Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere nordjyder end nogensinde før kategoriseres som svært overvægtige

Cirka 100.000 nordjyder er svært overvægtige. Selvom flere prøver at smide kiloene for bestandigt, lykkes det for færre.

Aldrig har så mange nordjyder levet med svær overvægt som nu. 

Hele 21,4 procent af alle nordjyder har i dag et body mass index (BMI) på over 30 kg/m2. I 2010 lød det tal på 15,5 procent. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed er cirka 100.000 nordjyder svært overvægtige. 

Og det er en meget dårlig nyhed, for overvægt kan være sundhedsskadende.

- Det kan have nogle negative følger, når man er svært overvægtig, siger Tina Vilsbøll.

Hun er overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet.

- Risikoen for at udvikle en lang række sygdomme som type 2 diabetes, knæ-og rygproblemer, fedtlever og en række kræftsygdomme er betydelig højere for mennesker, der lever med svær overvægt.

HVAD ER BMI

BMI står for Body Mass Index og er en matematisk formel, som bruges blandt andet af sundhedsvæsnet til at udregne forholdet mellem en persons vægt og højde og dermed, hvor på vægtskalaen personen ligger.

Det udregnes ved at dividere personens vægt i kilogram med personens højde i anden (BMI = kg/m²).

Vægtskalaen består af fire vægtgrupper:

  • Normalområdet defineres som en BMI mellem 18,5 – 24,9.
  • Overvægtig defineres som en BMI mellem 25-29,9
  • Svær overvægtig defineres som en BMI over 30


Flere kæmper kampen - men flere taber den

Rigtig mange nordjyder vil da også gerne smide de ekstra kilo. Ifølge Sundhedsstyrelsen har mere end halvdelen af alle svært overvægtige i Nordjylland forsøgt at tabe sig mindst tre gange de seneste fem år. 

Alligevel er det kun lykkedes for 10 procent at holde vægttabet et år efter, at de sidste kilo er smidt.

- Det kan være rigtig svært at opnå et varigt vægttab. De fleste, der har forsøgt sig med et varigt vægttab ved, hvor svært det i virkeligheden kan være, siger Tina Vilsbøll.

Hun fortæller, at det desværre ofte er forbundet med en del tabu og stigmatisering, når folk vejer for meget.

- Det er tit noget, man står meget alene med. Og dem, der får talt med lægen om det, oplever, at der er begrænsede tilbud og behandling, siger hun. 

Overvægt er både et personligt og et samfundsmæssigt problem

Men det er rigtig vigtigt, at folk får hjælp til at smide de ekstra kilo. Både af hensyn til personerne selv og for det danske samfund. 

- Undersøgelser peger på, at det er hårdt på et personligt plan, hvis man er meget overvægtig. Der er større risiko for at miste jobbet og det kan være sværere at finde et nyt igen, siger Tina Vilsbøll og fortsætter: 

- Det er også et betydeligt problem for det danske samfund. For der bliver brugt mange ressourcer på at behandle komplikationer til overvægt som eksempelvis diabetes, forhøjet blodtryk, kræft samt knæ- og rygproblemer.  

BMI OG SUNDHED

En persons BMI kan ikke nødvendigvis måle, om en person er sund eller usund. Men tallet kan give en indikation på, om der er et problem med vægten. Både hos et konkret individ eller i en befolkningsgruppe.

  • Man kan sagtens blive kategoriseret som overvægtig, hvis man eksempelvis har en høj muskelmasse.
  • Man kan også blive kategoriseret som normalvægtig, selvom man har en usund livsstil og høj fedtmasse i kroppen.
  • Over halvdelen af den danske, voksne befolkning kategoriseres som overvægtige.


Hun forklarer, at der mangler oplysning og opmærksomhed omkring de komplikationer, der kan være til overvægt, ligesom der mangler gode behandlingsmuligheder. 

- Først og fremmest skal samfundet have fokus på at danne rammerne for, at flere kan tabe sig. Hvis vi kan sørge for, at flere taber sig, inden der opstår følgesygdomme, så kan vi spare både tid og penge samtidig med, at livskvaliteten for rigtig mange mennesker vil stige, siger Tina Vilsbøll.  

Se hele interviewet med overlæge og professor Tina Vilsbøll her: 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.