Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et år efter valget: To spidskandidater har forladt partiet, en har 35 ordførerskaber, en anden ingen - og en har gjort lynkarriere

Læs her, hvordan det er gået de 21 kandidater, som de nordjyske vælgere for et år siden valgte til Folketinget

375.461 nordjyder mødte for et år siden frem på valgstederne og sammensatte med deres krydser det hold på 21, der skulle repræsentere Nordjylland på tinge.

Nogle af dem har vi siden hørt meget til, andre knap så meget.

Det er dog ikke alle 21, der stadig, et år senere, kan kalde sig folketingsmedlemmer.

M

Blot tre uger efter valget trak Moderaternes nyvalgte MF’er, Kristian Klarskov, sig fra Folketinget. Han, der havde været nordjysk spidskandidat og i valgkampen blandt andet havde ytret sig kritisk om en Egholm-forbindelse, viste sig at have været en knap så succesfuld erhvervsmand, end han over for sit parti og vælgerne havde givet udtryk for.

Da flere medier gik ham efter i sømmene med en, syntes han selv, “urimelig omtale” til følge, trak han sig. Familien havde lidt under omtalen, som også havde påvirket hans eget helbred, lod han forstå.

Kristian Klarskov bor stadig i Støvring, men er i dag ikke alene ude af politik, men har også meldt sig ud af Moderaterne.

I hans sted fik suppleanten Mohammad Rona chancen på Christiansborg. Han har siden passet arbejdet på borgen uden at trække de store overskrifter.

ALT

Kristian Klarskov er ikke den eneste af de 21, nordjyderne valgte, der har været en flittig gæst i medierne. Det har også Theresa Scavenius, som midt i valgkampen blev bragt i spil som spidskandidat i Nordjylland for Alternativet. 1081 stemte personligt på hende.

Efterfølgende viste det sig, at hun og resten af folketingsgruppen ikke trivedes sammen. Det endte tidligere i år med, at Scavenius først blev smidt ud af folketingsgruppen og siden meldte sig helt ud af partiet for at fortsætte som løsgænger.

Konsekvensen er, at Alternativets nordjyske bagland - som syntes, de havde haft et glimrende samarbejde med Theresa Scavenius - nu står uden en folkevalgt på borgen. 

(Det har de i øvrigt prøvet før: Alternativets forrige nordjyske folketingsmedlem, Susanne Zimmer, der blev nyvalgt i 2019, forlod året efter partiet og fortsatte dels som løsgænger, dels som en del af Frie Grønne).

LA

En anden nyvalgt nordjysk politiker fra 2022-valget har til gengæld gjort lynkarriere i sit parti. Solbjørg Jakobsen blev med 4421 personlige stemmer i ryggen nyvalgt for Liberal Alliance.

Hun viste sig allerede i valgkampen som en blændende debattør og blev tidligere i år udnævnt til ny politisk ordfører i sit parti.

Det er en post, som normalt tilfalder langt, langt mere rutinerede folketingsmedlemmer.

S

I valgkampen op til 1. november 2022 kunne Socialdemokratiet prale af, at hele fem af partiets nordjyske folketingsmedlemmer var ministre. 

Da den ene af de fem, Mette Frederiksen, efter langvarige forhandlinger dannede en ny tre-parti-regering, var der imidlertid kun plads til to af de fem på holdet. Foruden statsministeren var det Ane Halsboe-Jørgensen, der blev beskæftigelsesminister i SVM-regeringen.

Per Husted var efter valget for et år siden eneste ny nordjyde på S-holdet i Folketinget.

To af de tre, der måtte skrive 'forhenværende minister' på visitkortet, fik fremtrædende ordførerskaber i stedet: Simon Kollerup blev forsvarsordfører, Flemming Møller Mortensen sundhedsordfører.

Den tredje af de forhenværende, Rasmus Prehn, beholdt efter en række sager om bilag kun lige akkurat sit mandat i Folketinget. Måske derfor fik han ikke, hvad der er ret usædvanligt, ét eneste ordførerskab, men måtte nøjes med posten som formand for tingets transportudvalg.

