Folk 'flår' deres tage af – kræftfremkaldende stof afleveres som aldrig før

Foto: Caroline Monin / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er afleveret tre gange så meget asbestaffald i 2024 end i 2023.

Der har været travlt på Nordværks asbestdeponi i Rærup de seneste måneder.

Meget travlt.

- Vi var forberedte på at skulle modtage noget. Men måden det kom på, var vi slet ikke forberedte på, siger René Jensen, der er afdelingsleder på deponiet ved Nordværk.

Sække fuld af asbestaffald hober sig op. For nordjyderne har været flittige, fortæller han.

- Hold da op, hvor er der bare mange nordjyder, der har haft travlt. Jeg har sådan et billede af, at borgerne bare har flået deres tage af.

Asbestdeponiet har modtaget tre gange så meget asbestaffald sidste år i forhold til forrige år.

I 2023 modtog Nordværk 12.313 tons asbestaffald. I 2024 lød det tal på 35.905.

Du kan læse mere om asbest i Nordjylland i vores tema: 'Når støv dræber'.

'Flår' tagene af

Stigningen er kommet, efter den nye lovgivning om håndtering af asbestaffald er trådt i kraft. Fra 1. januar 2025 er det nemlig ikke lovligt som privatperson selv at nedrive asbestholdige materialer.

Der skal i stedet en autorisation til. Og det har skabt travlhed på deponiet - især det seneste halve år.

- Der er kommet så store mængder, at det har krævet to fuldtidsansatte. Og det har vi slet ikke kunnet nå at ansætte, inden det her boom startede, fortæller René Jensen.

Selvom loven nu er skyld i, at nordjyderne afleverer asbestaffald som aldrig før, og at medarbejderne på Nordværk skal løbe uhyre stærkt, er den alligevel vigtig at have, understreger Bjarne Laustsen, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, Socialdemokratiet.

- Det er rigtig godt, vi har den. For asbest er en slags generationsforurening, så det er godt, der bliver ryddet op og at det afleveres og håndteres korrekt, siger han.

Asbestaffaldet bliver lagt strategisk og bagefter dækket til med jord.

Men eftersom der har været så meget panik op mod lukketid, kunne man så ikke have forlænget fristen for aflevering af asbestaffaldet?

- Det kan man altid diskutere. Vi har som mennesker en tendens til, at vi udskyder et problem, indtil det kan løses. Men vi har set mange snyde med certifikater og alt muligt andet, så nu kunne vi ikke trække den længere, siger Bjarne Laustsen.  

Hos Nordværk er mængden af indleveret asbestaffald nu nogenlunde stagneret. René Jensen spår, at toppen er nået.

Alligevel har de plads til, at der fortsat kan komme store asbestaffald de næste mange år.

- Vi kan lige nu have asbest her i 25-30 år mere, i hvert fald, fortæller afdelingslederen.

Se hele indslaget om asbestdeponiet her:


Vil lokke unge til: - Vi tager alle dem, vi kan få

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mandag rykkede folkeskolelever ind på aalborgensiske restauranter. Håbet er, at det kan inspirere de unge, til at overveje branchen som en levevej.

- Vi har virkelig brug for kokke og tjenere. Vi tager alle dem, vi kan få, siger Kasper Rasch, kok hos SanGiovanni i Aalborg.

Derfor var de et af flere spisesteder i byen, der mandag inviterede skoleelever indenfor til en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde i en restaurant. Og det gik ikke stille for sig. Særligt i køkkenet var både tempo og volumen høj.

Eleverne fra 7.C på Vester Mariendal Skole fik lov til at prøve kræfter med borddækning, anretning, (alkoholfri) drinks, kødstegning, tilsmagning og meget mere.

- Drømmen er, at der kommer nye kokke- og tjenerelever ud af det her. At det tænder en ild i dem. Det har vi virkelig brug for, siger kokken.

