Sætter ord på mor-tabuer: - Folk er på røven over, at de er helt normale

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De var trætte af polerede fremstillinger af moderlivet, så derfor satte de selv ord på det. Nu skal de optræde med et podcast-show.

- Jeg har fanme ikke set et pænt billede på forsiden af et barselsblad med én med dangderende svangerskabsforgiftning.

Sådan lyder nogle af de første ord, der falder i Podcasten 'Barselsfeber' tilbage i 2023. Bag den står to nordjyske veninder, der var godt trætte af rosenrøde fremstillinger af fødsel, graviditet og moderskab.

- Da vi var gravide og hørte podcasts, følte vi, at det var i en meget poleret form, man talte om moderskabet på. Det ville vi gerne bryde op med, siger den ene af podcastduoen, Helene King.

- Når man er helt ny mor er det svært at snakke med mødregruppen, som man ikke helt kender. Der var et hul, og vi manglede nogle, der rent faktisk snakkede om, hvad man går igennem, lyder det fra den anden, Katrine Hassingboe Sigvert.

Veninderne lærte hinanden at kende på sygeplejerskestudiet. I dag læser Helene King sundhedsvidenskab, mens Katrine Hassingboe Sigvert arbejder som sygeplejerske.

Derfor handler podcasten om alt lige fra den indædte vrede, de kan føle overfor deres børn, til fertilitetsbehandlinger, selvkærlighed, skænderier og mental load bag hjemmets fire vægge.

- Vi vil gerne skabe et rum, hvor man tør tale højt om de ting, og man føler sig spejlet og ikke står alene. Både omkring de dybe og mindre dybe ting, man føler, siger Helene King.

Træt af barsel

Veninderne lærte hinanden at kende på studiet og podcasten opstod, da de begge var på barsel samtidig. Helene med sit første barn og Katrine med sit andet.

- Vi er vanvittigt stolte af den indvirkning, vi har på mødres liv, og det er virkelig det, der driver os, siger Helene King.

- Det der har ramt mig allermest er de tilbagemeldinger, vi har fået. Hvordan folk er helt på røven over, at de er helt normale, siger Katrine Hassingboe Sigvert.

Katrine og Helenes største overraskelser ved at blive mødre

Helene King:

  • Hvor meget man skal tørre op efter det forbandede grød og mos og pis og lort.

  • Tiden går fucking hurtigt.

  • Hvor meget jeg går op i bleer.

  • Hvor lidt alting ændrer sig med rollen. Jeg havde en forestilling om, at alt ville ændre sig. Men jeg er stadig mig.

  • Hvor svært moderskabet er. Hold nu kæft hvor bliver man fucking sur.

  • Hvor nemt moderskabet er – det var meget naturligt for mig at føle mig som en mor.

  • Hvor godt lort kan lugte. Her mener jeg ammelort.

  • Hvor dyriske vi er i forhold til amning. Hvis man lukker øjnene og tænker på et vandfald, så fosser det ud med mælk. Vi er fucking dyr.

  • Hvor lidt jeg savnede min graviditet. Den var rigtig hård til sidst. Hold kæft hvor var der meget angst og uvished og pis og lort.

Katrine Hassingboe Sigvert:

  • Vreden. Jeg er ikke et vredt menneske generelt, men den vrede jeg har følt og føler mod mine børn nogle gange, den er kommet helt ekstremt meget bag på mig.

  • Had-kærligheds-forholdet. Det ene øjeblik elsker man sine børn over hele jorden, to sekunder efter har man det sådan: ”Vil du ikke godt skride ud af mit liv!”.

  • Hvor dårligt min krop tåler meget lidt søvn.

  • At jeg keder mig enormt meget på barsel. Det er stenet at være hjemme hele dagen. Men at komme ud ad døren er samtidig meget omfattende.

  • At kærligheden ikke var der ikke partout, da børnene blev født. Den vokser hen ad vejen.

