Flygtninge skal i praktik
I Jammerbugt Kommune gør de en indsats for at få kommunens flygtninge så hurtig ud på arbejdsmarkedet som muligt
Hvis flygtninge ikke skal ende på en livslang overførselsindkomst, så skal de hurtigst muligt i uddannelse eller i virksomhedspraktik når de kommer til Danmark. Det mål har Jammerbugt Kommune. I vores serie om hvordan de nordjyske kommuner tackler en tredobling af flygtninge tager vi i dag til en metalfabrik i Fjerritslev.
Gevind efter gevind bliver skåret. 61-årige Tekia Gebreigzabinerer flygtning fra Eritrea. I fire måneder har han været i virksomhedspraktik her på metalvirksomheden Scaniro i Fjerritslev.
- Jeg kan godt lide at lave noget. Jeg vil ikke bare ligge og sove derhjemme, mens jeg får kontanthjælp, siger Tekia Gebreigzabinerer.
Jammerbugt Kommune skal tage imod 111 flygtninge i år mod 70 sidste år. Kommunen er derfor hele tiden jagt efter nye virksomheder, der vil tage flygtninge i praktik. Ideen er at flygtninge hurtige lærer dansk på en virksomhed i forhold til at gå på en sprogskole, og det er Tekia enig i.
- Efter jeg er kommet i praktik forstår jeg mere dansk. På sprogskolen forstod jeg det ikke rigtig, måske fordi jeg er lidt gammel. Her har jeg mange forskellige kolleger jeg kan tale med, og jeg lærer nye ord hver dag, siger Tekia Gebreigzabinerer.
Scaniro lige nu fire flygtninge i virksomhedspraktik.
- Udfordringen for os er jo at få puttet det faglige på dem. Der er mange af dem der ikke har de kompetencer vi efterspørger, når de kommer, men vi sætter faktisk også pris på at de ingen kompetencer har, for så bestemmer vi rækkefølgen af de skal lære, og det er godt for os, siger Michael Ranch Kornum, direktør i Scaniro.
Et praktikforløb kan være vejen til et job. Tidligere praktikanter har fået arbejde på andre virksomheder og Scaniro har også selv ansat nogen af dem. En af dem er Abdulla fra Indonesien, der er ifølge direktøren er den bedste på fabrikken at programmere robotter.
- Målet med hele er jo at flygtningene bliver selvforsørgende. De her mennesker skal få et job, siger Lars Mortensen, der er jobkonsulent hos Jammerbugt Kommune.
Tekia har kun gået i skole i fem år i Eritrea. Han har fået sin kone og tre børn med i Danmark, og han håber at fremtiden ligger i Fjerritslev.