Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fond anbefaler fem nordjyske naturnationalparker

Rebild Bakker er et af de områder, WWF Verdensnaturfonden foreslår som naturnationalpark.

WWF Verdensnaturfonden foreslår regeringen, at fem af de 13 nye naturnationalparker skal ligge i Nordjylland.

Regeringen og støttepartierne offentliggjorde for nylig planerne om at etablere 13 naturnationalparker med i alt 60.000 hektar urørt skov - en natur- og biodiversitetspakke til 888 millioner kroner,

Der var ikke sat navn på, hvilke områder der kunne komme på tale, men WWF Verdensnaturfonden har kigget på, hvor de nye naturnationalparker kunne ligge og har lavet en liste med 15 specifikke anbefalede placeringer. Områder der med naturfaglige briller kan give størst mulig værdi for både biodiversiteten og danskerne.

Og fem af de områder, som WWF Verdensnaturfonden anbefaler, ligger i Nordjylland.

Der er tale om: Skagens Odde, Læsø Klitplantage, Tranum Klitplantage, Hanstholm Vildtreservat, Rebild Bakker/Rold Skov.

Ifølge den nordjyske naturjournalist og forfatter Søren Skov er der tale om fem udmærkede forslag til områder i Nordjylland, der kan udlægges til naturnationalparker.

- Jeg synes dog, at der er for lidt fokus på havet. For eksempel området ved Hirsholmene, som er et internationalt vigtigt område for fugle, siger Søren Skov.

Naturnationalparkerne er sammenhængende naturområder af urørt skov. I områderne skal der udsættes store planteædende dyr som for eksempel køer og heste, og ifølge Søren Skov kan det give problemer blandt andet fordi områderne skal indhegnes.

- Alt efter hvordan hegnene udformes, kan man forestille sig, at jægerne vil være bekymrede for, om vildtet kan vandre frit, siger Søren Skov.

WWF Verdensnaturfondens fem nordjyske forslag:

Skagens Odde: På Skagens Odde kan der udlægges i alt 3.400 hektar som naturnationalpark i to områder, hhv. 1.750 hektar i nord med Skagen Klitplantage og en del af Huslig Hede, samt 1.650 hektar i syd med Bunken Klitplantage, Råbjerg Mile, Milesøerne og Råbjerg Hede. Skagen Klitplantage er allerede planlagt som urørt statsskov, men først med etablering i 2066. Områderne rummer ifølge biodiversitetsforskerne særlige biodiversitets- og naturmæssige værdier tilknyttet nåleskov i Danmark og er prioriteret som urørt skov i 2016. Skovfyr dominerer og tillader, at meget lys kommer ned gennem kronerne, og skovbunden har derfor et rigt plante- og insektliv. Skoven består af en del gamle bevoksninger af bjergfyr. Her trives mange og flere sjældne lav-arter. Desuden findes sjældne ynglefugle som tinksmed, trane og natravn. Græsning med store pattedyr – og gerne europæisk bison samt vildheste – vil på sigt kunne sikre en dynamik og mosaiknatur, der mangler i Danmark.

Læsø Klitplantage: Læsø Klitplantage rummer en række værdifulde og gamle skovfyrsområder, samt ældre birke-bevoksninger og en del områder med bævreasp. Området er Natura 2000-habitatområde med bl.a. skovnaturtyperne skovbevokset tørvemose og skovklit. Desuden findes naturmæssigt særlig værdifuld skov (§ 25-skov). Der er ligeledes mange arter af mosser og laver, bl.a. etagemos, skæglav, snekruslav og islandsk kruslav. En mindre del af skoven er græsset med galloway-kvæg, og det fremmer den lysåbne skov med lysninger og giver en rig flora og fauna, som her tænkes udvidet til i alt 1.150 hektar, eventuelt suppleret med andre store græsædere som de hårdføre hesteracer exmoor eller konik. Fremover kan der gennem græsning og naturlig dynamik genskabes større arealer med skovfyr og birk ved naturlig opvækst samt en mosaik af skov og lysåben natur med tørre og våde partier. Der findes en række truede og sjældne arter i skoven ligesom skoven rummer en del skovbevoksede tørvemoser.

Tranum: Tranum Klitplantage og klitheder er et stort sammenhængende statsejet naturområde med stort potentiale som naturnationalpark. Området rummer i dag truede sommerfuglearter som hedepletvinge samt en række sjældne plantearter. Med mere end 3.000 hektar sammenhængende natur er det den 4. største naturnationalpark i WWF Verdensnaturfondens forslag. Området rummer i dag store naturværdier i og omkring de mere kystnære vådområder og klitheder, mens skovområderne bærer præg af at være ensartet driftsskove med nål, hvor der skal ske målrettet naturgenopretning gennem fjernelse af de mørke nåletræer. Hvis dette gennemføres, suppleret med netop græsning med store pattedyr er der kæmpe potentiale for biodiversitet, naturoplevelser og friluftsliv – samt ikke mindst for turisme og dermed jobs.

Hanstholm Vildtreservat: Hanstholm Vildtreservat er Danmarks største sammenhængende naturområde, ejet af Staten og forvaltet af Naturstyrelsen og en del af Nationalpark Thy. Noget af det tætteste vi kommer vildmark (wilderness) i Danmark. Områdets natur og biodiversitet rummer mange sjældne og rødlistede arter, men trues på sigt af statsskovdrift, afvanding samt tilgroning på grund af for lavt græsningstryk. Den nuværende bestand af krondyr kan ikke opretholde et tilstrækkeligt græsningstryk, og Naturstyrelsens udlejningsjagter på krondyrene modvirker naturformålene i området. Forskere anbefaler genskabelse af sammenhængende klithedenatur og forøget græsningstryk. Området har et kæmpe potentiale som stort og vild klithedenatur af international betydning, og det kan tiltrække turisme og friluftsliv.

Rold Skov og Rebild Bakker: Området er EU-beskyttet Natura 2000 habitat- og fuglebeskyttelsesområde med skovhabitatnaturtyperne bøg på muld og ege-blandskov udpeget, samt arterne fruesko, grøn buxbaumia, kildevældsvindelsnegl og sortspætte er på udpegningsgrundlaget. De lysåbne naturtyper kildevæld og rigkær findes i Nørreskov, og Rebild Bakker er et stort hedelandskab. Danmarks største koncentration af gammel bøgeskov over 200 år findes i Rold Skov – herunder den kendte ”Urskov”, hvor bøgene er over 300 år gamle, samt talrige små lysåbne naturtyper. I Rold Skov lever der 8 forskellige arter af flagermus ud af de 17 arter, der er fundet i Danmark: syd-, brun-, langøret, dam-, vand-, frynse-, dværg- og brandts flagermus. I Nørreskov er den kalkrige jordbund levested for den meget sjældne orkide fruesko, der kun findes ganske få steder i Danmark. Ligeledes vokser den sjældne orkide rød skovlilje her. Nørreskov er samtidig en unik svampelokalitet, hvor der vokser den truede sortfodet stilkporesvamp og orangebrun troldhat. Stop for skovdrift, dvs. urørt skov, reetablering af naturlig hydrologi samt ekstensiv helårsgræsning i en naturnationalpark på over 800 hektar, vil være væsentligt for naturgenopretningen og naturbeskyttelsen.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.