NB

Hans diametrale modsætning - i hvert fald, når man tæller ordførerskaber - er Kim Edberg Andersen, der for et år siden blev nyvalgt for Nye Borgerlige. Partiet så dengang succesfuldt ud, men er siden krakeleret og reduceret til de facto to folketingsmedlemmer, partistifter Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen.

Pernille Vermund tager sig af otte ordførerskaber på vegne af Nye Borgerlige. Kim Edberg Andersen har 35, hvilket vist er ny dansk rekord.

Og det er svært at forestille sig, at noget menneske kan nå at sætte sig ind i alle detaljer på så mange områder. Men ingen tvivl om, at nordjyden knokler løs.

SF, K og EL

Travlt har også tre andre nordjyder, der alene skal repræsentere Nordjylland i deres parti, haft det: Theresa Berg Andersen (SF), Per Larsen (K) og Peder Hvelplund (EL). 

De to sidstnævnte oplever dog nok, at det seneste år for deres vedkommende har været lidt roligere end de foregående, hvor de som sundhedsordførere havde rigeligt at se til, mens coronaen rasede.

DD

Det ny parti Danmarksdemokraterne stormede for et år siden ind i Folketinget med partiformand Inger Støjberg i spidsen. 

Hun stillede op i Nordjylland og tegnede sig for langt størstedelen af partiets stemmer.

Sammen med den tidligere Venstre-politiker blev to andre kandidater, begge med en fortid i Dansk Folkeparti (som ikke fik valgt noget folketingsmedlem i Nordjylland), valgt med ret små stemmetal.

Lise Bech, der i forvejen sad i Folketinget, kunne fortsætte, nu med nyt rygmærke og blandt andet en post som forsvarsordfører, takket været 521 personlige stemmer. Endnu færre - 480 - stemte på Kristian Bøgsted, men de mange krydser på partiets frontfigur gjorde, at de rakte til et mandat, så der fortsat er en nordjysk valgt politiker med efternavnet Bøgsted på Christiansborg.

Kristian Bøgsteds fædrene ophav, det mangeårige folketingsmedlem Bent Bøgsted, genopstillede ikke ved valget for et år siden.

Kristian Bøgsted er det nordjyske folketingsmedlem, der opnåede valg med færrest personlige stemmer. Flest, 60.837, fik statsminister Mette Frederiksen.

RV

I Det Radikale Venstre tog Christian Friis Bach over som nordjysk repræsentant efter Marianne Jelved. 

Han har, fornemmer man, haft rigeligt at se til med 12 ordførerskaber, tilsat et ikke ringe mål af turbulens på de indre rækker.

V

Det sidste har Venstre mildt sagt også haft. 

Partiet gik, trods løfter om det modsatte i valgkampen, i regering med Mette Frederiksen. 

Her blev der plads til en enkelt nordjysk repræsentant, Marie Bjerre, der blev ligestillings- og digitaliseringsminister. Hun har langt fra været den minister, der har fyldt mest i den offentlige debat. Senest har hun og en række andre, jævnaldrende Venstre-folk, imidlertid med en netop udgivet debatbog givet deres bidrag til, hvordan en fremtidig liberal politik bør se ud.

Med den cementerer nordjyden positionen som en del af næste generations centrale Venstre-folk. Når og hvis partiet kommer ud af den aktuelle krise.

Venstre fik for et år siden også genvalgt to andre - ældre (i forhold til Marie Bjerre) - folketingsmedlemmer. Torsten Schack Pedersen kom trods mange år på Borgen ikke med på regeringsholdet, men blev til gengæld i februar i år udnævnt til kommitteret for Hjemmeværnet - et hverv, der på en række felter rangordnes på linje med en ministerpost.

Preben Bang Henriksen beholdt sin post som retsordfører og er derudover fortsat blandt dem, der har blik for at tage nordjyske sager op på tinge. Præcis som den endnu mere rutinerede socialdemokrat Bjarne Laustsen har gjort i mange år - og fortsat gør, alt imens han også passer hvervet som fiskeriordfører.

De to er aldersmæssigt veteranerne på det nordjyske hold. Begge runder 70 inden for de kommende måneder. Og ingen vil blive overrasket, hvis de derfor næste gang ikke er at finde på stemmesedlen. Alt efter hvornår næste valg kommer.