Bag baren deler restaurantchef Signe Rose Frederiksen bekymringen for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis ikke de unge for øjnene op for hendes fag.

- De negative historier om at være tjener fylder rigtig meget. Man hører ikke om alt det gode. Glæden. De fantastiske stunder med gæsterne. Den faglige stolthed. Hvis ikke, vi kan vise de ting, så er tjenerfaget uddød om 10 år, siger Signe Rose Frederiksen.

Det vil gå ud over kunderne og restaurantbranchen, vurderer hun. Men det vil også være en skam for de unge, der kunne have fundet deres hylde som tjener, men ikke får den mulighed.

Derfor håber hun også inderligt, at de ved at lade de unge prøver kræfter med restaurantbranchen, kan gøre den attraktiv i deres øjne.

Og det lader til, at strategien virker.

Måske et job i fremtiden

Viola Kaare var på dessertholdet. Her stiftede hun blandt andet bekendtskab med det hidtil ukendte husblas - og selvom det ind i mellem var stressende med de mange kokke i køkkenet, har oplevelsen på ingen måde skræmt hende væk.

Viola Kaare og klassekammeraterne i gang med forberedelser til desserten.

- Det var virkelig sjovt og spændende. Jeg havde på en eller anden måde måske tænkt lidt på det her med at arbejde på en restaurant tidligere, men ikke sådan seriøst. Nu tænker jeg, at det er noget, man kan gå videre med som et job, siger hun.

For hendes klassekammerat, der var på tjenerholdet, har dagen også været givende.

- Det har åbnet mine øjne for hvor fedt, det faktisk er. Det her med at kunne prøve ting af og lave noget, der er både flot og smager godt, siger Theo Pilgaard, der var tilfreds med det ene af dagens drinksforsøg.

- Den første smagte ikke godt. Den var bare pæn. Men det er jo ikke nok.


Skal møde vennen i kæmpe brag: - Håber ikke, han redder så mange skud

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbolds tre verdensmestre blive hyldet af fans, samarbejdspartnere og klubben inden kampen.

For 14 dage siden stod de sammen og blev hyldet som verdensmestre i Håndbold for Danmark foran tusinde af mennesker på Rådhuspladsen i København. Onsdag aften står de overfor hinanden på hver sit hold i Sparekassen Danmark Arena, når Thomas Arnoldsen fra Aalborg Håndbold møder Emil Nielsen fra FC Barcelona.

- Jeg håber ikke, han redder så mange skud, som han gjorde i januar, griner Thomas Arnoldsens efter tirsdagens træning i Aalborg Håndbold.

Det er mødet mellem Thomas Arnoldsens skudstyrke, og Emil Nielsens formidable redninger. De to kan nemlig blive afgørende for, hvem der løber med sejren onsdag aften.

- Jeg leder stadig efter løsninger på, hvordan man skal skyde på Emil, siger Thomas Arnoldsen.

'Det er nok verdens bedste hold'

En anden der glæder sig til kampen onsdag, er Aalborg Håndbolds unge komet Marinus Munk, der på grund af skader hos bagskytterne i Aalborg Håndbold får mere spilletid.

- Det bliver sjovt. Det er nok verdens bedste hold. Der er verdensstjerner på alle positioner. Så det bliver mega fedt at tage imod dem i en fyldt hal. Det bliver en fed oplevelse, lyder det fra den unge spiller.

Det er en totalt udsolgt Sparekassen Danmark Arena, der venter Aalborg Håndbold-spillerne. Desuden vil klubbens tre verdensmestre blive hyldet af fans, samarbejdspartnere og klubben inden kampen, ligesom også Emil Nielsen vil blive hyldet.


Efter aflysninger på stribe tør Niclas ikke længere stole på toget

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Togaflysninger på GoCollectives strækninger fortsatte tirsdag. Nu håber Niclas Collin Nielsen, at ministeren snart blander sig.

Tirsdag var GoCollectives toge ramt af aflysninger på stribe.

