Tobias Larsen læser til sygeplejerske som en af de få mandlige studerende. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere mænd skal være jordemødre og flere kvinder skal være tømrere

På uddannelsen til sygeplejerske på UCN i Aalborg har klassen med flest mandlige studerende på andet semester fem mænd i klassen. Det vil arbejdsgivere og fagorganisationer gøre op med.

Flere mænd skal i fremtiden drømme om at blive sygeplejerske eller jordemoder, og flere kvinder skal søge mod elektriker- eller tømreruddannelsen.

Sådan lyder det fra arbejdsmarkedets parter, der er gået sammen om anbefalinger for at sikre et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

På uddannelsen til sygeplejerske i Aalborg er der i alt fire klasser på andet semester. Og klassen med flest mænd har fem af slagsen ud af 35 elever. 

En af dem er Tobias Larsen. Han har valgt faget, fordi han har haft sygdom tæt inde på livet.

- Jeg har haft meget familie, der har været igennem sundhedsvæsenet med noget sygdom. Det har gjort, at jeg er kommet rigtigt tæt på det, og på den måde har jeg mødt en masse søde sygeplejersker, der har gjort, at jeg har fået en rigtig god fornemmelse for faget, siger han og tilføjer:

- Og så har jeg altid gerne ville arbejde med mennesker. Og det er en rigtig god måde at komme tæt ind på mennesker og mennesker i svære situationer.

Jeg tror egentlig, vi skal bryde stereotyperne ned og vise, at det altså er et lige fag

Tobias Larsen, sygeplejerskestuderende

Han mener en del af problemet er samfundets forestilling om, hvad en sygeplejerske egentligt laver.

- Man tænker måske, at det bare er en, der render rundt på et sygehus med et termometer i hånden. Men den er egentlig meget bred, og du kan bruge den til meget. Du kan jo bruge den i et fængsel eller i Forsvaret eksempelvis. Jeg tror, der er mange, der ikke ved, hvor bred den spiller sig, lyder det fra Tobias Larsen.

En ud af 16

På Tech College i Aalborg er der en anden studerende, der bryder med de kønsstereotype forestillinger om, hvad man skal læse. 

Heidi Petersen er nemlig i gang med uddannelsen som industritekniker, og hun en af to kvinder på et hold med 16 studerende. 

- Jeg tror, at hvis flere kvinder skal ind i branchen, så skal vi have gjort uddannelsen mere sttraktiv. For der er mange, der ikke ved, hvad en industritekniker laver. Og det jeg godt kan lidt ved den her uddannelse, det er, at vi laver mange forskellige ting med en meget nøjagtig præcision og finesse, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror, at hvis man skal have flere kvinder til at vælge den her uddannelse, så skal man ikke bruge en ung mand på 20 år, når man skal fremvise uddannelsen. Man skal måske bruge en pige for at vise, at det her altså også kan være et kvindefag.

Alle kan være med

Lige nu er kønsopdelingen på en række uddannelser for stor, lyder det fra arbejdsmarkedets parter.

Og det i en sådan grad at ingen mænd mellem 15 og 22 år ifølge en undersøgelse fra Epinion fra 2022 har jordemoderuddannelsen som førsteprioritet, når det gælder uddannelsesvalg. 

Omvendt har kun 8 procent af kvinderne for eksempel tømreruddannelsen som førsteprioritet. Derfor skal uddannelsessteder arbejde bevidst med rollemodeller, lyder en af de ti anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter i dag er kommet med for at komme problemet til livs. 

De ti anbefalinger

  1. Pædagogisk personale – lærere, vejledere med mere – skal klædes ordentligt på og have fokus på mangfoldighed og køn under børns uddannelsesforløb.

  2. Grundskoler skal indgå i et styrket samarbejde om en mere praksisorienteret skole med kommuner, lokale arbejdspladser og ungdomsuddannelser.

