Flere modulvogntog på nordjyske veje
Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)
Bilisterne skal dele pladsen på vejene med flere af vejnettets kæmper - de såkaldte modulvogntog. Vejdirektoratet fortsætter med at udvide antallet af strækninger på det danske vejnet til de store lastvognstog.
Vejdirektoratet er i fuld gang med entreprenørmaskinerne over hele landet for at gøre flere vejstrækninger klar til at tage imod modulvogntogene. Både i Jylland og på Sjælland åbnede der ruter til modulvogntog sidste år, og arbejdet fortsætter i 2015 og 2016.
I løbet af kort tid åbner en længere rute mellem Roskilde-Ringsted-Næstved og senere følger ruterne Vordingborg-Stege og Maribo-Tårs. I Jylland åbnes snart ruter fra Hjørring til Frederikshavn og fra Aalborg til Randers.
Den store aktivitet og de mange kommende ruter er noget, der luner i transportbranchen. To modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler og udover at gavne miljøet og trafiksikkerheden, så øger det også vognmandens effektivitet.
I Dansk Transport og Logistik påpeger Ove Holm, underdirektør og erhvervspolitisk chef, at en fortsat udvikling af vejstrækninger til modulvogntog er helt central for vognmændene.
- Med muligheden for at køre modulvogntog på en stadig større del af statsvejnettet bliver det mere og mere attraktivt for vognmandsvirksomhederne at anvende modulvogntog. Det gælder også i de mere tyndt befolkede dele af landet. Samtidig giver det nye muligheder for, at få udvidet vejnettet det sidste stykke helt frem til vognmandsvirksomhedens eller kundens adresse, som ofte ligger på en kommunal vej, siger Ove Holm.
Han understreger samtidig, at med det løft, som transportbranchen oplever efter en række magre år, følger der både jobs og vækst i kølvandet på det bedre transportnet.
- Der er ingen tvivl om, at transportsektoren er en vigtig motor i væksten i Danmark. Et vejnet gearet til de større lastbiler giver vognmændene mulighed for at følge med efterspørgslen og levere varen, så at sige. Det betyder bedre økonomi hos den enkelte vognmand og dermed flere jobs, siger Ove Holm.
Allerede nu findes der et omfattende vejnet, hvor modulvogntogene må køre som et led i et forsøg, der strækker sig til 2030.
Modulvogntog kræver mere plads for at kunne manøvrere end andre kortere vogntog, så der er ofte behov for at tilpasse vejene for at give plads til vogntogene. Derfor skal en række rundkørsler, kryds, heller m.m. bygges om.
Arbejdet er allerede gået i gang i Nordjylland og på Syd- og Midtsjælland, hvor ombygningerne bliver afsluttet i løbet af november måned. Også i Midtjylland er arbejdet gået i gang og bliver færdigt til foråret 2016.
Når ombygningerne er afsluttede, vil det være muligt at køre med modulvogntog på de fleste statsveje i Danmark.
Modulvogntog er særligt lange vogntog, som kan transportere mere gods ad gangen end almindelige lastbiler. Allerede nu findes der et omfattende vejnet, hvor modulvogntogene må køre som led i et forsøg frem til 2030.
Et modulvogntog er et op til 25,25 m langt vogntog koblet sammen af 2 eller 3 enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, sættevogn eller kærre. Det må samlet veje op til 60 tons.
Parterne bag de grønne transportaftaler (regeringen, SF, V, DF, K, og LA) har afsat 75 mio. kr. til at indrette næsten hele det statslige vejnet til kørsel med modulvogntog. Modulvogntog kræver mere plads for at kunne manøvrere end andre lastbiler, så der er ofte behov for at tilpasse vejene.
Erfaringerne med modulvogntog viser at:
Modulvogntog sparer transport i forhold til traditionelle sættevogne i forholdet 2:3. Dvs. to modulvogntog kan transportere gods svarende til tre almindelige vogntog.
Modulvogntog giver ikke anledning til flere uheld.
Transport af gods med modulvogntog forurener mindre, end hvis den samme mængde gods skulle transporteres med almindelige lastbiler.