Det gjaldt især flere afgange mellem Thisted og Struer, og det frustrerer Niclas Collin Nielsen fra Snedsted.

- Det viser bare igen og igen, at der ikke sker noget som helst, siger han.

Tirsdagens aflysninger kommer efter, at TV MIDTVEST i efteråret sidste år afdækkede, hvordan GoCollective på trods af et påbud fra transportministeren fortsat aflyser mange toge.

Selvom Niclas Collin Nielsen i dag ikke var direkte berørt, har hans datter Johanna Nielsen gennem det seneste år mærket konsekvenserne af de mange aflysninger, da hun indtil for nylig gik i 10. klasse i Thisted og derfor var afhængig af toget.

- Enten skulle hun vente megalænge, eller skulle min kone eller jeg køre hende til Thisted. Vi skal være grønne og spare på brændstoffet, men de unge mennesker får jo fravær.

Stoler ikke længere på det

Datteren har autisme og er afhængig af forudsigelighed i sin hverdag, og derfor påvirkede de mange aflysninger hende i høj grad.

- Det er ikke på grund af togene, at hun er stoppet på sin uddannelse. Men det var da med til at få bægeret til at flyde over. Hvis hun ikke kunne komme med toget, kunne hun slet ikke komme afsted. Så var den dag ødelagt, fortæller faren.

Selv bruger Niclas Collin Nielsen toget enkelte dage om måneden for at komme på arbejde i Ydby.

- Jeg tør ikke længere stole på det. Jeg vil hellere sidde på min motorcykel i orkan, siger han.

Ikke meget at bede om

Frustrationerne over togdriften fik i begyndelsen af januar Niclas Collin Nielsen til at skrive til transportminister Thomas Danielsen (V).

I et svar til Niclas Collin Nielsen fra 16. januar skriver ministeren blandt andet, at Transportministeriet vil følge op på påbuddet til GoCollective i januar.

Nu håber Niclas Collin Nielsen, at det betyder færre aflysninger i fremtiden.

- Jeg håber virkelig, at ministeren træder i kraft. De bliver simpelthen nødt til at sige kontrakten med GoCollective op eller forbedre den, siger Thyboen og understreger, at han ikke synes, det er meget at bede om:

- Vi brokker os ikke så meget her i Thy. Vi brokker os ikke over, at toget kun kører en gang i timen, og vi blaffer gerne fra blafferstationen. Men det er grotesk, at almindelig timedrift ikke kan fungere.

GoCollective forklarer i dag over for TV MIDTVEST, at der har været en ekstraordinær mængde fejl på nogle togsæt, som har givet udfordringer. De knokler for at få det løst, lyder det.

Allerede onsdag venter flere aflysninger fra GoCollective på blandt andet strækningen mellem Thisted og Struer.


Det udviklede sig til et mareridt: Nataliia frygter for familiens hus

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I 2022 valgte hendes familie at slå sig ned i Asaa, men siden har det regnet med udfordringer.

Lidt vand på gulvet ved køleskabet er noget, de fleste har prøvet.

Men for Nataliia Melnychenko viste det sig at være symptomet på et meget større problem, end hun og hendes mand først havde tænkt.

- Jeg troede først, det var vores køleskab, der afrimede sig selv om natten, fortæller hun.

Senere, under sin barsel i 2023, lagde hun dog mærke til, at vandet kom et helt andet sted fra.

Se Nataliia Melnychenko fortælle om det her:

Så trådte naboen til

Nataliia Melnychenko forsøgte derefter at gøre brug af sin ejerskifteforsikring, som hun har tegnet hos Dansk Boligforsikring. Her fik hun dog i første omgang afslag - indtil naboen, Niels Delorang, trådte til.

- Jeg mente jo ikke, at det kunne være rigtigt. Da jeg så får Dansk Boligforsikring i røret, vil de gerne sætte ind. Selvfølgelig skal det jo ikke regne ind hos dem, fortæller Niels Delorang.

