Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Først var det ydmygelser – og så en dag stak konen Preben med en kniv

De første fire år af Preben og konens forhold var fryd og gammen. Men så gik det lige så stille galt.

Små kommentarer udviklede sig og blev med tiden til fysisk og økonomisk vold. Til sidst flyttede Preben ind på Mandecentret i Aalborg.

Se ”Når mænd får tæv” nederst i artiklen – eller mandag klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

Det begyndte egentlig i det små. Kommentarer fra Prebens kone om, at han satte sit hår forkert. Ikke børstede sine tænder godt nok. Spiste forkert.

Hjemmet var heller ikke længere i orden. Først skulle møblerne skiftes. Så var det lamperne. Og til sidst blev hele hjemmet renoveret.

- Det var hende, der bestemte, hvordan tingene skulle være. Jeg tænkte: ”Hvis hun får ret, så får jeg fred”. Men så blev det mere og mere, siger Preben, der ønsker at være anonym, fordi han frygter konsekvenserne ved at stå frem.

Det er otte år siden, Preben mødte sin kone på en forretningsrejse.

Preben er et opdigtet navn, men redaktionen er bekendt med hans identitet.

Anklager om utroskab

Preben er en af cirka 19.000 mænd, der hvert år udsættes for vold af deres kvindelige partner.

Han mødte sin kone, da han i en periode boede og arbejdede i udlandet. Kulturforskellen viste sig sidenhen at skabe problemer, fordi hun mente, at Preben skulle forsøge hendes familie.

Mandecentret i Aalborg tilbyder hjælp og husly til folk som Preben.

Det resulterede blandt andet i, at konen på fire dage brugte 35.000 kroner på Prebens dankort.

I det hele taget ville Prebens kone kontrollere hans adfærd. Hun var overbevist om, at Preben var hende utro, og hun anklagede ham for at gå til prostituerede og fik ham til at blive testet for kønssygdomme.

Seksuel vold

Hele tiden skulle Preben veje sine ord og sin adfærd, og var konen utilfreds, blev han straffet med stilhed.

- Jeg synes, at det er mærkeligt, at man skal have en uenighed om, om frikadellerne er stegt for meget eller for lidt, og så snakker man ikke sammen i en uge, siger Preben.

Der er plads til børnene på Mandecentret.

Også når det gjaldt sex blev Preben udsat for ydmygelser. Konen kunne finde på at slå ham med en baghånd i skridtet og sige: ”Kan du noget i dag, eller skal jeg ud og finde en anden?”

- Til sidst havde vi intet sexliv på grund af den måde, jeg blev ydmyget, siger Preben.

Skar i armen med kniv

En aften i december 2021 gik det helt galt. Preben og konen havde endnu en uoverensstemmelse, der pludselig eskalerede.

- I afmagt tog hun en kniv og skar mig i armen, fortæller Preben.

Politiet og Prebens forældre kom, og der blev optaget rapport. Men Preben valgte ikke at gå videre med sagen. I stedet blev det dysset ned.

På et tidspunkt blev det hele alligevel for meget for Preben, der tog kontakt til Mandecentret i Aalborg.

Flyttede på mandecenter

På Mandecentret hjælper de mænd, der pludselig ikke længere kan bo i deres bolig, fordi de er udsat for parbrud, skilsmisse eller partnervold.

Jeg tænkte: ”Hvis hun får ret, så får jeg fred”

Preben

Preben tog ikke kun kontakt til Mandecentret for sin egen skyld. Han gjorde det også for parrets seksårige datters skyld, og kort efter flyttede han og datteren ind på centret. Her var de i et par uger.

- De lyttede og fortalte, hvad der var rigtigt og forkert i situationen. De kiggede enormt meget på barnet og fik i løbet af få dage sørget for samvær med min kone på Mandecentret, siger Preben.

På Mandecentret hører de jævnligt om, hvordan mændene er blevet længe i en usund relation.

- De mænd med børn, der kommer, har haft en drøm om en familie, og har en sorg over, at de ikke kan give børnene det, de ønskede. Nogle gange er det også derfor, at de bliver i forholdet – fordi de håber, at de kan fikse det, siger Rikke Underbjerg, der er forstander på Mandecentret.

Kamp om datter

Preben indgav skilsmissebegæring, men hans kone modsatte sig, og så begyndte kampen om datteren. Konen lavede underretninger med beskyldninger om, at Preben bankede datteren, og at han desuden var alkoholiker.

- Det var som om, der blev sat en skydeskive på ryggen af mig, siger Preben.

Han er ikke alene om at opleve, at der fyger beskyldninger i luften i kampen om børnene. Det fortæller Christina Uggerby, der er advokat ved HjulmandKaptain.

- Man har pludselig en modspiller, og nogle gange kan den anden part finde på at rejse bekymring om, om der er alkohol eller stoffer på banen - bare for at skabe støj på linjen, siger hun.

Tandbørsten er der stadig

Preben og hans kone har i dag delt forældremyndighed og en 10/4-ordning, hvor datteren bor 10 dage hos sin far og fire dage hos sin mor. Hans store frygt er, at moren en dag kidnapper datteren og tager hende med til udlandet.

Det var som om, der blev sat en skydeskive på ryggen af mig

Preben

De er endnu ikke blevet skilt, og i hjemmet hos Preben ligner det, at hun stadig bor der.

- Hendes tandbørste står der, og hendes kryds og tværs ligger på bordet, hvor hun efterlod den. Et eller andet sted har jeg ikke forstået, hvad der er sket, siger Preben.

På Mandecentret genkender de, hvor svært det kan være at acceptere og forstå det, når man bryder ud af et forhold, der har været præget af partnervold.

- Vi oplever mændene være enormt ambivalente. På den ene side har de et had og en frygt for kvinden, og på den anden side har de en stor kærlighed. Det er en kæmpe sorg på mange måder, siger Rikke Underberg.

Se ”Når mænd får tæv” lige her – eller mandag klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.