Flere hundrede millioner til erhvervsuddannelser: - Det er glædeligt, men løser ikke alt
Et kommende udspil har til formål at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive.
900 millioner kroner.
Så mange kroner vil SVM-regeringen afsætte årligt til danske erhvervsuddannelser. Et område, der længe har efterspurgt en hjælpende hånd.
Nyheden om det store beløb får Søren Samuelsen, der er direktør på TechCollege i Aalborg, til at trække på smilebåndet.
- Jeg synes, det er rigtig glædeligt, siger han og fortsætter:
- Det betyder, at det nu virkelig bliver taget seriøst, så jeg tænker da, at det kommer til at give et godt løft til kvaliteten af erhvervsuddannelserne.
Ind med ny teknologi
Beløbet, der indfases frem mod 2030, er da også noget, der er til at tage at føle på, mener direktøren for TechCollege.
- Jeg tror, vi havde håbet på det og drømt om det... Nej, det er faktisk lidt højere, end jeg realistisk set havde turdet håbe på, siger Søren Samuelsen.
Og så er det også vigtigt, de møder den teknologi, der er ude på markedet
Ulf Givskov Bender, direktør for Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Og det er ikke kun på TechCollege, pengene er velkomne. På Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser er de ligeledes positivt stemte over for udspillet, og de har allerede flere planer for, hvordan de ekstra penge kan bruges.
For flere af skolens landbrugs- og entreprenørmaskiner har efterhånden nogle år på bagen, og kunne godt trænge til en udskiftning.
- Noget af det har stået her i mange år, og vi bruger også mange ressourcer på at holde det kørende, siger direktør for Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Ulf Givskov Bender.
Skolen har over de seneste år kæmpet med store besparelser på op mod 12 procent, hvilket har gjort, at de kun har brugt omkring halvdelen af de penge, de mener, der ville være optimalt på nyt udstyr som maskiner og motorer, der bruges i elevernes undervisning.
Det vil der formentlig blive lavet om på, hvis Folketinget er klar til at sende flere penge.
- En af de ting, der er vigtige for de unge, er, at det er rart for dem at være i et miljø, hvor det er rart at være, og det er nok ikke så mange, der synes, det er rart at være i et opslidt miljø. Og så er det også vigtigt, de møder den teknologi, der er ude på markedet, siger Ulf Givskov Bender.
Overgangsfrekvensen til gymnasiet er for høj
Søren Samuelsen, direktør, TechCollege
Bliver maskin- og vognparken opdateret, vil de ifølge flere af de nuværende elever være en stor fordel, så skoletiden i endnu højere grad matcher den arbejdsvirkelighed, de uddanner sig til.
- Hvis vi ikke er i stand til at arbejde på det nyeste, så bliver vores uddannelse ikke fyldestgørende nok, siger Lauritz S. Kristensen, der er elev på landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen.
Pengene er ikke nok
- Men udspillet løser så ikke alt, siger Søren Samuelsen, der er direktør ved TechCollege.
For udover udstyr, der er gået på dato, er det helt store problem for erhvervsuddannelserne ifølge Søren Samuelsen, at der simpelthen ikke er nok unge, der søger ind på uddannelserne.
- Overgangsfrekvensen til gymnasiet er for høj, siger han.
Især inden for VVS-, murer- og bygningsmalerområdet samt inden for personvogns- og lastvognsmekanikeruddannelsen oplever TechCollege, at alle eleverne får lærerpladser, fordi virksomhederne simpelthen tørster efter efter arbejdskraft på området.
- Jeg tror ikke, at udspillet kan løse den massive udfordring med, at vi mangler så mange faglærte, siger Søren Samuelsen.
- Vi mangler stadigvæk en løsning på, hvordan får vi flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og der tænker jeg, at der skal nogle strukturændringer til, således at vi på erhvervsuddannelserne kan få et større socialt fællesskab og bedre studiemiljø.
Se indslaget herunder.