  3. Organisationer og frivillige får hjælp til at understøtte et foreningsliv, hvor tonen og kulturen er fordomsfri og inkluderende.

  4. Uddannelsesinstitutioner skal gentænke kommunikationen til de unge for at undgå ubevidste kønsbias.

  5. Uddannelsesinstitutioner skal i højere grad arbejde strategisk og bevidst med rollemodeller, der har valgt at gå deres egen vej og mod kønsnormen.

  6. Forskning inden for sammenhænge mellem køn og uddannelsesvalg skal styrkes og have attraktive rammer.

  7. Uddannelsesinstitutioner skal i samarbejde med elever og studerende drøfte, hvordan en bedre trivsel og et godt undervisningsmiljø bliver sikret.

  8. Arbejdspladser tager initiativ til at drøfte, hvordan man bedst sikrer en fordomsfri og inkluderende arbejdspladskultur og retorik.

  9. Faglige organisationer skal understøtte kollegiale fællesskaber på arbejdspladserne blandt kollegaer, der har valgt en kønsutraditionel karrierevej.

  10. Arbejdspladser skal være nysgerrige og opmærksomme på at sikre kønsdiversitet blandt medarbejderne, herunder at stillingsopslagene appellerer bredt på tværs af køn.

Og det mener Tobias Larsen også kan være med til at gøre en forskel.

- Jeg tror, vi skal ud og fortælle lidt mere om, hvad den her uddannelse egentligt kan. Og vi skal være nogle flere mænd som mig, som tager ud og taler den op, og fortæller lidt mere om den, så der er flere, der kender til bredden i uddannelsen, siger han og fortsætter:

- Hvis du spørger størstedelen om, hvad de forbinder med sygeplejerske, så tror jeg, de vil sige en kvinde. Og der tror jeg egentlig, vi skal bryde stereotyperne ned og vise, at det altså er et lige fag, hvor alle kan være med.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag blev Bomholt helten - Weekenden blev overraskende rolig

Fredag blev Mads Bomholt den helt store helt i Aalborg, da han leverede sejrsmålet mod Lyngby i tillægstiden.

I Nordicbet-ligaen begyndte Mads Bomholt at være meget omkring førsteholdet, hvor han i flere kampe startede på den centrale midtbane.

I Superligaen er det endnu ikke blevet til en startplads, men det kan være, at det snart ændrer sig. Fredag blev han i hvert fald den helt store helt, da den 18-årige Bomholt scorede i tillægstiden og sikrede AaB tre livsvigtige point mod Lyngby.

- Hvis du har spurgt mig inden kampen, er det noget, jeg slet ikke havde set komme eller turde håbe på. Det var en kæmpe drengedrøm at score det mål, og det er klart, at det har givet mig lidt attention efter, hvilket også har været fint. Men det er ikke fordi, det stiger mig til hovedet på nogen måde, fortæller Mads Bomholt.

Når man redder AaB-tilhængernes weekend, må det vel også blive fejret på behørig vis - men det blev en mere stille fejring, end Bomholt regnede med.

- Ja, på overraskende vis var den faktisk stille og rolig. Det blev jo ikke til så meget sjov og ballade, som jeg havde troet. Det var en tur hjem til forældrene i Hadsund og slappe lidt af og recover lidt. Og så er vi klar til træningen igen i dag (mandag, red.). Så det var overraskende stille og roligt, fortæller han.

Var det lidt ærgerligt?

- Hvis du spørger mig, var det lidt ærgerligt. Jeg tror, at på min vegne og resten af holdet ville vi gerne lige have fejret det lidt mere. Men vi har en kamp på torsdag, som vi ser frem til, og det skal vi have fuld respekt for.

Anderledes opstart

En af grundene til, at Mads Bomholt ikke har været helt så meget med i sæsonstarten, som man kunne tro, kan også findes i, at han havde en U19-slutrunde midt på sommeren - en slutrunde, som stadig var i gang, da AaB åbnede sæsonen mod FC Nordsjælland.

