Event i Aalborg: Kvinder støtter kvinder i erhvervslivet
Det, jeg tænker, at man skal have ud af den her event i dag, er, at man skal have mulighed for at opleve, at når man er en gruppe kvinder, der mødes, så er man i stand til at skabe et rum, der er tillidsfuldt og trygt, og man kan opleve at føle sig støttet, siger Jette Lisa Andersen, tovholder,Ladies First, Nordjylland. Video: Mick Knive Anderson
Efter corona krisen har flere kvinder fået øjnene op for alsidige måder at arbejde på, og derfor er netværket Ladies First særligt relevant lige nu, i og med at sommeren er ovre og kvinderne skal tilbage på arbejdsmarkedet.
Det vurderer kvindenetværket, Ladies First, der tirsdag holder intromøder i Aalborg til netværket Work, der er en del af Ladies First.
Det er et netværk, som har fokus på at fremme kvinder i erhvervslivet og ruste dem til at tage styringen i deres eget arbejdsliv.
Work rummer kvindernes nye refleksioner og hjælper dem til at tage styringen og lede deres karriere i den retning de ønsker.
- Det, jeg tænker, at man skal have ud af den her event i dag, er, at man skal have mulighed for at opleve, at når man er en gruppe kvinder, der mødes, så er man i stand til at skabe et rum, der er tillidsfuldt og trygt, og man kan opleve at føle sig støttet, siger Jette Lisa Andersen, tovholder, Ladies First, Nordjylland, da TV2 Nord tirsdag kiggede forbi til eventet, der samler kvinderne i netværket i Nordjylland.
Ladies First har siden 2012 skabt fællesskab og netværk. Her kan man som kvinde og medlem udvikler sit arbejdsliv, så ens potentialer indfries samtidig med, at man løfter kvinder omkring sig med erfaringer og talenter.
Netværket bestående af kvinder vil nedbryde gamle kønsroller og skæve forventninger til kvinder og arbejde for lige muligheder for alle uanset køn.
Ladies First er desuden optaget af emner, som forskningen viser, er vigtige for kvinder i arbejdslivet, og netværket står stærkt på FN’s Verdensmål nr. 5 (ligestilling mellem kønnene), nr. 8 (anstændige jobs) og nr. 10 (mindre ulighed).