Færre nordjyder går ledige
Der bliver færre ledige i Nordjylland. Det viser de seneste ledighedstal.
Nye tal fra Beskæftigelsesregion Nordjylland viser, at 1032 færre nordjyder står i ledighedskøen, end for et år siden.
Færre går ledige i Nordjylland. Faktisk er Nordjylland det sted i Danmark, hvor ledigheden er faldet mest.
- Vi har et fald på 6,3 procent i Nordjylland, hvor man har et fald på 0,1 procent på landsbasis, så det er ret markant udsving, siger Karsten Simensen, der er direktør i Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Helt konkret er der blevet mere 1032 færre ledige nordjyder i det seneste år. Nogle ledige er gået i gang med en uddannelse, andre forlader arbejdsmarkedet af naturlige årsager og så kommer flere kommer i arbejde.
- Vores erhvervsstruktur her i landsdelen har været under omstilling, og det, der trækker arbejdspladser til for øjeblikket, det er sådan set industrien og byggefagene, altså den private sektor, siger Karsten Simensen.
Allerbedst er det gået i Frederikshavn Kommune, hvor 268 færre end sidste år, nu står i ledighedskøen. Hos Vestergaard Marine Service, der reparere dieselmotorer, har den tekniske chef også oplevet opturen i kommunen.
- Det går utroligt godt, må jeg næsten sige. Vi har været heldige at få ekstra meget arbejde ind på det sidste, og har kunnet ansætte en del folk her den seneste tid, siger Peter Nørgård, der står for rekruttering hos Vestergaard Marine Service.
Frederikshavnervirksomheden har allerede ansat otte nye folk indtil videre i 2013, og har slået endnu flere stillinger op.
- Det har været helt vildt, fordi vi ikke plejer at have noget at lave her henover nytår, for så har skibene brugt budgetterne op, og er ikke kommet til de nye budgetter endnu. Men nu der det bare væltet ind med arbejde, fortæller den tekniske chef.
Der er lige nu stadig cirka 15.400 ledige nordjyder.