  • Ensomheden under barsel, og at barslen ikke var det fedeste i verden.

Et af de vigtigste tabuer, Katrine Hassingboe Sigvert har sat ord på, er hendes følelser omkring at være på barsel.

- For mit vedkommende var det for eksempel vigtigt at snakke højt om, at jeg ikke elskede at være på barsel. Det var ikke lige så fedt, som jeg regnede med, siger hun.

Selvom de går efter at fylde de tabuiserede huller ud med det, vi ikke taler om, er det også vigtigt for dem at tage lidt pis på det hele.

- Det er også vigtigt at have noget at grine af og ikke tage tingene så alvorligt, understreger Helene King.

- De ældre genrationer har haft svært ved at tale åbent om de her ting. De synes, det er vildt, at vi tør tale. Men vi synes, det er mega vigtigt, siger Helene King.

Skal optræde i teater

Ambitionerne for de to kvinder er store. Der skal optages mange flere podcastafsnit endnu, for moderskabet ændrer sig hele tiden.

Og i 2025-kalenderen er også deres første optræden på de skrå brædder i februar. Det bliver på teateret Byens Hus i Hellerup, hvor Maria Meinz fra årgang 20 også gæster showet.

- Vi har allerede fået nogle forespørgsler på, om vi ikke skal optræde i Nordjylland. Det håber vi også, vi kan få sat i gang, siger Helene King.

- Det her er kun begyndelsen, slutter Katrine Hassingboe Sigvert.


Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fastelavnsbollen er tilbage, og den er blevet woke.

Er det for tidligt, eller er det på tide?

Det er der mange meninger om, men de fleste klager ikke.

- For min skyld måtte de godt være der året rundt, fordi der er jo mange forskellige smage, så det er vildt lækkert, siger Anne Bolet Larsen, der er studerende.

Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle

Line Rune Balling, healinginstruktør

Så snart kalenderen skiftede fra december til januar, kom fastelavnsbollerne i ovnen hos de fleste bagere, fordi så populære er de nemlig blevet.

- Der er folk, der står her om morgenen for at sikre sig, at de når at få fastelavnsboller, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen, der er indehaver af Penny Lane.

Men hvorfor sælger I fastelavnsboller allerede i januar?

- Jamen, hvorfor ikke? Vi kan sælge en masse fastelavnsboller og gøre folk glade. Så hvorfor skulle vi læne os tilbage og se de andre sælge en masse fastelavnsboller, siger indehaveren.

En ældgammel bolle

Fastelavnsbollen har de senere år fået sig noget af en renæssance. Den stammer nemlig helt tilbage fra 1600 tallet, hvor fyldet primært bestod af kardemomme og rosiner.

I dag har landets bagerier kastet sig over den fyldte bolle, der efterhånden findes i alverdens former, farver og smage.

- Vi har udsolgt hver dag. Nogle dage er det klokken 12, andre dage i løbet af dagen, siger Maria, der er tjener hos Penny Lane.

Hos på cafeen har salget af den glaserede bolle ændret sig i løbet af årene.

- For nogle år siden startede vi i ugerne op mod fastelavn, men for seks år siden gik der hype i den, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Penny Lane her.

30.000 boller på disken

600 fastelavnsboller bliver langet over disken hver dag i caféen i Aalborg. Op mod fastelavn stiger antallet til 1.000 boller om dagen. Den produktion kræver hele to paller med smør, ifølge Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.

Fastelavnsbollen er dermed også den mest populære i køledisken.

- Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle. Jeg forbinder det også med, at vi går en lysere tid i møde, og så sætter det også lidt krymmel på dagligdagen, siger Line Rune Balling, der er healinginstruktør.

- Jeg ved i hvert fald, at herinde på Penny Lane skal man være hurtig, og så er de bare helt vildt gode, siger studerende Anne Bolet Larsen.

Hvor stammer fastelavnsbollen egentlig fra?

  • Fastelavnsbollen stammer angiveligt fra Tyskland og blev opfundet i 1600 tallet. Dog ikke som vi kender dem i dag, men primært fyldt med appelsin og rosiner.

  • I den kristne fase, 40 dage før påske, måtte man hverken spise mel, sukker, æg eller kød.

  • Inden fasten spiste man derfor alt det, man skulle undvære i de 40 dage. Der opstod hvide tirsdag, hvor man spiste mel, æg og sukker og her opfandt de fastelavnsbollen.


Blomster-Johnny hyldet til nytårskur - og han var ikke den eneste

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kendt vært talte om det gode værstskab, da Destination Himmerland afholdte sit årlige arrangement.

Nogen gange må man hylde sig selv.

Og der har været flere sejre i det vesthimmerlandske i det forgangne år. Det skulle fejres søndag, hvor der blev afholdt nytårskur på Messecenter Vesthimmerland i Aars.

- Vi går endnu et spændende år i møde, hvor vi fortsætter det gode arbejde med at udvikle turismen i Himmerland, siger destinationsdirektør, Johanne Bugge.

Foto: Destination Nord

Til arrangementet var TV-værten, Christian Degn, der er kendt fra TV2 programmerne 'Hvem vil være millionær?' og 'Nybyggerne'.

- På dagen satte han fokus på det gode værtskab, og fortalte om, hvordan man egentlig er en god vært for gæster, skriver Destination Nord i en pressemeddelelse.

Blomster-Johnny plantede et helt jule-setup

En af dem, der skulle hyldes, var Johnny Haugaard og folkene bag 'ENGLEN', som var juleudstillingen, der blev opført i en gammel svømmehal sidste år.

- Det gik jo nok ikke mange næsers forbi, at vi havde Danmarks smukkeste juleudstilling, lød det.

Johnny Haugaard og Handelschef ved Aars Handel, Jesper Nielsen, indtog scenen i Messecenteret, hvor de fortalte om, hvordan de mange frivillige fik etableret udstillingen.

Flere nominerede

Til nytårskuren var det 'Årets ildsjæl' og 'Årets turismeindsats', der skulle kåres og det var i den sidstnævnte, at Johnny Haugaard og co. løb med sejren.

Sådan så det ud sidste år til Nytårskuren. Arkivfoto

I kategorien var også Kattegat Strand Camping og Limfjordsmuseet nomineret og til Årets ildsjæl blev det Lars Bøgh Pedersen, der løb med sejren over Erna Olsen, der arbejder for live musik i Hobro og Bente Kirkegaard Pedersen, som ejer Rold Storkro.


Foto: Aalborg Kommune

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Op til 33.000 børn og unge kan hvert år komme gratis i Aalborg Zoo.

Aalborg Kommune og Aalborg Zoo har indgået en ny samarbejdsaftale, som gør det nemmere for kommunens dagtilbud og skoler at flytte aktiviteter og undervisning ind i den zoologiske have.

Det fortæller Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne sørge for, at alle vores børn og unge får lige muligheder, og at pengene bliver brugt klogt. Med aftalen gør vi det nemt og håber, at lidt flere skoler og dagtilbud lidt længere væk fra zoo også benytter haven i år, siger Thomas Overgaard, som er erhvervsplaymaker i Børn og Unge i Aalborg Kommune.

Tidligere skulle skoler og dagtilbud selv booke billetter, når de skulle i Aalborg Zoo, men i år har Børne- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune betalt billetterne forud.

Det betyder, at børn og voksne bare skal møde op i indgangen, og så er haven åben for kommunens børn, så længe de er der sammen med deres dagtilbud eller skole.

Forventer flere besøgende

Aftalen giver fri adgang for de 33.000 børn og unge, som er en del af kommunens institutioner og skoler. Ordningen skal evalueres, når året er omme.

- Det gode ved aftalen er, at der bliver mindre administrativt arbejde i vores dagtilbud og skoler og en stor fleksibilitet. Så kan de bruge tiden på børnene i stedet, og det er vi rigtig glade for, siger Thomas Overgaard.

