Sætter ord på mor-tabuer: - Folk er på røven over, at de er helt normale

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De var trætte af polerede fremstillinger af moderlivet, så derfor satte de selv ord på det. Nu skal de optræde med et podcast-show.

- Jeg har fanme ikke set et pænt billede på forsiden af et barselsblad med én med dangderende svangerskabsforgiftning.

Sådan lyder nogle af de første ord, der falder i Podcasten 'Barselsfeber' tilbage i 2023. Bag den står to nordjyske veninder, der var godt trætte af rosenrøde fremstillinger af fødsel, graviditet og moderskab.

- Da vi var gravide og hørte podcasts, følte vi, at det var i en meget poleret form, man talte om moderskabet på. Det ville vi gerne bryde op med, siger den ene af podcastduoen, Helene King.

- Når man er helt ny mor er det svært at snakke med mødregruppen, som man ikke helt kender. Der var et hul, og vi manglede nogle, der rent faktisk snakkede om, hvad man går igennem, lyder det fra den anden, Katrine Hassingboe Sigvert.

Veninderne lærte hinanden at kende på sygeplejerskestudiet. I dag læser Helene King sundhedsvidenskab, mens Katrine Hassingboe Sigvert arbejder som sygeplejerske.

Derfor handler podcasten om alt lige fra den indædte vrede, de kan føle overfor deres børn, til fertilitetsbehandlinger, selvkærlighed, skænderier og mental load bag hjemmets fire vægge.

- Vi vil gerne skabe et rum, hvor man tør tale højt om de ting, og man føler sig spejlet og ikke står alene. Både omkring de dybe og mindre dybe ting, man føler, siger Helene King.

Træt af barsel

Veninderne lærte hinanden at kende på studiet og podcasten opstod, da de begge var på barsel samtidig. Helene med sit første barn og Katrine med sit andet.

- Vi er vanvittigt stolte af den indvirkning, vi har på mødres liv, og det er virkelig det, der driver os, siger Helene King.

- Det der har ramt mig allermest er de tilbagemeldinger, vi har fået. Hvordan folk er helt på røven over, at de er helt normale, siger Katrine Hassingboe Sigvert.

Katrine og Helenes største overraskelser ved at blive mødre

Helene King:

  • Hvor meget man skal tørre op efter det forbandede grød og mos og pis og lort.

  • Tiden går fucking hurtigt.

  • Hvor meget jeg går op i bleer.

  • Hvor lidt alting ændrer sig med rollen. Jeg havde en forestilling om, at alt ville ændre sig. Men jeg er stadig mig.

  • Hvor svært moderskabet er. Hold nu kæft hvor bliver man fucking sur.

  • Hvor nemt moderskabet er – det var meget naturligt for mig at føle mig som en mor.

  • Hvor godt lort kan lugte. Her mener jeg ammelort.

  • Hvor dyriske vi er i forhold til amning. Hvis man lukker øjnene og tænker på et vandfald, så fosser det ud med mælk. Vi er fucking dyr.

  • Hvor lidt jeg savnede min graviditet. Den var rigtig hård til sidst. Hold kæft hvor var der meget angst og uvished og pis og lort.

Katrine Hassingboe Sigvert:

  • Vreden. Jeg er ikke et vredt menneske generelt, men den vrede jeg har følt og føler mod mine børn nogle gange, den er kommet helt ekstremt meget bag på mig.

  • Had-kærligheds-forholdet. Det ene øjeblik elsker man sine børn over hele jorden, to sekunder efter har man det sådan: ”Vil du ikke godt skride ud af mit liv!”.

  • Hvor dårligt min krop tåler meget lidt søvn.

  • At jeg keder mig enormt meget på barsel. Det er stenet at være hjemme hele dagen. Men at komme ud ad døren er samtidig meget omfattende.

  • At kærligheden ikke var der ikke partout, da børnene blev født. Den vokser hen ad vejen.

  • Ensomheden under barsel, og at barslen ikke var det fedeste i verden.

Et af de vigtigste tabuer, Katrine Hassingboe Sigvert har sat ord på, er hendes følelser omkring at være på barsel.

- For mit vedkommende var det for eksempel vigtigt at snakke højt om, at jeg ikke elskede at være på barsel. Det var ikke lige så fedt, som jeg regnede med, siger hun.

Selvom de går efter at fylde de tabuiserede huller ud med det, vi ikke taler om, er det også vigtigt for dem at tage lidt pis på det hele.

- Det er også vigtigt at have noget at grine af og ikke tage tingene så alvorligt, understreger Helene King.

- De ældre genrationer har haft svært ved at tale åbent om de her ting. De synes, det er vildt, at vi tør tale. Men vi synes, det er mega vigtigt, siger Helene King.

Skal optræde i teater

Ambitionerne for de to kvinder er store. Der skal optages mange flere podcastafsnit endnu, for moderskabet ændrer sig hele tiden.

Og i 2025-kalenderen er også deres første optræden på de skrå brædder i februar. Det bliver på teateret Byens Hus i Hellerup, hvor Maria Meinz fra årgang 20 også gæster showet.

- Vi har allerede fået nogle forespørgsler på, om vi ikke skal optræde i Nordjylland. Det håber vi også, vi kan få sat i gang, siger Helene King.

- Det her er kun begyndelsen, slutter Katrine Hassingboe Sigvert.


Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fastelavnsbollen er tilbage, og den er blevet woke.

Er det for tidligt, eller er det på tide?

Det er der mange meninger om, men de fleste klager ikke.

- For min skyld måtte de godt være der året rundt, fordi der er jo mange forskellige smage, så det er vildt lækkert, siger Anne Bolet Larsen, der er studerende.

Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle

Line Rune Balling, healinginstruktør

Så snart kalenderen skiftede fra december til januar, kom fastelavnsbollerne i ovnen hos de fleste bagere, fordi så populære er de nemlig blevet.

- Der er folk, der står her om morgenen for at sikre sig, at de når at få fastelavnsboller, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen, der er indehaver af Penny Lane.

Men hvorfor sælger I fastelavnsboller allerede i januar?

- Jamen, hvorfor ikke? Vi kan sælge en masse fastelavnsboller og gøre folk glade. Så hvorfor skulle vi læne os tilbage og se de andre sælge en masse fastelavnsboller, siger indehaveren.

En ældgammel bolle

Fastelavnsbollen har de senere år fået sig noget af en renæssance. Den stammer nemlig helt tilbage fra 1600 tallet, hvor fyldet primært bestod af kardemomme og rosiner.

I dag har landets bagerier kastet sig over den fyldte bolle, der efterhånden findes i alverdens former, farver og smage.

- Vi har udsolgt hver dag. Nogle dage er det klokken 12, andre dage i løbet af dagen, siger Maria, der er tjener hos Penny Lane.

Hos på cafeen har salget af den glaserede bolle ændret sig i løbet af årene.

- For nogle år siden startede vi i ugerne op mod fastelavn, men for seks år siden gik der hype i den, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Penny Lane her.

30.000 boller på disken

600 fastelavnsboller bliver langet over disken hver dag i caféen i Aalborg. Op mod fastelavn stiger antallet til 1.000 boller om dagen. Den produktion kræver hele to paller med smør, ifølge Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.

Fastelavnsbollen er dermed også den mest populære i køledisken.

- Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle. Jeg forbinder det også med, at vi går en lysere tid i møde, og så sætter det også lidt krymmel på dagligdagen, siger Line Rune Balling, der er healinginstruktør.

- Jeg ved i hvert fald, at herinde på Penny Lane skal man være hurtig, og så er de bare helt vildt gode, siger studerende Anne Bolet Larsen.

Hvor stammer fastelavnsbollen egentlig fra?

  • Fastelavnsbollen stammer angiveligt fra Tyskland og blev opfundet i 1600 tallet. Dog ikke som vi kender dem i dag, men primært fyldt med appelsin og rosiner.

  • I den kristne fase, 40 dage før påske, måtte man hverken spise mel, sukker, æg eller kød.

  • Inden fasten spiste man derfor alt det, man skulle undvære i de 40 dage. Der opstod hvide tirsdag, hvor man spiste mel, æg og sukker og her opfandt de fastelavnsbollen.


International ros til 'bette' Aalborg: Den er kold og ubesøgt, men fed nok alligevel

Foto: Aalborg Kommune

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ak ja, den jyske beskedenhed bliver udfordret i international anmeldelse.

Den engelske avis Daily Express er mildest talt vilde med Aalborg.

Aalborg er nemlig både moderne med sin street art og historisk med undergrundsmuseum og Lindholm Høje, en gravplads med minder fra både jernalderen og vikingetiden.

Vores prisvindende 'lykke' fremhæves også, da avisen henviser til en undersøgelse fra Europa-Kommissionen, der kårer aalborgensere som de lykkeligste i Europa. "Ih hvor det går i den lille by."

Måske er det, fordi vi i følge Daily Express kan gå til alt og ikke bader os i turister.

Det uforudsigelige danske vejr kan dog heller ikke undgå at blive bemærket. Med en overhængende fare for regn selv i juni, juli og august sammenlignes vejret med det, man ser i Edinburgh.

Trendy og oldschool

Men tilbage til roserne.

"Med et væld af kunst og betagende udsigter kan du opleve dens muntre borgere og kultur til fods", skriver avisen.

Og smøren fortsætter.

I den historiske afdeling kan man opleve en kælder, hvor dødsstraffanger blev holdt fanget inden deres henrettelse samt høre historien om en modstandsgruppe bestående af lokale teenagere. Men Aalborg er da heller ikke sen til at hoppe på trends og med koldt vand langs hele havnefronten, opfordrer Daily Express til at hoppe i baljen.

Vores velbesøgte Vestre Fjordpark bliver da også kaldt "et fantastisk sted at kickstarte sin dag". Med en stor swimmingpool under åben himmel, kajakfaciliteter, kano, windsurfing, volleyball og grillfaciliteter.

Man kan da heller ikke tage til Aalborg uden at blive begejstret for Musikkens Hus og Jørn Utzons arkitekttegnede Utzon Center.

Avisen begav sig da også lidt udenfor byen, da både Rubjerg Knude Fyr og Grenen ved Skagen er nævnt som et must, inden de tager hjem.


Politiet søger vidner: Tre personer brød ind i virksomhed

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Indbruddet skete lørdag 18. januar mellem klokken 20.30 og 21.00 i Hobro.

Hegn kan ikke altid holde alle tyve ude.

Det måtte Hobro Laserteknik sande i weekenden, hvor de var ofre for et indbrud.

- Der blev stjålet to stålplader, da en mand kravlede under hegnet til virksomheden, fortæller politikommissær ved Vesthimmerlands Politi, Lars Bengsten Rosenvinge.

Der var tre gerningsmænd involveret i røveriet. Personen, der kom under hegnet, stjal de to plader og fik videregivet dem til to personer, der afventede dem på den anden side.

- De tre mænd kørte derfra i en ramponeret, hvid varervogn kort tid efter, fortæller han.

Politiet mener, at varevognen er en Fiat Ducato, der var meget misligeholdt.

- Vi vil meget gerne høre fra personer, der kan have set noget. Varevognen er svær at overse, hvis den er kørt forbi en, så vi håber, der er nogle derude, der kan hjælpe os, siger politikommissæren.

Du kan kontakte Vesthimmerlands Politi på telefon 1-1-4.


Virksomhed nødt til at udvide: - Vi er simpelthen løbet tør for plads

Foto: Vindunor

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vindunor i Hjørring flytter en del af produktionen til en ny lokation for at kunne følge med efterspørgslen.

Der har i de seneste år været travlt hos vinduesproducenten Vindunor i Hjørring. Derfor har virksomheden flere gange udvidet med ekstra kvadratmeter, nye maskiner og flere medarbejdere.

Men nu er pladsen alligevel blevet for trang på Ålborgvej i det sydlige Hjørring, hvor virksomheden holder til.

Derfor flytter Vindunor en del af produktionen til Linderum omkring 14 kilometer øst for Hjørring.

- Det er på mange måder et luksusproblem, vi står med. For vi er simpelthen løbet tør for både lagerplads og plads til alle maskiner, der er nødvendige for at følge med efterspørgslen. Så da muligheden bød sig for at overtage lokaler i Linderum, slog vi til, siger direktør i Vindunor, Henrik Sørensen.

Foto: Vindunor

'Fundament for fremtiden'

Den nye lokation giver Vindunor 6000 kvadratmeter mere at råde over. I forvejen breder de sig over 18.000 kvadratmeter.

- Vi kommer til at have mere lagerplads til råmaterialer, ligesom vi også flytter vores afkortersav til at skære træ og aluminiumsafdeling, der også snart udvides med en ny sav. På den måde får vi på Ålborgvej plads til større anlæg, og vi har da også allerede investeret i et nyt anlæg, som vi kan løfte sløret for i foråret, siger Henrik Sørensen.

Vindunor har knap 170 medarbejdere.


Blomster-Johnny hyldet til nytårskur - og han var ikke den eneste

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kendt vært talte om det gode værstskab, da Destination Himmerland afholdte sit årlige arrangement.

Nogen gange må man hylde sig selv.

Og der har været flere sejre i det vesthimmerlandske i det forgangne år. Det skulle fejres søndag, hvor der blev afholdt nytårskur på Messecenter Vesthimmerland i Aars.

- Vi går endnu et spændende år i møde, hvor vi fortsætter det gode arbejde med at udvikle turismen i Himmerland, siger destinationsdirektør, Johanne Bugge.

Foto: Destination Nord

Til arrangementet var TV-værten, Christian Degn, der er kendt fra TV2 programmerne 'Hvem vil være millionær?' og 'Nybyggerne'.

- På dagen satte han fokus på det gode værtskab, og fortalte om, hvordan man egentlig er en god vært for gæster, skriver Destination Nord i en pressemeddelelse.

Blomster-Johnny plantede et helt jule-setup

En af dem, der skulle hyldes, var Johnny Haugaard og folkene bag 'ENGLEN', som var juleudstillingen, der blev opført i en gammel svømmehal sidste år.

- Det gik jo nok ikke mange næsers forbi, at vi havde Danmarks smukkeste juleudstilling, lød det.

Johnny Haugaard og Handelschef ved Aars Handel, Jesper Nielsen, indtog scenen i Messecenteret, hvor de fortalte om, hvordan de mange frivillige fik etableret udstillingen.

Flere nominerede

Til nytårskuren var det 'Årets ildsjæl' og 'Årets turismeindsats', der skulle kåres og det var i den sidstnævnte, at Johnny Haugaard og co. løb med sejren.

Sådan så det ud sidste år til Nytårskuren. Arkivfoto

I kategorien var også Kattegat Strand Camping og Limfjordsmuseet nomineret og til Årets ildsjæl blev det Lars Bøgh Pedersen, der løb med sejren over Erna Olsen, der arbejder for live musik i Hobro og Bente Kirkegaard Pedersen, som ejer Rold Storkro.