Hvad er en 'ejerskifteforsikring'?

En ejerskifteforsikring dækker som udgangspunkt udbedring af skjulte skader ved de forsikrede bygninger, som er opstået før, køber overtager boligen, og som køber ikke har kendt til på forhånd. Det er dog vigtigt at læse forsikringsbetingelser grundigt, idet der er en lang række begrænsninger – både beløbsmæssige og tekniske – til dækningen.

Der findes to typer ejerskifteforsikringer: Forsikring med standarddækning og forsikring med udvidet dækning. Forsikring med standarddækning overholder lovens minimumskrav til dækningsomfang, og man kan normalt vælge løbetid i 5 eller 10 år. Forsikring med udvidet dækning indeholder – ud over standarddækning – tillige dækning for forhold ved grunden som fx forurening og ulovlige stikledninger. Den løber typisk i 10 år. Det er almindeligt, at der er beløbsmæssig begrænsning i de udvidede ejerskifteforsikringers dækning. Normen er, at der fx for forurening er dækningsmaximum på kr. 250.000 – 500.000.

Tidligere var der stor lighed mellem forsikringsbetingelserne hos de forskellige selskaber. I dag er der tendens til, at forsikringsbetingelserne afviger noget fra et selskab til et andet. Det er derfor meget vigtigt at sætte sig grundigt ind i dækningsomfanget i de konkrete tilbud, du som køber modtager.

Forsikringstilbuddet skal sammenholdes med tilstandsrapporten, og det er vigtigt at se efter, om der er taget forbehold – eller såkaldte klausuler – i tilbuddet. Spørg din boligadvokat eller køberrådgiver, hvis du er i tvivl om dækningsomfanget i de foreliggende forsikringstilbud.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Det viste sig, at Dansk Boligforsikring i første omgang ikke kunne hjælpe, fordi tilstandsrapporten, som er tegnet af Husplan ApS, var mangelfuld. Derfor fremstod fejlen i taget som en ny skade, og ikke som en, der var der, før de flyttede ind.

- Nataliia får selv en tømrer til at se på det, og så kan han jo se, at der er fejl i produktionen af tagstenene, og at de er blevet lagt forkert, siger Niels Delorang.

Tilbage til tilstandsrapporten

Nataliia Melnychenko fik herfra hjælp af Niels Delorang til at tale sammen med Dansk Boligforsikring, Husplan ApS og den advokat, som var blevet brugt i forbindelse med tilstandsrapporten, Henrik Skaarup.

- Efter Niels hjalp os, fik vi 10.000 kroner af ejerskifteforsikringen, men det overslag, som vores tømrer gav, lød på omkring 77.000 kroner, hvis man inkluderer fejlen på tagvinduerne, fortæller Nataliia Melnychenko.

Herfra blev det en langtrukket kamp for den ukrainske familie, der drømte om at slå sig ned i et stille kvarter og se deres familie vokse.

- Sagen blev jo pludselig trukket i langdrag. Det startede for mere end to år siden, og den er stadig ikke afsluttet, fortæller Niels Delorang.

Se hele indslaget her:

Fanget et sted i ingenmandsland

Da TV2 Nord undersøger sagen kontakter vi både Husplan ApS og advokat Henrik Skaarup. I et skriftligt svar skriver indehaveren af Husplan ApS, Ole Sloth, følgende:

- Da det er en verserende sag, og de har en advokat på, som vi ikke har hørt fra siden sidste år, er vi gået ud fra, at sagen var afsluttet. Såfremt vi har begået en fejl, går vi ud fra, at blive kontaktet af deres advokat, og det er ikke sket.

Efterfølgende får TV2 Nord også svar fra Henrik Skaarup, som fortæller, at han også troede, at sagen var afsluttet, da han ikke havde hørt mere fra Husplan ApS.

TV2 Nord har dog dokumentation for, at Nataliia Melnychenko af flere omgange har forsøgt at rykke advokatfirmaet for en status på deres situation med huset i Asaa siden december måned - men uden svar.

Hvad skal der ske?

Kort tid efter TV2 Nord er i kontakt med Henrik Skaarup, ringer telefonen igen.

- Jeg har for lidt siden modtaget en besked fra Ole Sloth. Så jeg kan fortælle dig, at der nu bliver rykket på sagen, lyder det fra Henrik Skaarup.

Kan du forstå, at familien føler, at der ikke sker noget i sagen, når både du og Husplan ApS mener, at ansvaret ikke ligger hos jer selv, men hos den anden part?

- Jeg kan godt forstå, det er frustrerende. Men jeg kan fortælle dig, at nu sker der noget, siger Henrik Skaarup.

Samme dag får familien Melnychenko også en besked fra Husplan ApS om, at de nu vil sende en ny mand afsted for at undersøge sagen om den mangelfulde tilstandsrapport nærmere.


Unge skoles i at redde verden: - De har fået lagt en stor opgave over på sig

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Skoleelever forsøger sig med elastikbiler til naturfagsmaraton.

Tirsdag gav naturfagsinteresserede børn deres forslag til løsninger på nogle af de helt store udfordringer i verden.

Skrald, genbrug og vedvarende energi.

Blandt de deltagende var blandt andre tre elever fra 6.B på Skipper Clement Skolen i Aalborg, der havde bygget en elastikdrevet bil.

- Vi tog faktisk tid i vores juleferie til at lave en bil, men det gik ikke særlig godt. Vi kunne simpelthen ikke få den til at køre, men så var det godt, Maks lige kunne redde os, smiler Norah Shrestha.

- Ideen var gruppearbejde, men det er lidt mig, der har lavet det hele, men de har hjulpet, griner Maks Hyllested til de to andre piger i gruppen.

Elastikbilen skal stoppe ud for 30-tallet. Se hvordan det går.

Tøjspild og skrot i rummet

Elever fra 6.B på Skipper Clement har brugt flere måneder på at blive klar til Naturfagsmaraton. En national begivenhed med deltagelse af 22.000 femte og sjetteklasser fra hele landet.

- Vi vil gerne have dem til at arbejde mere med vedkommende og virkelighedsnære problemstillinger, hvor de ting, de ellers arbejder med i skolen, bliver sat i en kontekst, og hvor de kan få mulighed for for at tænke det ind i det samfund, som de er en del af, forklarer Mads Kroer Jensen, der er skolekonsulent ved Fagcenter Børn og Unge i Aalborg Kommune.

I Nordjylland bliver Naturfagsmaraton blandt andet afholdt på Vester Mariendal Skole. Her var der tirsdag 375 elever fra fem skoler i Aalborg Kommune, der arbejdede med alt fra at stoppe tøjspild og til at indsamle skrot i rummet.

- Det er jo et tema, som er meget oppe, og det er også meget at ligge over på unge mennesker, siger Mads Kroer Jensen.

Det er vel dem, der skal redde verden i fremtiden?

- Det er i hvert fald dem, der har fået lagt en stor opgave over på sig.

Kom med til naturfagsmaraton sammen med 375 nordjyske skolebørn.

'Det gik godt'

En af fremtidens løsninger kunne eksempelvis være udnyttelse af den energi, men får fra et elastik. Den elastikbil, som Maks Hyllested, Norah Shrestha og Vigga Justenlund fra 6.B har lavet, kører i hvert fald nærmest perfekt.

- Det gik faktisk meget fint. Elastikken var ved at springe, så jeg kunne ikke få den til at køre længere, men det gik da stadigvæk godt, påpeger Maks Hyllested, Norah Shrestha og Vigga Justenlund.

Naturfagsmaraton er en årlig tilbagevendende begivenhed arrangeret af Naturvindeskabernes Hus.