I 2024 besøgte mere end 14.000 børn og unge fra kommunens dagtilbud og skoler Aalborg Zoo.

- Det ligger som noget helt grundlæggende i en zoologisk have, at vi skal smitte gæsterne med vores fascination af dyr og natur. Her spiller børnene selvfølgelig en rigtig stor rolle, så derfor har vi store forventninger til den nye aftale. Vi er sikre på, at aftalen vil give os endnu flere besøgende i zoo og ikke mindst i vores skoletjeneste, siger formidlingsansvarlig Søren Sørensen fra Aalborg Zoo.

Forventningen for i år er, at mere end 16.000 børn og unge fra Aalborg Kommune besøger den zoologiske have.


Arkivfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Skal du på E45 fra Hobro til Aalborg i strækning i mellem, så kan du godt væbne dig med tålmodighed.

På grund af et trafikuheld er der lige nu kun et fungerende spor i strækningen mellem Svenstrup og Aalborg, hvor vejhjælpen også nu er på stedet.

- Der forventes normal trafik i løbet af formiddagen, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.

Lige nu kan du dog forvente en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.


Jan frygter dødsstød til Aalborg midtby: Politikerne løber fra deres løfter

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Byrådet i Aalborg er med til at udsulte midtbyen i Aalborg, mener mangeårig byplanlægger.

Jan Nielsen var byplanlægger i 20 år på borgmesterkontoret i Aalborg. Men når han går rundt i Aalborg midtby, bliver han trist over den udvikling, som byen har taget.

De tomme butikslokaler bliver flere og flere, når man går en tur gennem det centrale Aalborg, og det er i høj grad byrådet, der er medskyldige, mener Jan Nielsen.

- Det har været meget skidt i denne byrådsperiode, hvor politikerne gør det stik modsatte af det, de lovede borgerne i Aalborg, siger han.

Mens bymidten i Aalborg længe har været under pres, tillader politikerne nye store butikskæder i City Syd i Skalborg og City Nord ved Bouet, der vil vokse kraftigt de kommende år.

Og det sker, selv om byrådet i 2021 vedtog en kommunalplan, hvor man lovede ikke at udbygge City Syd eller tillade flere såkaldte aflastningsområder svarende til City Syd.

- Alligevel har man udbygget i City Syd, og man etablerer et aflastningsområde ude ved Bouet. Det er lidt at bedrage, siger Jan Nielsen.

Men det afviser Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen (S) blankt.

- Jeg ser jo ikke udviklingen i City Syd eller oppe ved Bouet som en modsætning til det, der sker inde i midtbyen. Det kan sagtens være hinandens forudsætninger, fordi du får nogle andre og nye kunder ind. For eksempel ved Bouet vil vi tiltrække kunder nordfra og fra nogle af vores nabokommuner, siger han.

Nyt butiksområde på 30.000 kvm

Byrådet i Aalborg har godkendt en plan for Bouet, hvor der skal bygges et nyt, kæmpe butiksområde på op mod 30.000 kvm. Det skal etableres ved motorvejen, hvor Kvickly ligger i dag.

Og det er netop den slags storcentre tæt ved motorvejen, der ifølge den mangeårige byplanlægger, Jan Nielsen, er dødsstødet til midtbyen.

Men ligesom borgmesteren affejer den ansvarlige rådmand, Jan Nymark Rose Thaysen (V), kritikken.

- De butikker, der kommer herude i Bouet vil jo svare til dem, der er ude i City Syd. Altså store forretning som T-Hansen, Harald Nyborg, køkkenfirmaer osv. Og det er jo ikke nogen, vi har inde i Aalborg midtby, siger han.

Jan Nielsen frygter dog stadig, at en gåtur i midtbyen bliver mødet med endnu flere tomme butiksvinduer.

- De slagter jo hele midtbyen, siger han.