For fede til militæret
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
De unge, der søger ind til militæret, bliver i større stil vraget, fordi de er for fede.
Èn ud af 12 ansøgere er for fede til at komme i militæret.
Mange af de nordjyske unge, der gerne vil i militæret, kan ikke bruges. De er nemlig for fede, skriver P4 Nordjylland.
- De er generelt kraftigere og flere ligefrem mere fede end unge var før i tiden, siger sessionschef Frederik Hansen fra Rekrutteringscenter Aalborg til P4 Nordjylland.
Han fortæller, at unge mænd i dag i gennemsnit har en BMI på 23-25 i en alder af 20 år. For 25 år siden lå den omkring 20.
Forsvarets rekruttering kalder unge for overvægtige, hvis de har en BMI over 25. Halvdelen af de unge ansøgere ligger over den grænse, og ahver 12. runder en BMI på 30. Det betyder at de er så fede, at de kasseres af sessionslægerne.