For hele 23.553 vælgere vil det i givet fald betyde, at de ikke igen kan stemme på den, de gav deres kryds for et år siden. 


De første patienter er landet i omstridt supersygehus

Torsdag holdt Region Nordjylland den officielle indvielse af Steno Diabetes Center Nordjyllands nye hus i Hospitalsbyen – Diabeteshuset.

Her var europaminister Marie Bjerre (V), regionsrådsformand Mads Duedahl (V) og de tre diabetespatienter Emil, Dorte og Dennis med til at klippe det røde bånd og erklære Diabeteshuset åbent.

- Dagen i dag tillader jeg mig at være rigtig glad på vegne af de nordjyske diabetikere, fordi det her kommer til at være et enormt løft at det tilbud, vi kan give diabetikerne og deres pårørende, lyder det fra regionrådsformand Mads Duedahl.

Næsten 40.000 nordjyder har fået konstateret diabetes. H her har hovedparten type 2-diabetes, mens cirka 3.800 har type 1-diabetes. Det er primært patienter med type 1-diabetes, som kommer i Diabeteshuset, og de nye rammer gør deres samlede behandlings- og kontrolforløb meget nemmere ifølge regionen.

Med diabetes følger der nemlig en risiko for en række følgesygdomme, som for eksempel fodsår, hjerte-kar-, nerve- og øjensygdomme, som kræver, at patienten går til regelmæssig kontrol.

Supersygehuset har gennem årene været udfordret af vandskade, vand i murerne og meget mere, derfor var det et stort skidt, der torsdag blev taget ifølge regionrådsformanden.

- Man kan aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke kommer flere bump på vejen, efter det vi har oplevet, men jeg har god ro i maven, og vi har nu lavet en plan, der siger, vi åbner fuldt i maj 2026, og den holder jeg ved, pointerer han.

Diabeteshuset er det første sted i Hospitalsbyen, som er åbnet for patienter.


Foto:

Hjemløse Maria har oplevet konflikter, men ønsker bare at have det godt i byen

Til torsdagens borgermøde var over 100 mennesker mødt op.

Maria Jørgensen kommer flere dage i ugen på John F. Kennedys plads. Torsdag, da TV2 Nord møder hende, er der roligt, men hun har set, at det kan eskalere.

- Nogle gange kan folk diskutere, så der bliver ballade, men vi håber bare, at vi kan have det rigtig godt her, for det plejer at være hyggeligt lige som i dag med godt vejr, forklarer hun.

Hun tilhører den gruppe, som Aalborg Kommune har modtaget flere henvendelser på fra beboere i Aalborg. De føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere, derfor har Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviteret til borgermøde i dag torsdag.

- Altså vi har generelt oplevet en stigning i borgere, som har oplevet sig generet eller været utrygge, forklarer Tina Maria Larsen, der er Centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

- Langt de fleste i udsatte miljøet er jo stille og roligt, så det er jo rigtig ærgerligt. Både for den store gruppe, som lever i udsathed, og for selvfølgelig for naboer og andre, der opholder sig, når én målgruppe kommer til at fylde rigtig meget, tilføjer hun.

Ombygning har ledt til flere konflikter

Linda Møller Tobaben genkender, at der sker kontroverser ude foran hendes bar Mallorca Bar. Specielt efter ombygningen af John F. Kennedys plads.

- Jeg synes, at vi har oplevet flere konflikter. Det er selvfølgelig svært at bedømme for os, fordi bare af den grund, at de kom tættere på, så hører vi det jo bedre og ser det bedre. Det er tit, der bliver tilkaldt politi fire gange dagligt, fortæller indehaver af Mallorca bar, Linda Møller Tobaben.

- Vi synes jo, at alle skal have lov at være her. Der kan gudskelov også nogle dage, hvor folk bare blander sig fra alle mulige forskellige baggrunde, børn, voksne, ældre og udsatte, og de hygger sig. Men nogle dage, så er det så voldsomt, at der ikke er nogen, der har lyst til at sidde her, konstaterer hun.