Der er dog blev arbejdet hårdt for at komme ordentlig tilbage helt tilbage.

- Det har for mig været en lidt anderledes sæsonstart, hvor jeg var med U19 til EM, hvilket var en utrolig fed oplevelse for mig. Kæmpe oplevelse. Men ja, så kommer man hjem, og de andre er ligesom lidt i gang, og så skal man finde sin plads igen og arbejde hårdt, hvilket er fair, fordi de har gjort det godt de første par kampe, synes jeg, siger midtbanespilleren.

Kasper Davidsen er en af dem, som har taget chancen i begyndelsen af sæsonen, og han har nu fået mange minutter i Superligaen - han er både en ven og en form for konkurrent til Bomholt.

- Det er klart, at man tager ikke noget for givet, og man forventer ikke noget, så man skal ind og kæmpe for sin plads igen. Kasper Davidsen har spillet nogle gode kampe, synes jeg, og han har meget at byde på. Så jeg under ham det. Men det er klart, jeg ville gerne spille noget mere, siger han og fortsætter:

- Jeg tager det en dag ad gangen og arbejder hårdt hver eneste dag, og så er det op til trænerstaben og Menno, der sætter holdet. Og så arbejder jeg bare hårdt.

Så skader det vel heller ikke, hvis Bomholt bliver til en bomber?

- Slet ikke. Hvis du spørger mig, vil det jo være helt magisk, hvis der kunne komme lidt mål på kontoen. Det ville bare være fedt. Det ville det sgu, slutter 18-årige Mads Bomholt.


Foto: Fårup Sommerland/Pressefoto

Ny dårlig vejrsommer kan ramme Fårup Sommerland

I weekenden havde Fårup Sommerland sidste åbningsdag for sommersæsonen, og vejrmæssigt har det været en dårlig sæson.

Det tyder på at blive en knap så god sæson for Fårup Sommerland. I weekenden sluttede sommersæsonen, og nu er der lukket indtil uge 40, hvor parken genåbner i nogle få uger.

- Det har været en svær sommer, som startede med svære betingelser, siger Niels Jørgen Nielsen, der er administrerende direktør hos Fårup Sommerland.

- Sidste år sagde jeg selv, at vi ikke kunne komme ud for en sommer som sidste år vejrmæssigt, men det er tæt på, det er sådan, uddyber han.

På trods af sidste års dårlige sommervejr landede sommerlandet et overskud på 11,5 millioner kroner. Dengang sagde bestyrelsesformand Ole Mølgaard:

- Vi noterer vi os, at en udfordrende juli måned med store mængder nedbør og generelt færre norske turister i Danmark også sætter sit præg på regnskabet, når vi sammenligner med foregående år.

Hvad sommervejret har af betydning økonomisk for sommerparken i år, kommer der først overblik over, når man lukker ned efter efterårsferien i oktober.

- Juni bar præg af meget blandet vejr og også første halvdel af juli, hvor vi tabte noget momentum og tabte pusten lidt, siger direktøren.

Sensommeren har derimod været en smule bedre, men hvor meget den kan rette op på sæsonen, er endnu uvist.

- Men konklusionen er nok, at det er en lille pil nedad, uden at det er noget kritisk, siger Niels Jørgen Nielsen, som anser efterårsugerne med spænding.

- En del står og falder med uge 40-42, hvor der er en del på spil, lyder det.


Foto: Privatfoto

Havde særlig ven med til royal hyldest: Skulle heldigvis stå op

Det var også kommet til Amalienborg, at Helena Rosendahl Bach var rendt i en uheldig skade.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket haleben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Har kæmpet i flere år: Nu falder ny plan til jorden

En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:

  • Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.

  • Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.


Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De andre er dobbelt så gamle som Rasmus - alligevel stiller han op til valget i morgen

Han mener, at det arbejde, der foregår i rådene, er meget vigtigt og givende.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin