en naturnationalpark på over 800 hektar, vil være væsentligt for naturgenopretningen og naturbeskyttelsen.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.