Se hele indslaget herunder:

Mange borgere mødte op

Godt 100 mennesker var mødt op til borgermødet torsdag blandt andet Bo Attrup, der kom med et forslag til Aalborg Kommune.

- Jamen, det var mere for at gøre tingene konkrete. Så i pausen, der fandt jeg ud af ordensbekendtgørelsen, den stadig gælder, så måske kan man hjælpe nogle af de socialt udsatte af den vej.

- Og så findes der fine lokaler i nærheden på Hjulmagervej, så kan man måske overveje at kigge på dem for at finde nogle alternative samlende løsninger omkring håndtering af de socialt udsatte, så de får en ordentlig service og et ordentligt liv, konstaterer Bo Attrup.

Se hele liven fra borgermødet herunder:


Unge kræfter skal til i et erhverv, hvor der mangler 2500 chauffører.

Manglen på lastvognschauffører er til at mærke.

Det mener driftsleder ved Transportens Udviklingsfond Heiko Bjørn i hvert fald, og derfor forsøger han og kollegaerne lige nu at udbrede fagområdet til de unge mennesker.

- Vi kommer ud på skolerne, og på forhånd ved de umiddelbart ikke noget, men de får måske og forhåbentlig interesse for faget. Og så får de lov til at prøve vores lastbilsimulator, siger Heiko Bjørn.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Torsdag er de på besøg hos tre 9. klasser på Sindal Skole, og her har de unge mennesker fra folkeskolens sidste trin altså mulighed for at smage på det at køre en lastbil.

- Det går i an sin enkelthed ud på at skaffe mere arbejdskraft og få flere unge til at ville uddanne sig til lastvognschauffør, fortæller han om den offensiv Transportens Udviklingsfond er på hos skolerne.

Hør fra Heiko Bjørn herunder:

Spændende, men interessen er andre steder

Men hvordan tager de unge så imod det alternative midlertidige fag på skoleskemaet.

- Det ser spændende ud, men det er ikke rigtig noget, jeg interesserer mig supermeget for, men derfor ser det stadigvæk rigtig spændende ud, lyder det fra 9. klasseeleven på Sindal Skole Andreas Møller Eriksen, der dog alligevel ønsker et fremtidigt job, der er i nogenlunde samme boldgade - nemlig som personvognsmekaniker.

Liva Hansen ligeledes fra 9. klasse på Sindal Skole interesserer sig heller ikke på forhånd for lastvognsbranchen.

- Men det er stadig sjovt, og jeg glæder mig til, at jeg skal prøve den der (lastbilsimulatoren, red.), lyder det fra den unge kvinde, der drømmer om at være læge i fremtiden.

Interessen er der måske ikke endnu, men ikke desto mindre har Heiko Bjørn og Transportens Udviklingsfond vist sig frem for skoleeleverne, og de har faktisk fordoblet antallet af lærlinge, siden de får otte år siden tog roadshowlastbilen med på tur.


Foto: Ib Willam Christensen

Thomas ryster på hovedet af pensionsalder: Vil kunne lege med sine børnebørn

Stilladsarbejder Thomas Jessen kan ikke forestille sig at skulle arbejde, til han er 70 år.

39-årige Thomas Jessen er til dagligt stilladsarbejder, og han er lige som 3F enig i, at man skal glemme alt om at hæve pensionsalderen til 70 år.

- Det er hovedrystende, jeg ved ikke, hvordan jeg skulle gøre det her i næsten 40 år mere, konstaterer han.

Tidligere torsdag kom der et opråbet fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, lød det fra Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Kan ikke bruge det til noget

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

- Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, for det er ikke første gang, man har lovet det. De har lovet det mange gange før, og det er altid op til et valg, at der kommer en masse snak, men to år efter, så er vi glemt, konstaterer Thomas Jessen.

Vil kunne lege med sine børn og børnebørn

Det er heller ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen ifølge fagforeningen. Der bliver nemlig også langet ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040,

- Jeg har tre børn, som jeg gerne vil lege med, og så kommer der forhåbentligt også nogle børnebørn, jeg gerne vil kunne lege med. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville være ikke at kunne lege med dem og løfte dem op, påpeger Thomas Jessen, der allerede nu kan mærke det fysiske arbejde i sin krop.

- Jeg kan mærke det i skuldrene, det er der, det først sætter sig, så kommer det senere ned i benene, forklarer han.


Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Opført for 146 år siden: Nu præsenterer man vilde planer i nye ikoniske lokaler

Bliver projektet en realitet forventes teateret at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter.

Aalborg Teater blev bygget tilbage i 1878 og ligger på nuværende tidspunkt i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

Det vil dog være forbi om nogle år, hvis det står til teateret selv, for torsdag præsenterer Aalborg Teater sin vision for et nyt Aalborg Teater, der skal gå under navnet Aalborg Ny Teater.

- Vi er til dagligt udfordret på plads og i at kunne udvikle os. Selve bygningen er slidt ned, og både foran og bag scenen har vi brug for fornyelse, konstaterer direktør Claus Nørgaard Poulsen.

Visionen er, at Aalborg Ny Teater skal ligge i Malteribygningen i Spritten, og det er der en helt særlig grund til.

- Det er vigtigt for os at bibeholde noget historie, men det er også vigtigt at flytte ned i noget, hvor vi kan lykkedes med det, vi gerne vil, også det her med at være andet end et teater, forklarer Claus Nørgaard Poulsen, der forklarer, at man håber på at blive mere et mødested og mere folkelig.

- Man kan godt være bange for at miste atmosfæren fra de nuværende lokaler, men det er også derfor, vi gerne vil ned på Spritten, der jo er historiske lokaler i Aalborg, som har noget sjæl, så jeg er sikker på, at vi kan tage noget atmosfære med os, pointerer Kjersti Hustvedt, som er ansvarlig for den kunstneriske del.

Fakta om Aalborg Teater

  • Aalborg Teater blev bygget i 1878 og ligger i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

  • Siden 1945 har teatret haft status som Landsdelsscene, og er således hele Nordjyllands teater.

  • Teatret havde i seneste regnskabsår inden Covid nedlukning 63.713 besøgende til forestillinger, i seneste regnskabsår besøgte 58.492 teatrets forestillinger.

  • Teatret havde i sæsonen 2022/23 i alt 20 forestillinger, hvoraf otte forestillinger var egenproduktioner.

  • Teatret er finansieret af kulturministeriet

Økonomien

En ting er dog visioner og drømme, og en anden er realitet. Derfor står Aalborg Teater også overfor en stor opgave, når det kommer til det økonomiske aspekt.

- Vi er ikke de første, som går i gang med et projekt som dette, og jeg synes, tiden og byen er til, at Aalborg Teater får nye lokaler. Det bliver hårdt arbejde at rejse pengene, men jeg mener, der er et stærkt fundament til at invitere fonde og investorer ind til en snak om, hvor meget det kunne bidrage til Aalborgenserne og byen, påpeger Claus Nørgaard Poulsen.

Der skal samles omkring en halv milliard kroner til projektet genne blandt andet investorer og fonde. Derudover forventer man, at de nuværende gamle lokaler kan sælges for 50 millioner kroner.

Aalborg Kommune bakker desuden op om Aalborg Teaters ønske om at etablere sig på Spritten og vil yde et årligt tilskud over 20 år, fra og med 2025.

Her ses visionen for de nye bygninger ved spritten. Foto: Aalborg Teater

En ny bygning og en gammel

Visionen for projektet er, at man vil bruge Malteribygningen til publikumsarealer, som foyer, garderober og toiletter samt til lagerfunktioner og personalefunktioner såsom kantine og kontorer.

Bygningen vil også rumme backstagefunktioner relateret til lyd- og lysteknik, mens skrædderfunktioner også kan placeres i den eksisterende bygning.

Derudover vil der opføres en ny bygning vest for Malteribygningen, som skal indeholde scenearealer, prøvesale, backstage, garderober for det kunstneriske personale, værksteder, magasiner, teknikrum og mere.

Teatret forventes at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter, og man håber på, at det nye teater kan stå klart i 2030.

Der er mødt mange op til præsentationen af de nye teater-planer. Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord